Sponsoreret indhold

Nyt afsnit af 'Watch Me': Om dykkerurernes ur, Doxa

I det nyeste afsnit af vores ur-podcast ’Watch Me’ har Brian Lykke sat Euromans ekspert på området, Christian Martinez, i stævne. Her taler de om det schweiziske ur-mærke Doxa, som især er kendt for deres dykkerure. Og får desuden besøg af dykkeren Alex og ur-nørden Morten.

Nyt afsnit af 'Watch Me': Om dykkerurernes ur, Doxa
Offentliggjort

Sponsoreret af Doxa

Brian Lykke: ”Jeg er meget positivt overrasket over at få det her ur på. Det er et 42 mm Sub 200 Professional, som selvfølgelig er vandtæt ned til 200 meter. Jeg bliver altid lidt skræmt, når jeg kommer over 40 mm, men det ser rigtig lækkert ud, synes jeg. Det ligger på 8.400 kroner, og det synes jeg sgu, er fundet for de penge.

Noget af det, jeg godt kan lide med Doxa, efter jeg lige er gået i kødet på det, er, at deres entry level ligger på et godt niveau. De fleste kan være med her. Det er jo ikke et ur, der er så udbredt i Danmark, og det er måske ikke det første ur, man køber, men det kunne det godt være. Måske især i denne her lidt specielle Jaques Cousteau-farve.”

watch me

Christian Martinez: ”Ja, og det er ikke et ur, man babysitter, for man tør godt springe i vandet med det uden at være bange for, at der skulle trænge noget vand ind. Ikke at jeg tror, at der gør det på nogle måder, men man tør godt.”

Brian: ”Absolut. Man kan sige, at noget af det særlige ved et mærke som Doxa er, at de er en ren dykkerlinje. De har deres helt eget sted, og det her sommerdrøn til under 10.000 kroner, det virker altså totalt solidt og har også en fed gummirem. I det hele taget er det nogle meget markante farver, som går igen i Doxas ure og giver noget karakter. ”

Christian: ”Bestemt. Den orange farve på skiven er jo virkelig genkendelig, og den har man brugt, fordi man så bedre kan se uret under vand. De brugte tre år på at udvikle deres første ur, og angiveligt skulle de dengang have brugt alle regnbuens farver for at se, hvad der var mest synligt under vand.

Så orange er blevet deres go-to-farve, og det var jo et kæmpe scoop, da Jaques Cousteau tog brandet og deres Sub 300 til sig og gjorde det verdensberømt nærmest fra den ene dag til den anden.”

Brian: ”Ja, og det står jo ligesom ved. Cousteau er en evig ambassadør for Doxa, og når man ser de der billeder af ham, så er den der lille, orange sol der jo altid, også når man ser det på lang afstand. Det er helt klassisk.”

Lyt til det nye afsnit af ’Watch Me’ gratis på alle podcastplatforme, og se med på Euromans YouTube-kanal og euroman.dk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure