Priser på himmelflugt: Skal din næste store investering være et ur?

Hvis dine investeringer skal være rigtig sjove, skal du sætte dine penge i ure. For ikke nok med, at det har vist sig fornuftigt økonomisk at eje et eller flere ure: Urverdenen er spækket med følelser, anekdoter og røverhistorier. Vi har inviteret Kristian Haagen i studiet til en snak om det vigtigste smykke i mandens garderobe.

Priser på himmelflugt: Skal din næste store investering være et ur?
Offentliggjort

Alle vil gerne være rigere. Handelsplatforme til værdipapirer oplever veritable brugerboom. Folk investerer i aktier, fonde og ETF’er som aldrig før, og selvom det føles som om, verden har stået stille, er verdensøkonomien buldret derudaf.

Men men men: Hvis man er et passioneret menneske, der lever for andet og mere end tal på en skærm og virtuelle værdipapirer på din skærm, så er der andre og sjovere ting, man kan sætte sine penge i. Kunst. Biler. Og måske den sjoveste af dem alle sammen: Armbåndsure.

For ikke nok med, at ure er smukke at se på. Man kan nørde håndværket til uendelighed. Og så har ure faktisk også vist sig ganske gode at eje, hvis man gerne vil se værdien af sin formue til at gå en vej – op.

I dette afsnit af Sidelæns har vi inviteret Kristian Haagen i studiet. Han er specialist i ure, har en stor privat samling og fortæller ur-anekdoter, som var der ingen dag i morgen.

Vi får Kristian til at forklare Rolex-urenes himmelflugt. Han fortæller om sit første ur, den mest værdifulde kronjuvel i samlingen. Og så guider han til det oplagte køb for de gryende ur-entusiast, der gerne vil ind på markedet.

Lyt til det nye afsnit af Sidelæns øverst i artiklen her eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.

EUROMAN-Sidelæns_Cover.jpg