”Er du bange for mørke?”
”Nej.”
”Overhovedet ikke?”
”Ikke rigtigt.”
”Var du mørkeræd som barn?”
”Ja, det tror jeg nok, jeg var i en vis udstrækning. Men det er ikke det, jeg husker som det uhyggelige i barndommen.”
”Men hvad var det?”
”Hvad det uhyggelige var?”
”Mm.”
”Det var uhyggelige voksne. Voksne, der ikke talte med deres egne stemmer.”
I Knud Romers podcast i mørket lytter vi uden at vide, hvem der snakker. Hans gæst i denne uge fortæller om uhyggelige voksne, om klovnekostumer og dunkle kældre.
Gæsten har flere mennesker inden i sig, fortæller hun til Knud Romer, det er stemmer i hovedet, og de har ikke tænkt sig at gå. Den ene fløj af stemmerne er venstreorienteret, den anden er højreorienteret, og de skaber meget ballade og giver hende søvnløse nætter.
Det handler også om, at når mange mennesker taler sammen, er det som en symfoni, og om at lytte efter melodien frem for indholdet i en samtale. Og om udtrykket, ’hvordan har du det inderst inde’. For hvad er ’inderst inde’? Hvor sidder det punkt?
Du kan høre det nye afsnit i toppen af denne artikel. Du kan høre de tidligere afsnit her. Og du kan selvfølgelig også høre alle afsnit på Talk Town.
