Der var skvattende ministre, udstødte parlamentarikere og modetips fra Knud Meldgaard, da Folketinget åbnede
Maya Tekeli var Euromans udsendte, da Folketinget traditionen tro åbnede den første tirsdag i oktober.
TIRSDAG MORGEN GIK jeg i støvregn over Langebro i København på vej til fest. Jeg og resten af Danmark var inviteret til at fejre demokratiet under Folketingets åbning, og selvom der var moderat vådt i København og fuldstændig oversvømmet i Jylland, virkede det ikke, som om regnen stoppede danskernes begejstring for vores styreform.
Man kunne høre musik og liv på lang afstand, men da jeg ankom til Slotspladsen, var stemningen faktisk ikke særligt indbydende. Folk stod ikke arm i arm og værnede om deres demokratiske ret til at synes noget, men derimod ryg mod ryg i forsøget på at skære igennem med deres oplevelse af, hvordan alting var ad helvede til.
”Status quo-politik, vi har prøvet, det virker ik,’” skreg en person i en megafon sammen med en stor gruppe unge mennesker. De dansede deres egne kampråb og blandt dem stod 10 kæmpestore skilte med bogstaver, der tilsammen stavede ’KLIMASVIGT’. De rystede dem og hujede, hver gang en politiker, der forsøgte at ignorere dem, skyndte sig mod Christiansborg Slotskirke langs slottets mure.
Hvis man så bort fra, at folkemængden absolut ikke skreg af glæde eller beundring ved synet af de folkevalgte, kunne man være fristet til at sammenligne den lille korridor af klimaaktivister med den røde løber, man som kendis skal krydse for at nå frem til den eksklusive begivenhed, man er særligt inviteret til.
