Hvad er det med dig og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm?
”Hun var tilsyneladende forelsket i mig i en periode, og jeg var genstand for nogle meget livlige, erotiske fantasier – ’hvem der bare var en lap på Jan E.’s bukser’ og mere i den dur. Hun så mig som en kommende statsminister og mente i øvrigt, at jeg ville pynte på forsiden af Euroman.”
Ja, så bliver det jo ikke meget mere erotisk …
”Det var heftigt. Men så udtalte jeg min støtte til bankunionen, og så døde det lidt ud.”
Hvad angår Euroman, har du været med længe?
”Ja, siden nummer 4. Jeg så magasinet hos min ven Morten Helveg Petersen, og det fangede mig med det samme. Lige siden har jeg været abonnent. Jeg plejede at gemme magasinerne i en bunke derhjemme ved siden af vores tv. Det blev til sådan et foranderligt kunstværk, og på et tidspunkt kunne man med bagsiderne samle Guld Tuborg-damen i fuld figur. Efter nogle år truede bunken med at vælte, og min kæreste – som i dag er min kone – spurgte, om tiden ikke var inde til at flytte den.
Først røg magasinerne ud på nogle reoler i udestuen, og da vi senere rev udestuen ned, kom de i kælderen. Jeg kunne ikke få mig selv til at smide dem helt ud. Tanken smertede mig faktisk.”
Har du stadig magasinerne?
”Nogle af dem. Under skybruddet i 2011 kom jeg hjem til et hus, hvor et vandfald væltede ned i min stue oppe fra overboen, og mens jeg forsøgte at få lukket hullerne, tænkte jeg pludselig: ’Kælderen!.’ Den stod under vand op til knæene, og en tredjedel af magasinerne gik til. Det var en sørgelig historie.”
Hvordan bruger du Euroman?
”Hvert nyt blad fylder ikke lige så meget som nogle af de allerførste, der gjorde et kæmpe indtryk på mig, og jeg savner ’Villers Verden’ – jeg savner hele den humor, der var i magasinet og i tiden dengang. Men jeg kan ikke forestille mig ikke at læse Euroman.”
Hvad kunne vi ellers være bedre til?
”Jeg glæder mig altid til at læse de politiske interviews, og I må gerne gøre mere ud af film og musik – hvor er anmeldelserne blevet af? Og hvorfor skriver I ikke mere om det at være far? Det har vi mænd jo monopol på. Jeg er med på, at vi gerne vil drømme os til at leve en James Bond-tilværelse, men I må gerne skrive mere om det at være en helt almindelig mand.”
OK, noteret. Er vores modesider vigtige for dig?
”Jeg er vokset op uden min far og havde derfor ikke én, der lærte mig, hvordan man pudser sine sko på den rigtige måde, eller hvordan man binder et slips. Det læste jeg mig til hos jer. Min slipseknude er Mads Christensens Euroman-knude. Jeg kigger stadig på jeres modeserier, selv om jeg synes, I har for meget fokus på tynde, 15-årige drenge. I må ikke glemme den typiske læser af magasinet.”
Hvem er han, tror du?
”Sådan en som mig. Mænd mellem 30 og 60 år, der formentlig har familie og et job, og som ikke ligner jeres modeller – i hvert fald ikke længere. I bør være mere anvisende og give os value for money. Jeg ville fx finde det meget brugbart med en guide til jakkesæt, der kan holde til, at jeg cykler på job. Og hvor finder jeg en strygefri skjorte i samme kvalitet som fra Brooks Brothers?”
I din nye bog ’En ægte liberal’ har du et kapitel om kønskamp. Bør Euroman gå mere aktivt ind i den?
”I skal ikke gå i krig med feministerne, som har mange gode pointer. Men hvis ikke Euroman skal afdække de områder, hvor mænd trækker det korteste strå, hvilket medie skal så? Mænd er i overtal, når det gælder selvmord, misbrug, sundhed, kriminalitet og fængselsdomme, og vi lever i snit fire år kortere – det er sgu da ikke ligestilling.”
Kønsdebatten kører i stort set alle medier. Mænd har måske også brug for et medie, hvor de kan få et pusterum?
”Måske, men vi risikerer lige nu at skabe en generation af mænd, som er skrupforvirrede, og som går rundt og ligner en undskyldning for sig selv. De er i tvivl om deres egen kønsidentitet, og her kunne Euroman være med til at beskrive, hvad der står på spil.”
Vi kan også holde os helt ude. Det er jo en debat med mange faldgruber?
”Men så skal I skifte navn fra ’Euroman’ til ’Eurotøsedreng’.”
Det vil vi nødigt!
”Eller ’Eurowimp’.”
En tredjedel af vores læsere er kvinder, på euroman.dk er det næsten halvdelen, så måske vi skal overveje navnet ’Eurohen’?
”Ha, ha. Min pointe er, at I ikke må ende som en Skjold-Hansen efter besættelsen.”
