”Folk kiggede på mig, som om der var sket et dødsfald i familien”

”Folk kiggede på mig, som om der var sket et dødsfald i familien”

I 2019 rakte Kristian Jensen ud efter magten. Efter formandsposten i Venstre, efter drømmen om en dag at blive landets statsminister. Og tabte. Siden har den tidligere udenrigs- og finansminister måtte gentænke både sig selv og sin karriere og affinde sig med savnet af at befinde sig der, hvor de store beslutninger træffes. Men han vil ikke være bitter.

Offentliggjort

Hvad var det, der oprindelig fik dig til at gå efter formandsposten i Venstre?

”Under valgkampen i sommeren 2019 skrottede Lars Løkke egenhændigt den plan, som Venstre havde lagt. Med ham for bordenden havde vi i månedsvis arbejdet ud fra, at vores hovedmodstander var Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Men på et sent aftenmøde en mandag midt i valgkampen blev vi i valgkampsgruppen pludselig orienteret om, at han havde lanceret idéen om en regering hen over midten i en bog, der udkom torsdag morgen. Jeg tog ordet flere gange til mødet og sagde, at jeg mente, at det var en dårlig idé: Overalt i Europa var det mindste parti i sådanne regeringer blevet kvast, og politisk var der alt for langt mellem Socialdemokratiet og Venstre. Men Lars Løkke havde besluttet sig, og uanset hvad jeg havde sagt, havde han blæst det en hatfuld.