Margrethe Vestager har droppet dansk humor i Bruxelles

Margrethe Vestager har siden 2014 lagt arm med nogle af verdens største virksomheder og udskrevet bøder for milliarder af kroner. Alene Google har fået tre bøder på i alt 61 milliarder kroner for at have misbrugt sin dominerende position på markedet. Vestager befinder sig godt i rollen som EU-konkurrencekommissær og har trukket overskrifter verden over. Men arbejdet i Bruxelles har ikke kun været en velkommen faglig udfordring for Vestager efter mange år i dansk politik – jobbet har også krævet, at hun har lagt den velkendte danske ironi og sarkasme på hylden. Det fortæller Margrethe Vestager i et stort interview i det nye nummer af Euroman.

I sit daglige arbejde får Vestager hjælp fra et generaldirektorat med 900 specialiserede medarbejdere, typisk økonomer og jurister, der arbejder med statsstøttesager, konkurrencesager og godkendelse af fusioner og opkøb. Over generaldirektoratet finder man Margrethe Vestagers kabinet, der tæller 22 personlige rådgivere, der kommer fra blandt andet Polen, Slovakiet, Rumænien, Grækenland, Italien, Spanien, Tyskland og Østrig.

”De er hammerdygtige. Jeg siger dig, der er lys bag øjnene,” siger Margrethe Vestager. ”De opfører sig som mine kloner hele vejen rundt.”

Men der er én, hendes medarbejdere ikke forstår: Den velkendte danske humor, hvor afsenderen slipper afsted med at sige ét og mene noget andet i sikker forvisning om, at modtageren forstår budskabet.

”Vi danskere trækker nærmest vejret gennem sarkasme og ironi, men i Bruxelles synes de bare, at vi lyder lidt væmmelige. Den danske humor kan opleves som en stikpille, som giver en usikkerhed om, hvad vi egentlig mener,” siger Margrete Vestager.

Efter få uger som konkurrencekommissær besluttede hun sig for at lade ironien og sarkasmen blive i Danmark og skrue op for høfligheden, når hun er i Bruxelles.

”Når mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde skal fungere sammen, bliver det nødt til at være meget mere høfligt. Der er nogle helt andre bufferzoner. Man taler sammen på en meget mere respektfuld måde. De synes jo, at vi danskere er brutalt direkte. Vi synes selv, vi er kortfattede og to the point. Til et møde i Danmark ville jeg sige: ’Det er meget velkomment, at vi diskuterer det her, vi er kommet langt. På side 17 er der en fodnote, som faktisk ikke hører hjemme der, den forstyrrer billedet. Kan den ikke godt blive taget ud?’ Men sådan fungerer det ikke i Bruxelles. Her vil en af mine kolleger sige: ’Tillykke med det papir, vi har foran os. Tusind tak til alle, som har bidraget. Det er et velstruktureret, vellæst papir, den politiske timing er super, super god. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde, når vi skal rulle det her ud. Der er en mindre ting på side 17, hvor fodnoten måske giver et lidt forstyrrende billede i forhold til kvaliteten af den tekst, der er i forvejen. Det skal vi måske se på senere.’”

”Jamen, folk syntes ikke, der var nogen anerkendelse af alt det arbejde, der blev lavet. Og det kan da godt være, at der står noget på side 17, men der er jo 100 sider, og alt det gode arbejde skal man da først anerkende, og det mente jeg ikke, der var behov for. Jeg har skullet vænne mig til det, fordi det føles mindre effektivt. Men det kan jo godt være, at det faktisk er mere effektivt på den lange bane, fordi folk føler sig set og anerkendt og respekteret for det, de har lavet,” siger Margrethe Vestager.