Pelle Dragsted: ”Der er en fortælling om, at højrefløjen har styr på økonomien, og at det modsatte gør sig gældende for venstrefløjen. Hvilket er bizart”

Pludselig mærker Pelle Dragsted noget varmt, der løber ned ad hans ben. Han kigger vantro ned ad sig selv, hvor en mørk plet spreder sig i skridtet på cowboybukserne. Pelle Dragsted har ikke tisset i bukserne, siden han var barn. Men nu har han gjort det af ren skræk. Midt i cellen på Københavns Politis Station 2 i Store Kongensgade.

Det er 1992, og få nætter forinden er Dragsteds to år ældre ven fra den autonome ungdomsgruppe Børnemagt, Benjamin Christian Schou, blevet hjerneskadet under en arrestation på Rådhuspladsen i forbindelse med festlighederne nytårsnat. Den 18-årige Benjamin Christian Schou blev lagt i benlås med tre betjente oven på sig. En af dem pressede et knæ ned i ryggen på Benjamin Christian Schou, mens en anden trak i hans halstørklæde. Han mistede bevidstheden, uden det i første omgang fik betjentene til at reagere, og vågnede aldrig siden op igen.

Pelle Dragsted vil egentlig bare, sammen med flere andre fra det autonome miljø, hævne sin ven. Men efter at have kastet sten og maling mod vinduerne i nærpolitistationen på Jagtvej, bliver de efterfølgende passet op og anholdt af politiets hundepatruljer i den nærliggende Fælledparken, hvor de har forsøgt at gemme sig mellem træer og buske i den vinternøgne park.

Det er ikke første gang, at Pelle Dragsted er blevet anholdt. Det har han tidligere oplevet, når han har begået husbesættelser med Børnemagt, og hver gang har betjentene været voldsomme og har skubbet og hevet i ham, lige indtil de er nået til stationen, og han har afleveret nøgler og andre personlige ejendele og blevet sat i en celle. Så er det stoppet.