Den mest kendte offpiste-strækning i Sverige ligger på østsiden af Åreskutan og byder på fantastisk skiløb, som matcher, hvad du kan opleve i Alperne. Tag op til toppen af Åreskutan på egen hånd, eller book en tur med Tjärnströms snescooter-shuttle.
Hovedpisten nedad er bred med en 35-graders hældning, som gradvist flader ud og indbyder til store, åbne sving. Hvis du vil have det mere vildt, så søg mod den lille pist Bananen, hvor der er utallige muligheder for hop, gå op ad Lillskutan, og kør ned, eller prøv kræfter mellem træerne i den såkaldte Star Wars-skov, og ræs videre ned mod dalstationen Saddle Express.
Annonse
Östra Ravine
En ægte Åre-klassiker. Den store, klare gryde, som dominerer dit synsfelt på højre side, når du kigger op mod det højeste punkt på Åreskutan. Toppen af Östra Ravine har i årtier fungeret som legeplads for resortets mest hårdkogte freeridere.
Hvis du har massive nerver af stål, kan du også begive dig ud på det ekstreme klippehop Högsta Högsta, et hop på 35 meter. Er du til mere roligt, om end i nogle passager stejlt skiløb, skal du i stedet sætte kursen mod Musberget.
Tottskogen
Her får du ægte svensk skovskiløb. Tag Fjällgårdsexpressen helt op, og vælg din rute på forhånd ned gennem den tætte birkeskov. Et godt råd er at være tjep på fødderne og at køre en dag, hvor der er god sigtbarhed. Er der det, og er sneen dyb, byder Tottskogen på sjovt og udfordrende skiløb.
Pist
Annonse
Störtloppet
Åre har tre gange afholdt VM i styrtløb, og det forstår man godt, når man stryger ned ad den suverænt længste og bedste piste i Sverige. Når hele Störtloppet er åben, og der er god sne, taler vi næsten 900 højdemeter fra fineste skuffe i et kuperet terræn, som suger alt ud af dine ben og samtidig fylder dig med endorfiner og adrenalin.
Mullfjällsbacken
Den skjulte perle i Åre. En flot, bølgende nedkørsel fra toppen af Duved-liften og hele vejen til bunden. Pisten er så god, at den bliver brugt af de lokale unge, når de skal dyste i at køre fartkonkurrencer.
Slalombacken
En stejl, sort piste, som tidligere lagde hus til Åres slalomkonkurrencer – fx var det her, Ingemar Stenmark knuste al modstand i sine velmagtsdage i 70’erne og 80’erne (hvor den svenske slalomkonge blandt andet hentede to guldmedaljer ved OL og fem ved VM). I dag fungerer Slalombacken primært som en (voldsomt hurtig) freeride-piste.
Her spiser du godt ude i fjeldet
Annonse
Crowded House
Hyggeligt sted i Björnen-området med gode burgere, lokal øl på fad fra Åre Bryggcompagni og rare lokaler. Kunne lige så godt ligge i Colorado.
En af Åres mest klassiske restauranter helt oppe i piste-systemet. Maden og stemningen er på internationalt niveau (prøv fx deres gullaschsuppe). Og så er udsigten suveræn.
Fra København til Åre er der omkring 1.125 kilometer. Åre ligger dermed nogenlunde lige så langt væk fra den danske hovedstad, som Alperne gør. Det tager cirka 14 timer at køre fra København til Åre og selvsagt kortere tid fra Jylland med færge fra enten Hirtshals eller Frederikshavn. Du kan også hoppe på et nattog, som på vejen gør stop i Stockholm.
Her spiser du godt i Åre by
Parkvillan
Her får du de bedste burgere i Åre og noget af resortets bedste øl, som produceres i kælderen i samme bygning i mikrobryggeriet Åre Ölfabrik.
Det uden sammenligning mest omfattende vinkort i Åre. Som at gå direkte fra sneen og ind på en lille, travl frokostrestaurant i Paris eller andre livlige steder.
Hvis du ikke har nogle fine fornemmelser, indbyder dette ikoniske Åre-hotel på løssluppen afterski med dans på bordene, live-koncerter og (sic!) fællessang.
Hver vinter afsluttes sæsonen i Åre med denne musikfestival, som tidligere er blevet gæstet af blandt andre The Hives og Little Simz. Dit liftkort gælder som adgangsbillet.
Har du lyst til en ekstra vild oplevelse i bjergene, er det Åreguiderne, du skal have fat i. Siden 1985 har de arrangeret ture med blandt andet offpiste, langrend og snescooter.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.