Et nådesløst terræn: Tag selv på cykelferie i Flandern

Belgien er kilet ind i kontinentet mellem Holland, Tyskland, Luxembourg og Frankrig. Identiteten er splittet i tre; de fransktalende vallonere og de nederlandsktalende flamlændere – og regionen omkring Bruxelles. Spørger man en belgier, er der kun få ting, der reelt forener de tre hovedgrupper: Kongehuset, fodbold og EU. Og så cykling. Eddy Merckx. Lucien Van Impe. Wout Van Aert. Remco Evenepoel. Benhårde slidere, der er bygget af ren og skær kærlighed til cykelsporten og rundet af tarveligt vejr.

For dårligt vejr er opfundet i Belgien. Og det hører med til fortællingen om landet, at hvis du overlever en forårsklassiker, en vinter eller endda en hel opvækst her, er du ganske enkelt skabt af noget andet, noget større.

Når det regner i Belgien, river og rusker det, og du får ikke et sekunds hvile på cyklen. Hverken den italienske æstetik eller den franske je ne sais quoi findes her, øjet er ofte på overarbejde for at finde noget billedskønt at hvile ved, og så meget desto mere indgyder det respekt, at belgierne i det store og hele trækker vejret for cykling.

At se cykling får en helt anden dimension, når du har kørt på de selvsamme veje som alle de overmenneskelige legender og stakkels vandbærere. Du forstår løbet på en anden måde, det er brutalt og nådesløst, og det giver pludselig mening, hvorfor en rytter ikke svarer tilbage på et angreb efter 225 kilometer og seks timers møgvejr: Brostenene, blæsten, de dårlige veje og det dræbende hurtige tempo har taget livet af ham. Der er udsolgt.

I slutningen af denne september blev VM i cykling afholdt i Flandern. Allerede i foråret triumferede Kasper Asgreen på de samme veje i klassikeren Flandern Rundt og trak en dansk sejr hjem i et vanvidsridt mod først Wout Van Aert, indtil han røg af, og senere i spurten mand mod mand mod hollandske Mathieu Van Der Poel. Flandern er for de hårde cykelryttere, men der er også masser af plads til motionister, der måske ikke kører 250 kilometer på en træningstur.

Skulle du få den masochistiske tanke, at det kunne være sjovt selv at prøve kræfter med en tur til Flandern, har vi gjort forarbejdet for dig. Her guider vi til tre områder, hvor du kan martre dig selv med de samme stigninger og brosten som de professionelle.

Oudenaarde

Målbyen for Flandern Rundt. Livligt torv med masser af øldrikkende belgiere, der gerne vil tale cykling. Fra Oudenaarde når du nemt legendariske stigninger som Kwaremont, Paterberg, Koppenberg og Taaienberg på en tur på 60-70 kilometer. Varieret og kuperet terræn, der hurtigt får rutelængden til at føles som det dobbelte, skulle vi hilse at sige. Der er direkte adgang til gode ruter via cykelstier langs Schelde-floden ud af byen.

Leuven

Målbyen for landevejsløbet ved VM i cykling i år. Ung universitetsby, hvilket altid borger for god stemning. Holm, Skibby og Riis boede her i midten af 1980’erne. Nem adgang til dele af VM-ruten med masser af kuperet terræn, vejstrækninger af tvivlsom kvalitet, grus, brosten og med garanti også lidt dårligt vejr. Får du ekstra tid på hånden, skal du snuppe en taxa til gårdbryggeriet Hof ten Dormaal, der i ro og mag moderniserer den belgiske bryggeritradition.

Ypres

Historiens vingesus fra første verdenskrig lader sig ikke fornægte. Stort mindemærke for de faldne i midten af byen, og den opmærksomme rytter bemærker hurtigt, at man cykler gennem slagmarkerne, hvor krigen reelt stod. På kanten af Frankrig og ikke langt fra Roubaix, smukt landskab med gode bakker, vinmarker og små bed and breakfasts, hvor man hjertens gerne checker ind. Gent-Wevelgem-ruten er markeret, og Kemmelberg lurer som en konstant dræber, der er umulig at komme udenom, og som kan bestiges fra hele tre sider. De er alle lige forfærdelige.

Euroman var inviteret til Belgien af Cycling in Flanders.