Euromans store guide til de bedste skidestinationer

Det mondæne valg: Les Arcs

Står du på toppen af Aiguille Rouge i Les Arcs, føles det nærmest, som om du står på toppen af verden. Hele 3.226 meter over havoverfladen begynder en af de mest berømte pister i Alperne, som er syv kilometer lang, hvis du tager den hele vejen ned til landsbyen Villaroger.

”Okay, let’s go,” råber den lokale guide, Olivier, fra ESF, den franske skiskole.

Olivier går også under navnet ’Big Bear’. Og han løber stærkt på ski.

Gennem det meste af en solrig dag forcerer jeg store dele af pisterne i dette gigantiske skiområde, ’Paradiski’, der fordelt mellem Les Arcs og La Plagne breder sig over ikke mindre end 425 kilometer løjper. Det er ret heldigt, at franskmændene har opført en lynhurtig dobbeltdækker-kabine, ’Vanoise Express’, som forbinder de to destinationer, der ellers ligger adskilt.

Olivier fører an ned gennem Aiguille Rouge. Her får vi et sjældent langt og uafbrudt ridt gennem både sorte og røde pister med ekstraordinære glimt ud over dalen. Tager man turen i ét hug, er det en god idé at strække gevaldigt ud i lårene bagefter, men ’Big Bear’ er så venlig at lægge flere pauser ind undervejs, før det sidste blå stykke skal køres igennem – og så er vi pludselig 2.000 højdemeter længere nede i Les Arcs.

”It’s amazing, isn’t it,” griner Olivier ud gennem skægget.

Han har boet i området i Tarentaise-dalen i over 20 år.

”Les Arcs har ændret sig helt utroligt,” siger han. ”Man byggede det oprindelig fra scratch, her var ingenting, og nu har du det her kæmpe område, som tiltrækker skiløbere fra hele verden. Vi har besøgende fra Rusland og Kina, hollændere, belgiere, englændere – og så lidt skandinaver. Omkring jul kom der også en masse sydamerikanere. De var ret gode til at stå på ski, faktisk,” siger Olivier, der oprindelig arbejdede som entertainer på et Club Med-resort i Les Arcs, før han blev skiinstruktør.

Netop Club Med, det franske all-inclusive-luksus-koncept-franchise, indtog i december 2018 et større areal i dalen med kædens nyeste tilføjelse, Club Med Les Arcs Panorama. Hotellet er tegnet af arkitekten Didier Rey og opført midt i Les Arcs 1600 – og midt på en klippeside. Omgivet af pinjetræer og beliggende direkte ud til pisterne troner bygningen frem. Den ligner mest af alt et futuristisk rumskib, som er dumpet belejligt ned midt i snelandskabet.

Club Med Les Arcs Panorama byder på 433 værelser, hvilket betyder, at omtrent 1.000 gæster kan indlogere sig på samme tid, og hotellet er det seneste bevis på, at det i virkeligheden godt kan lade sig gøre at bygge i stor skala midt i et alpint område, uden at det virker helt forkert – eller som en forbrydelse mod den omkringliggende natur.

Og det er egentlig kongstanken i Les Arcs. Satellitbyerne i området blev skabt over 14 år, mellem 1968 og 1982, i takt med, at flere og flere franskmænd og udlændinge begyndte at valfarte til Alperne for at stå på ski. I slutningen af 60’erne blev Les Arcs del af et slags socioøkonomisk eksperiment, hvor en række driftige mennesker satte sig for at udvikle hele regionen.

I spidsen stod en lokal bjerghyrde, Robert Blanc, som var født i en landsby i dalen, og arkitekten og designeren Charlotte Perriand, som dengang var stærkt inspireret af Le Corbusier, modernismens helt centrale skikkelse. Perriand og Blanc satte sig for at bygge et turistmekka baseret på sne og skilifter – uden bilkørsel, hvilket den dag i dag er gældende, når du befinder dig i selve terrænet. Kun taxaer og shuttlebusser har lov til at fragte dig rundt, hvis du vil fra en ’by’ i dalen til en anden.

Robert Blanc mistede livet i en lavine i 1980, da han befandt sig ude på et af bjergene for at lede efter en gruppe skiløbere, som var faret vild. Men Charlotte Perriand førte projektet til vejs ende, godt hjulpet af et hold af unge, talentfulde arkitekter, som tegnede størstedelen af de hoteller og lejlighedskomplekser, der udgør ’byerne’ Arc 1600, Arc 1800, Arc 1950 og Arc 2000 – alle bygget i pagt med naturen. At de så også stod bag opfindelsen af de minimale værelser, man typisk finder i franske skiområder, er en helt anden sag.

Ikke desto mindre er det faktisk genialt, når man på Club Med Les Arcs Panorama kan gå 10 meter fra det locker, hvor man har placeret sit grej under frokosten, som jeg gjorde, og så tilbage ud under åben himmel. Her venter Olivier igen, mens han puffer noget sne væk fra bunden af sine skistøvler.

Først bliver vi sendt ud på nogle af de relativt rolige, blå, pister, der løber ned fra Mont Blanc-liften – Aigle, Myrtilles og Morey. Dejligt brede og ikke overfyldte nedfarter, hvor der er plads til at give den gas. Siden finder jeg på egen hånd vej til Malgovert, en af Les Arcs’ såkaldte ’naturløjper’, man kunne også kalde dem ’skovpister’. Den indebærer en ret mageløs tur gennem træer og over klippestykker og mos, hvor man næsten – og kun næsten – glemmer, at man har indfundet sig på en topmoderne og populær skidestination, hvor der også skal være plads til britiske teenagere, der kører dødskørsel ned ad bjergsiderne. Sidst på dagen slutter jeg mig igen til Oliviers gruppe.

”Jeg bliver aldrig træt af det her sted,” siger ’Big Bear’, igen med et stort, bredt grin.

Det skal han nok sige, men der er noget om det.

Her bor du godt

Club Med Les Arcs Panorama. Beliggende i 1.750 meters højde. Ski-in-ski-out-resort. 400 kvadratmeter stor tagterrasse. Indendørs og udendørs pool. Pris: 10.000 kroner per person for syv nætter i april, inklusive alt, også skiskole.

Her spiser (og drikker) du godt

Les Arcs er, for nu at sige det pænt, ikke en livlig afterski-destination. I Arc 1800 finder du et par natklubber og barer, eksempelvis Red Hot Saloon, men hvis du vil have gedigen, god fransk mad og vin, så prøv Chalet de l’Arc, en typisk, hyggelig restaurant med pejs og glade dage oppe i terrænet.

Sådan kommer du hertil

Norwegian, Easyjet og SAS flyver til Genève. Herfra tager det tre timer i taxa eller minibus.

Det charmerende valg: La Clusaz

Kender du Candide Thovex?

Hvis ikke, så prøv at google hans navn. Et væld af vilde videoer dukker op, hvor franskmanden, der anses for at være verdens bedste freeskier, står på ski på alle mulige – og umulige – slags underlag. Candide Thovex er kendt for blandt andet at køre på sand, sten, grus og vand. Og selv om det måske lyder en kende aparte, så ser det faktisk ret fedt ud.

Candide Thovex er, lige som flere andre franske verdensmestre i freeride-skiløb, født og opvokset i alpebyen La Clusaz. Det forstår man godt, når man kører rundt i terrænet oven over den lille by i Haute Savoie-provinsen. Mulighederne for at stå offpiste er utallige, og det er bare med at køre op til sit bedste, når selv de helt unge franskmænd kommer fræsende ned gennem klippelandskabet.

Det er ikke for ingenting, at La Clusaz kalder sig ’The Home of Freeskiing’, og i byen findes da også hele tre skiskoler, ESF, ESI og Evolution 2, som er helliget til at give lokale teenagere de mest optimale træningsmuligheder, når de skal køre freeride. Jeg får et tip om, at det bedste sted at udforske offpiste-skiløbet i La Clusaz er på bjerget La Balme. Her starter man på toppen – med udsigt til Mont Blanc – og så er der ellers kilometervis af uberørt puddersne at boltre sig på. En god huskeregel, før du kaster dig ud i offpiste, er dog altid at spørge en guide eller andre i lokalområdet til råds, inden du bevæger dig væk fra de vante pistesystemer.

La Clusaz er dog meget mere end bare rigtig godt skiløb i uspolerede omgivelser. Den dag, jeg gæster byen, markerer samtidig afslutningen på den fire dage lange RadioMeuh Circus-festival, som hvert år byder på koncerter på flere scener. Så står man der, et solidt sneboldskast fra byens kirketorv, og befinder sig midt i en vild fest. Hvor kom alle de hippe, velklædte mennesker lige fra, tænker jeg for mig selv, mens temperaturerne i lokalet stiger, da bandet Altin Gün går på.

Det er noget så særpræget som et hollandsk band, som spiller psykedelisk pop – på tyrkisk. Men det fungerer, og tonerne spiller til langt ud på natten. I slutningen af marts næste år, når festivalen for ottende gang indtager den lille alpeby, står den efter sigende på både elektro, afrobeat og hiphop.

Her bor du godt

St-Alban. Elegancen er i højsædet på det firestjernede hotel i centrum af La Clusaz. Alt er holdt i varme, brune farver, så man nærmest føler sig hensat til en engelsk countryclub, og både værelserne og baren er gennemført indrettede. Pris: 8.500 kroner for syv nætter i januar.

Her spiser (og drikker) du godt

I og omkring hovedgaden i La Clusaz finder du en god håndfuld spisesteder, som alle serverer retter baseret på provinsens lokale råvarer. Prøv eksempelvis La Ferme eller La Sciere – eller

Le Coeur, som fokuserer på vin og ost, som man selv udvælger i restaurantens kælder.

Sådan kommer du hertil

Norwegian, Easyjet og SAS flyver til Genève. Herfra tager det 50 minutter i taxa eller minibus.

Det autentiske valg: Le Grand-Bornand

På flere skidestinationer, ikke bare i Frankrig, men også i Schweiz, Østrig og Italien, kan det hænde, at du er tæt på at kollidere med lokale landmænd og deres kvæg, hvis du bevæger dig ud på pister, der ligger en anelse væk fra de mest befærdede områder.

Ingen andre steder har jeg dog oplevet det så udpræget som i bjergene ved landsbyen Le Grand-Bornand. Her er der reelt tale om, at man står på ski på de selvsamme bakker og klippeskrænter, som bønderne – og deres køer, ikke mindst – betragter som deres baghave. Landmændene, der bor i Le Grand-Bornand, er kendt som nogle af de fremmeste producenter af Reblochon-osten, en klassisk, rund, blød og fyldig sag.

Byen afholder da også hver onsdag et marked, hvor de godt 50 landbrug på egnen stolt fremviser og uddeler smagsprøver af deres osteproduktion, fortæller Thierry fra den lokale turistforening mig, mens vi nyder et glas vin på en café med udsigt til Aravis-bjergkæden.

I det hele taget emmer Le Grand-Bornand af historie og autenticitet. Omkring 400 af byens hytter, de typiske træchalets, er gået i arv hos familierne i området, og de ældste daterer sig helt tilbage til 1700-tallet.

”Vi hæger om traditionerne, og intet sker i Le Grand-Bornand uden at der tages hensyn til den oprindelige lokalbefolkning,” siger Thierry.

Han fortæller dog, at alpebyen, som så mange andre af sin slags i Alperne, også mærker forandringens vinde blæse ind over sig.

”Priserne på chaleterne er stukket af i de senere år. Vi har mange russere og englændere som køber op på egnen. Jeg er selv flyttet til en by ikke langt herfra, Le Petit-Bornand, hvor priserne er lidt mere spiselige,” fortsætter Thierry med et skævt smil og leder straks samtalen et andet sted hen, nemlig tilbage til osteproduktionen.

”Her, prøv at smag. Du kan ikke besøge Le Grand-Bornand uden at smage et stykke Reblochon. Vi har faktisk næsten lige så mange køer, som vi har indbyggere, omkring 2.000,” griner han.

Men selv om den rustikke lokalkolorit altså fylder det meste i byen, står den selvfølgelig også på skiløb. Le Grand-Bornand byder på 86 kilometer pister, og især den 1.100 meter lange nedfart fra toppen af Mont Lachat og over den røde piste L’Envers er blændende, lige som de sorte pister Sonnerie og Pylônes er det. Guiderne i området arrangerer desuden ture op i bjergene i hele sæsonen, over lørdag kan man tage på ’Coucher de Soleil’, solnedgangsski, hvor man kører fra 2.100 meters højde og tilbage ned til landsbyen. ESF-skolen i Le Grand-Bornand er også leveringsdygtige i Randonnée-udflugter, som tager sit afsæt på toppen af La Joyère-liften.

Euroman var inviteret af Atout France.

Her bor du godt

L’Auberge Nordique. Det trestjernede hotel er blevet totalombygget i vinteren 2019 og fremstår nu som et lækkert overnatningssted med stort spa-område. Pris: 5.500 kroner per person for syv nætter i marts.

Her spiser (og drikker) du godt

Le Grand-Bornand er en rolig destination, så du skal ikke regne med synderligt store afterski-udskejelser. Til gengæld er der masser af lokalproduceret vin og mad – og ost. Især bistroen L’Esperluette og Aux Comptoirs des Alpes kan

anbefales.

Sådan kommer du hertil

Norwegian, Easyjet og SAS flyver til Genève. Herfra tager det omkring 1 time og 40 minutter i taxa eller minibus.

7 andre gode skidestinationer

Østrig

Her tager du hen, hvis du skal afsted med drengene.

Mayrhofen er for de unge, for dem, der vil have masser af fest – og for dem, der ikke nødvendigvis gider købe sig helt fattige på skiferien. Mayrhofen ligger i Zillertal-dalen, og her er garanti for sne helt frem til de sidste forårsmåneder, da området ligger højt og lige op ad Hintertux-gletsjeren.

Byen huser alskens afterski-steder befolket med skandinaviske skibumser - og sæsonen igennem er der et væld af koncerter. Både Fatboy Slim og Liam Gallagher har spillet her. Hvis det hele ikke skal gå op i fest, byder Mayrhofen også på masser af godt skiløb. Prøv eksempelvis Østrigs stejleste pist, der går under navnet Harakiri.

Schweiz

Her tager du hen, hvis du skal afsted med kæresten.

Hvis du vil forkæle din bedre halvdel lidt mere, end du allerede gør til daglig, så skal du spare op og invitere hende med til Verbier. Alpelandsbyen med 3.000 indbyggere forvandles hver vinter til et slaraffenland for de rige og kendte. Kronprins Frederik står på ski her, lige som Richard Branson, Ed Sheeran og den britiske Prins William gør det.

Hvis du vil gå all in, så book et værelse på luksusresortet W, som i 2017 blev kåret til verdens bedste skihotel. Verbier ligger i De Fire Dale sammen med Veysonnaz, Thyon, La Tzoumaz og Nendaz, og fra sidstnævnte kan du, hvis du vil overraske kæresten, køre ned til Val d’Heremence, hvor det romantiske spisested Le Bois Sauvage ligger. Her ringer du blot til restauranten, og så kommer personalet og samler jer op.

Frankrig

Her tager du hen, hvis du vil køre freestyle.

Tignes husede i 1992 freestyle-konkurrencerne ved vinter-OL, som havde Albertville som hovedby. Og at det netop var her, der blev dystet i freestyle, var bestemt ikke nogen tilfældighed. Den dag i dag er Tignes et af verdens største freestyle-områder, og hvert år valfarter alverdens vovehalse til toppen af Grand Motte i 3.456 meters højde, hvorfra både alpinskiløbere og snowboardere udfører deres tricks. Turen derop, i Funiculair-toget, tager syv minutter og er en rejse i sig selv. Nedenfor gletsjeren har du 300 kilometer pister – og ikke mindst Tignes’ velekviperede snowpark, hvor de bedste af de bedste imponerer i slopestyle, Big Air og superpipe.

Italien

Her tager du hen, hvis du vil nyde solen.

300 solskinsdage om året kan Selva Val Gardena prale med, så det er bare med at huske solbrillerne, hvis du vælger den norditalienske perle som destinationen for din næste skiferie. Selva Val Gardena består af byerne Selva, Santa Cristina og Ortisei og er omgivet af den store bjergkæde Dolomitterne.

Bevæger du dig ud på de mere end 1.200 kilometer pister i ’Dolomiti Superski’, finder du hurtigt ud af, at solen brager ned overalt i det højtbeliggende område. Vælg en af de mange restauranter rundt omkring bjergmassivet Sellaronda som udgangspunkt for din frokost og glem ej heller solcremen – hvis du nu skulle blive hængende i en liggestol resten af dagen.

Østrig

Her tager du hen, hvis du vil køre offpiste.

St. Anton am Arlberg er et af de steder i Alperne, som hver vinter er garant for den største mængde sne. Derfor er den ikoniske tyrolerby St. Anton da også et yndet rejsemål for alverdens offpiste-skiløbere, og der kan godt være rift om at få førsteretten til puddersneen. Det handler derfor om at komme tidligt ud af fjerene, have en nøje udtænkt plan og så afsted mod de bedste nedkørsler uden for piste-systemet.

Rundt omkring St. Anton kan vi nævne ruter som Valluga, Hinterrendl, Schöngraben og Galzig. Offpiste-turen fra Valluga til Züers er en af de mest berømte af sin art, men prøv også dine evner i den dybe sne af i Verwall-dalen i Stuben – eller tag ruten ned gennem skoven i Rendl.

Norge

Her tager du hen, hvis du skal afsted med småbørnsfamilien.

Trysil er Norges absolut mest børnevenlige skidestination, blot tre timers kørsel i bil fra Oslo. Områdets 68 pister hænger sammen i et velfungerende system, og du kan trygt sende de mindste i familien ud på de mange børnebakker, hvor aktiviteterne i skiskolen synes uendelige.

Sæsonen i Trysil indledes allerede i begyndelsen af december, så et godt tip er at tage afsted der, hvis kalenderen tillader det, eller vente til marts, da minusgraderne ofte når ned i de tocifrede antal i højsæsonen. Ellers står den bare på hygge og brætspil i træhytterne foran pejsen, og husk, at det er fedest at bo på Turistcenter-siden. Hvis du har brug for lidt voksentid, kan du ræse ned ad den sorte pist Eksperten i Høgegga, der har en hældning på 45 grader – eller gå til after-ski på Stallen Pub ved Knettsetra.

Makedonien

Her tager du hen, hvis du vil prøve noget helt nyt.

For minimum halvdelen af, hvad det koster at tage på heli-ski i Alperne eller andre steder i verden, kan du sætte kursen mod Sharplanina-bjerget i Makedonien og prøve Cat-ski. Lad dig ikke snyde af, hvordan hovedbyen Popova Sapka fremstår – den ligner mest af alt noget fra Sovjettiden – for her får du et offpiste-eventyr, som er svært at matche. Firmaet Eskimo Freeride har ombygget to snowcats, altså de bæltekøretøjer, vi kender fra præpareringen af pisterne, som kan fragte dig og din gruppe helt op i terrænet.

Op til kilometervis af dyb, uberørt sne, som du kan cruise igennem mere eller mindre i total stilhed. Her er ingen larmende teenagere, liftsystemer eller jammerlig italotechno, som kan forstyrre dit skiløb. Blandt andet de danske operatører De Brede Planker arrangerer guidede offpiste- og skitouring-ture til Makedonien – med dertilhørende snowcat-transport op ad bjerget.