Milano er meget mere end mode: Her skal du spise og drikke i den italienske by
Milano er for mange indbegrebet af mode, design og kunst – i den dyre ende af skalaen. Men Milano er så meget mere, blandt andet masser af fantastiske restauranter, cafeer, barer og fødevarebutikker. Og så har Milano en helt særlig snack- og barkultur, aperitivo kalder italienerne den, og den dyrkes hver eneste dag ved fyraftenstid, før turen går videre på restaurant. Her guider Magasinet Gastro til en god tur til den italienske by.
Milano er storslået og charmerende. Tilpas stor til, at du kan fare vild, men også tilpas logisk og overskuelig til, at du kan finde en metrostation, der bringer dig i mål. Hver gang jeg er i Milano, er det blevet en tradition at tage forbi pladsen foran domkirken. Som om det at stå og kigge op på den imponerende katedral forbinder kroppen med byen og forståelsen af, at nu er man her virkelig.
Man befinder sig i Norditaliens største by, der er kendt for business, fashion og design. Milano er alt det og meget mere. Byen har både gader spækket med luksusbutikker på stribe, men også pittoreske baggårde og små (parkerings)pladser med interimistiske barer og up-and-coming spisesteder. Her er historiske museer, paladser og brutalistiske bygninger, men også grønne parker, blå kanaler og gule sporvogne.
Milano er en by med ekstremt velklædte mennesker, og søndag er som i de fleste andre katolske storbyer dedikeret til familien og det at spise sammen. Derfor finder du ofte hele familier, der går tur sammen før eller efter maden.
Annonse
Og maden, ja, Milano er fyldt med restauranter; traditionelle, high-end, trattoriaer, barer, caféer og de mere entreprenante. Går du efter lokale retter, så prøv den fløjlsbløde og safrangule risotto alla milanese, den simredybe ossobuco eller den panerede skaftkotelet costoletta alla milanese, der efter sigende er fundet omtalt i dokumenter helt tilbage til 1148.
Selvom Milano er en storby med masser af historie i murværkerne, har byen ikke noget madmarked. Det Milano har, er dog flere kvarterer, hvor restauranterne ligger helt tæt, og der hersker en næsten intim feriestemning, hvor man spiser på gaden til tæt på midnat.
Milano er også kendt for sin aperitivo-kultur. At man inden aftenens måltid snupper en drink allersidst på eftermiddagen, der akkompagneres af en snack eller to. Bare sådan lige til at tage den værste sult.
Aperitivo-anretningerne kan antage gastronomiske og kreative højder og er både en delikat og dødcharmerende dyd, der absolut bør testes. En anden fordel ved aperitivo-kulturen er, at den gør dagene længere og trækker måltidet og samværet ud.
I grove træk er området omkring Porta Venezia kendt for sin vibrerende aperitivo-stemning, Brera-kvarterets restauranter ofte charmerende oldschool trattoriaer, mens Navigli er kanal-cool, men turistet.
Men hey, du er i en af Europas smukkeste storbyer, og alle veje fører til Rom – så at sige. Vejret er upåklageligt store dele af året, arkitekturen og byplanlægningen er god og madscenen er for de fleste restauranters vedkommende kompetent, dedikeret og lokal. Det skal nok blive godt. Hvad skal du nå?
Annonse
Her kommer de bedste tips til Milano:
Ungt og uformelt
Remulass er et ungt og uformelt spisested beliggende et stykke bag en af Milanos travle trafikale hovedårer, Corso Buenos Aires, der er fyldt med butikker. Remulass er moderne indretning med orange stål og blomstret tapet og som sådan en stilsikker perle.
Maden er mediterrane klassikere i nutidig fortolkning i portioner, som er en fordel at dele. Så er det også lettere at smage mere af kortet. Man fornemmer et sted, der er skabt med hjerte, gode råvarer og iværksættertrang, men måske lige mangler at komme helt hjem til sig selv – lidt ligesom, når folk ikke er flyttet helt ind i deres nye hjem.
Men den lille iværksætter-restaurants koncept og mod er i sig selv værd at understøtte. Restauranten har åbent til frokost 12.30-15 og til aften 19-23 og lukket lørdag/søndag, så vær opmærksom, inden du booker bord.
Torre di Pisa er en institution blandt mad- og designelskere. Restauranten ligger i et af de mest tætpakkede restaurantområder i Brera, og indretningen i restauranten er tæt på labyrintisk og meget lokal. Man fornemmer, at dette lille sted har knopskudt igennem årene og åbnet et rum mere op ad gangen.
Her skal du altid booke bord, men får til gengæld en autentisk oplevelse i en tæt på altid fyldt restaurant, hvor du ikke bliver overrasket, men får solide retter til den traditionelle side.
Hvis du er i det nysgerrige hjørne, kunne du overveje deres spaghetti alla bottarga, men ellers er det meste på kortet til at gennemskue, men både husets blandede og lettere rustikke antipasti-platte og raviolien holder max.
Il Carminio er en smule pæn og high-end, men så er det heller ikke værre. Kortet byder på klassiske italienske retter, der dog er fortolket med nutidige hænder, så din vitello tonnato næsten ligner en dessert. Til gengæld smager den godt.
Det samme gjorde deres cacio e pepe, der i tekstur var til den rustikke side, men smags- og bidmæssigt var nærmest perfekt. Indretningen hos Il Carminio er kølig i temperatur og smag trods den røde farvereference, men charmerende betjening og god beliggenhed. What’s not to like?
Un Posto a Milano er både køkken, bar, gæstehus og have. Her er lokale råvarer og bæredygtighed i fokus 360 grader rundt, så vidt det er muligt. Chef Nicola Cavallaro står bag menuerne i restauranten, der kan besøges til frokost fra 12.30-14.30 og til aften 19.30-23. Baren derimod har altid åben. Her kan du også få en snack eller en sandwich.
Un posto a Milano betyder ’et sted i Milano’, og den stemning er det lykkedes at inkarnere. Der er en omhu i lokalt råvarekendskab og fortrinsvis økologiske producenter, og stedet er lige så meget et ’community’, som det er en restaurant og bar.
Man fornemmer en særlig ånd og et særligt fællesskab på Via Privata Cuccagna, der forplanter sig i alle, der besøger adressen. Man kan sidde inde i de forskellige rum eller ude under sejlet med udsigt til haven – eller foran baren under et overdække. Un Posto a Milano ligger et stykke uden for centrum, men kun 15 minutters gang fra kunstmuseet Fondazione Prada, så det er værd at slå de to fluer med samme smæk.
Navigli er et charmerende område med sine kanaler, restauranter og små hyggelige butikker, men her er også utrolig turistet. Gå evt. blot en tur og få en is for så at ende på restauranten Al Porto, der er en af Milanos ældste og bedste fiskerestauranter.
Her skal du bestille bord i god tid i forvejen, men når du endelig lander, skal du lade din tjener sammensætte lidt af hvert fra kortet, så du er sikker på at smage det bedste.
De er vant til det, så i stedet for at bede din tjener oversætte menukortet, så stol på Al Porto, og sørg for at smage deres signaturret: Havtaske med sorte oliven. Alt er ultrafrisk og meget, meget lækkert.
Stendahl i Brera er et godt og populært sted. Restauranten er iscenesat i en markant, frisk, grøn farve på vægge og lofter, der beder dig om at blive lidt længere. Det er også muligt at spise udendørs på terrassen på bagsiden af restauranten, der reelt set er et telt, men jeg forestiller mig, at det ville være ganske hyggeligt om aftenen.
Tjenerne hos Stendahl er, som på de fleste gode restauranter i Milano, oldschool, som deres erhverv og håndværk jo er. Der er styr på sagerne, og det er et sted som her, du skal bestille vitello tonnato eller ossobuco med risotto milanese på siden. Klassiske retter, som er veltillavet med års erfaring.
Vi bestilte lidt af hvert til deling, da det var frokost – og varmt. Og efter at have rynket lidt forurettet på næsen af vores rod, forstod tjeneren vores mission og kom med ekstra tallerkner. Retterne var store, og egentlig er det jo gammeldags at spise en hel tallerken kun med kød, en hel tallerken kun med pasta osv.
De fyldte zucchiniblomster med ricotta blev da også lidt for fede i længden og var derfor oplagte at dele. Den bedste ret var skaldyrspastaen, Lo scialatiello ai frutti di mare.
The Fisherman er et takeaway-koncept for frisklavet pasta og fisk. Eller det er en café til den hurtige servering og lidt amerikansk i konceptet. Indenfor er der spisebar, udenfor på fortovet små borde, der tilmed var kravlet helt ud på gaden.
Restauranten har det grafiske udtryk med sig med stribede baldakiner og et stringent menukort, ligesom konceptet er enkelt; man bestiller og betaler med det samme ved kassen. Herefter kommer serveringerne rimelig tjept sammen med brød, der serveres i en brun papirpose.
Vi bestilte både laksetatar med avocado, moules et frites og en pasta, men selvom konceptet skulle være frisk og på mange måder var forfriskende oven på en del klassiske italienske restaurantbesøg, kunne indholdet ikke helt leve op til det.
Det kan også være, at vi var uheldige, så et tip kunne være lige at tjekke de andres tallerkner, inden du sulten kaster dig over menukortet og bestiller amok.
På hjørnet af via Solferino og Via Palermo ligger denne familieejede, traditionsbundne og historierige restaurantperle. Rigolo er en klassisk dannet italiener, der har rundet de 60 år, og hvor tjenerne er stolte og etablerede.
Restauranten er delt op i fire rum dedikeret til hhv. fotografi, kunst og litteratur. Der er masser af billeder på væggene i et nyligt istandsat og opdateret indretningsgreb, der kun er hyggeligt, mens de høje paneler og stivede, hvide duge fordrer formel hygge.
Menukortet byder på velkendte italienske retter, der er veltillavede – deres spaghetti vongole findes for eksempel ikke bedre og mere enkel end her, ligesom dessertvognen er et must at gemme plads til at prøve.
Santa Marta-kvarteret er Paris i Milano. Et hyggeligt kvarter, der er mindre turistet og mere lokalt. Her er små, delikate butikker, gallerier, kirker, skoler og restauranter. Men her er også en centralbeliggende parkeringsplads på Via Santa Marta med en bod, der sidst på eftermiddagen forvandler sig til en pakket scene for aperitivo og fyraftensøl.
La Fettunta ligger lige i smørhullet af dette ’pariserkvarter’, og hvad restauranten ikke tilbyder i indretningssans, har den til gengæld på tallerkenen. Dybe velsmagende retter og nok af det. Prøv deres ragout. Den sidder lige i det langtidssimrende skab, ligesom de tre versioner af mozzarella di bufala som antipasti var tilpas rige og fede.
Hvis du er til hvidvin, så spørg efter deres iskolde pinot grigio, der fungerede optimalt til alle bordets retter.
Hvis du er på udkig efter aften-vibe, er kvarteret i Brera omkring Via San Marco og kanalerne i Navigli nogle af de steder i byen, hvor der er mennesker og miljø.
Når der er større events i byen, flytter festen sig med feltet – og under Milan Design Week har Bar Basso i udkanten af byen gennem 20 år forvandlet sig til et hot spot, hvor hundredevis af mennesker står på gaden og mingler.
Baren er umulig at nå for en bestilling (du skal først betale dine drinks i kassen, herefter tage bonnen med i baren), men kommer du uden for designugen, er Bar Basso ganske smuk og charmerende på en oldschool vintage-agtige måde.
Gin012 i Navigli er en ginbar (og restaurant) og som sådan supernørdet på en nutidig street-cool måde, hvor rå murstensvægge, en lang bar og tusindvis af ginflasker inkarnerer stemningen.
Blomsterbutik og café smelter sammen på Fiorario Biancho Caffè, der er et intimt sted, hvor tiden gerne må gå i stå. Her smelter æstetik, dufte og mad sammen det meste af dagen.
Caféen er åben fra 8 morgen til 23 aften og serverer således både morgenkaffe, frokost og aftensmad. Hagen er, at Fiorario Biancho Caffè kun har godt 30 pladser at gøre godt med, så hvis du vil opleve denne lille perle, skal du være hurtig.
Menuen er klassiske italienske retter fortolket med nutidig hånd, delikat og lækkert. Og så kan du købe friske blomster med hjem.
På Corso Garibaldi, der er en af ’hovedgaderne’ i Brera-kvarteret, ligger denne lille chokoladebar, som sælger de fineste håndlavede chokolader. Du kan sidde indendørs i det afkølede lokale eller udenfor på fortovscafeen, hvor der med din aperitivo selvfølgelig kommer små chokolader sammen med de salte snacks.
Derudover har du udsigt til det lille torv med Santa Maria Incoronata-kirken fra 1460, der er bygget i gotisk stil og absolut også er et besøg værd.
Bottega Garibaldi, Guido Gobino, Corso Garibaldi 35
Bulgari er et luksusbrand, der som flere andre har udbredt aktiviteterne til også at inkludere hoteldrift. I Milano er hotellet tilbagetrukket op ad en gyde og har derfor en for byen temmelig stor terrasse og have med græsplæne.
Terrasse og have er oplagte at besøge, hvis du er på udkig efter følelsen af luksus og plads til at trække vejret og strække benene i bogstaveligste forstand. Indretningen er tilbagelænet, men oser af kvalitet og klasse og er da også mestendels skabt og designet af en af Italiens største designere, Antonio Citterio.
Drinks og aperitivo hos Bulgari er således æstetik og smag i smuk forening i et grønt åndehul af de luksuriøse, hvor man i haven føler sig privat, selvom der er fyldt.
På Via Solferino i Brera-kvarteret ligger den originale delikatesse-slagter Rossi & Grassi, hvor hvidkitlede slagtere sælger håndskåret pålæg, lokale oste og andre italienske delikatesser i lange, tænder-i-vand-løbende baner. Butikken er ikke stor, så du er nødt til at stå der lidt, før du kan absorbere det hele. Men tag dig tid. For her er alt, hvad dit italienske gastro-hjerte kan begære.
Og hvis du ikke skal købe delikatesser, kan du i stedet bestille en sandwich to-go, som de laver on location, ligesom der er oplagte snacks på hylderne, hvis dagen står på håndholdt frokost.
Bor du ikke på hotel med morgenmad, så fortvivl ej, for italienske bagere kan noget, der er sødt og let. Og fordi du har spist dig mæt sent om aftenen, trænger du ikke til den store morgenkomplet, men blot til en lille god kaffe og lidt let bagværk.
Panificio Pattini har butikker flere steder i byen, og her er virkelig travlt. Butikken i Brera er indrettet med en lang disk og et kig ind i bageriet, hvor man fornemmer en summende aktivitet det meste af dagen. Køb croissanter, velbyggede panini eller varierede pizzaslices til at tage med.
Du kan evt. spise på en af bænkene ude foran butikken eller ved et af de små borde langs fortovet. Tag dig ikke af de travle og til tider lidt stramme ekspedienter, men betragt det som en del af den milanesiske storbycharme.
10 Corso Como er et legendarisk sted. Dels fordi konceptet med at smelte kurateret butik, galleri og spisested sammen, som åbnede i 1990, var et af de første i Europa. Og dels fordi den håndholdte grafik for stedet er gået over i historien.
De små sorte og røde prikker inkarnerer milanesisk kvalitet, og her kan du shoppe udvalgte sko, parfume og fashion fra eksklusive mærker sammen med møbler, lamper, interiør-accessories og kunst, ligesom du kan se udstillinger i galleriet eller shoppe kunstbøger i galleriets velassorterede boghandel.
Caféen, der egentlig mere er en skyggefuld gårdhave i flere sektioner, er også et spisested, der har åbent fra 11 til midnat, og som derfor kan frekventeres hele dagen.
Aperitivo i gårdhaven kombineret med udstilling og shopping er således ikke nogen dum idé.
Stormagasinet Rinasciente er Milanos svar på Magasin du Nord i en større og lidt mere eksklusiv version. Beliggenheden er uovertruffen, da den majestætiske bygning fra 1865 befinder sig lige i midten mellem byens to historiske arkitekturikoner: Il Duomo og galleri Vittorio Emanuele.
På Rinascientes øverste etage finder du både ’food hall’ og en tagterrasse, hvor du bør nyde en aperitivo i de bløde, tilbagelænede møbler. Her bliver din Aperol akkompagneret af en delikat platte af små hapsere, altimens det føles, som om du tager en bid af tagkuplen på Il Duomo. For det er, som om du kan række armen ud og røre den.
Der kan være kø, men oplevelsen af domens tagkuppel ’up close and personal’ er ventetiden værd.
Et par gader fra domen kan du til gengæld finde denne lille perle af en kaffebar og sandwichsted. Kommer du forbi om morgenen, finder du et udvalg af croissanter, friskpresset juice og frugtsalat, hvis du er heldig.
Op ad formiddagen kan du fange et rigt udvalg af frisklavede panini med alt fra klassikere som skinke, mortadella og mozzarella til mere sofistikerede versioner med grillede auberginer og zucchini. Tempoet er autentisk, musikken ofte høj, men nøj, hvor er det Milano på allerbedste barmanér!
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
