Multimillionær Per Wimmer bliver den første private dansker i rummet: "I begyndelsen var der virkelig mange, som kaldte mig en ’urealistisk fantast’"

På skrift kan det hurtigt ligne praleri. Men sådan lyder det ikke, når Per Wimmer fortæller. Eventyreren har såmænd bare oplevet mere end de fleste, og når han først begynder at fortælle om det, er det svært ikke at blive helt svedt.

Wimmer har dykket med hajer ud for Fiji, kørt tværs gennem Amerika på en Harley, trasket hen over boblende vulkaner på Hawaii, levet sammen med det oprindelige folk i Amazonas og meget mere.

”Egentlig tror jeg ikke, jeg er meget forskellig fra de fleste andre mennesker, for mere vil bare have mere. Jeg er nysgerrig, og jeg sætter mig konstant nye mål. Når jeg har været et sted, vil jeg se noget nyt, og jeg vil især gerne lære noget nyt om mig selv. Det behøver ikke været noget med hajer eller Harley’er, for det kunne også være at prøve et nyt job, hvor jeg kan lære noget anderledes. Det, jeg tænder på, er at være steder, hvor man skubber grænserne længere ud, end de har været før.”

Lige netop derud skal Per Wimmer snart. Som den første danske private astronaut går turen i begyndelsen af 2022 nemlig ud i rummet. Efter at de stenrige filantroper Richard Branson og Jeff Bezos har foretaget deres første rejser i juli måned, er turen kommet til den 52-årige dansker.

”Almindelige mennesker har indtil nu kunne bevæge sig 10 kilometer op i luften og én kilometer ned under vandet, men den grænse bryder vi nu,” siger han og forklarer, at det ikke kommer som nogen overraskelse for ham, at privatpersoner snart kan svæve ved siden af stjernerne. Wimmer har været i gang med forberedelserne i mere end 20 år.

”I begyndelsen var der virkelig mange, som kaldte mig en ’urealistisk fantast’, men som eventyrer motiverer den slags mig bare endnu mere. Da jeg hørte om mulighederne for at komme ud i rummet, måtte straks undersøge, hvilke perspektiver der lå i rumrejserne. Inden for 48 timer havde jeg fundet frem til, hvem der stod for det, og jeg blev den første private europæer, der i år 2000 lagde billet ind på en rejse ud i rummet.”

En billet koster naturligvis spidsen af en rumraket. For sådan er det med privat rumfart. Der skal penge til. Per Wimmer er da også multimillionær og har bygget sin formue op som finansmand. Han driver i dag Wimmer Financial, Wimmer Family Office, Wimmer Horizon CTA samt Wimmer Space og bor til daglig i London. Men alt dette slid sker mere eller mindre kun for, at han kan udleve sine mange dumdristige visioner.

”Jeg elsker udfordringer, og rummet har da heller ikke været min eneste mission i 20 år. Jeg vil gerne have det sjovt, og i 2008 blev jeg den første i verden, der udførte et tandem-faldskærmsspring over Mount Everest. Livet skal være lidt udfordrende,” siger han og forklarer, at han faktisk også har en ”mindre mission”, inden han skal ud i rummet om et halvt år.

”Du kan lave mange spændende ting på Jorden, men rummet er en anden liga. Jeg er generelt fascineret af fart og højder, og i næste uge rejser jeg ud til den amerikanske marine-base i San Diego, hvor ’Top Gun’ blev filmet. Her skal jeg flyve med et amerikansk militærfly ud til hangarskibet ’USS Abraham Lincoln’ i Stillehavet og opleve, hvordan man drøner af sted i jagerflyene ud over rampen og står på kommandobroen med kaptajnen. Det er sådan noget, jeg virkelig synes, er sjovt, men det sjoveste vil stadig være at komme ud i rummet.”

Til alle tider har mennesket stræbt efter stjernerne. Men hvor vi har været vant til, at det var lande som USA og Rusland, der lavede rumkapløb, er vi nu ved at opleve, at det er private mennesker, der substituerer de overnationale interesser.

”Rummet er jo det ultimative eventyr. Jeg var lige ved at komme af sted i 2015, men der var nogle opsendelser, som gik galt, og der var folk, som mistede livet. Derfor måtte det undersøges til bunds, før vi kunne fortsætte, men nu er den god nok. Jeg flyver ud i starten af næste år,” siger Per Wimmer, der har brugt et syvcifret dollarbeløb på billetter indtil nu.

Det har imidlertid overrasket ham, hvordan både Richard Branson (manden bag Virgin Galactic) og Jeff Bezos’ (verdens rigeste mand og Amazon-ejer) har været udsat for kritik efter deres rumeventyr i løbet af juli måned.

Kritikken går blandt andet på, at rigmændenes millioner kunne bruges på meget andet. For eksempel at bekæmpe hungersnød, og at rumfart absolut ikke er klimavenligt.

”Jeg forstår ikke kritikken af det såkaldte ’billionaire space race’. For det første koster det jo noget at ville ud i rummet, og for det andet er det ikke en konkurrence. Vi, der vil af sted, hjælper derimod hinanden til, at det kan lykkes.”

Men det er vel kun rige mennesker, der står til at komme ud i rummet før alle andre?

”Ja, bestemt, men pengene har altid været udfordringen. Hvis der ikke bliver skudt kapital ind, sker landvindingerne ikke. Elon Musks ’SpaceX’-projekt har skubbet på udviklingen i nærmest uhørt grad, men det er altså ren og skær passion, vi taler om her. Spørger du mig, vil jeg mene, at vi skal være glade for, at der er mennesker, som pumper penge i rumprojekterne, så folk kan komme af sted,” siger Wimmer.

Spørgsmålet er naturligvis, om alle så kan komme ud i rummet? Bør de fleste private mennesker kunne nå mere end de 27 kilometer op, hvor luften bliver så tynd, at fly ikke kan flyve, eller de 80 til 100 kilometer op over jordkloden, hvor rummet starter, og dermed bryste sig af, at de har været helt tæt på stjernerne?

”Det lyder urealistisk – selv for en eventyrer,” siger Per Wimmer og betoner, at han ikke tror på, at en rumrejse nogensinde kommer til at minde om at boarde et Boeing 747 til New York.

”Når du skal ud over de 27 kilometer i atmosfæren, skal du bruge raketter og dermed også så stor energifrigørelse for at komme ud af Jordens tyngdefelt, at det påvirker kroppen i ekstrem grad. Du bliver skubbet tilbage, som hvis du drøner af sted i en bil – bare meget vildere. Derfor bliver rumrejser aldrig noget, man bare lige køber en billet til. Man skal træne i en centrifuge og flyve i et jagerfly. Det tryk, du kommer til at opleve, svarer til, at du lægger dig ned på jorden og lader seks mennesker stå på hinandens skuldre ovenpå dig.”

I mere end 20 år har Wimmer holdt foredrag på skoler og på Planetariet om, hvor vildt det ydre rum er.

”Jeg håber, at min drøm om rummet kan inspirere børn og unge til at forfølge deres drømme. Det er ligesom med cykelrytter Jonas Vingegaard. Hvis han kan få børn til at føle, at når en ung mand fra Nordjylland bliver nummer to i Tour de France, så kan de måske også, ja, så håber jeg, at de vil se på mig og sige: ’Hvis ham Per fra Slagelse kan rejse ud i rummet, så kan jeg også.’”

Rumrejseriet handler altså for Wimmer om mere end eventyret i sig selv. Men det, han ser allermest frem til, er nu stadig udsigten.

”I forbindelse med et af Apollo-jubilæerne for de amerikanske astronauter, der nåede Månen, talte jeg med den aldrende astronaut Charles Duke. Jeg spurgte ham, hvad det vigtigste råd er, når man første gang skal ud i rummet. Han så på mig og sagde: ’Look out of the goddamn window!’ Det vil jeg huske at gøre.”

Der er endnu ikke fastsat en afrejsedato for Per Wimmers rumeventyr, men det bliver efter planen i begyndelsen af 2022.