Gennem investeringer i aktieselskaber kan du både tjene penge og være med til at sende kloden i en grønnere retning, vurderer aktieeksperter overfor Euroman.
”Hvis du sætter penge bag din overbevisning og vælger grønne selskaber fremfor fx olieselskaber, er du med til at pejle verden i retning af mere bæredygtighed,” siger chefstrateg i PFA Pension, Tine Choi Danielsen.
Hos investeringsbanken Nordnet peger økonom Per Hansen på, at private investorer i fællesskab kan flytte noget.
”Når mange investorer køber ind af aktier med grønne produkter, er det med til at speede den grønne omstilling op,” siger han.
Aktiechef hos kapitalforvalteren Formuepleje, Otto Friedrichsen, giver et eksempel.
”Hvis investorerne vender olieselskaber ryggen vil aktiekursen falde, og det er et signal til ledelsen om, at selskabet ikke har en holdbar forretningsmodel på lang sigt. Det er et signal, rigtig mange ledere er opmærksomme på, siger han og peger på norske Equinor (tidligere Statoil, red.) som eksempel. Et selskab, der stadig har store aktiviteter i olie, men som også er på vej ind i grøn energi som fx vind.
Herunder kan du se aktieanalytikernes bud på syv selskaber, der har klimavenlige produkter, og som de samtidig forventer, vil give et godt afkast.
Rockwool
Mængden af energi, der bliver brugt på at opvarme boliger og kontorer, er enorm, og globalt set bliver der brugt endnu mere energi på at køle bygninger ned. Som producent og leverandør af stenuld er det danske selskab Rockwool specialist i begge dele. Et isolerende produkt, der mindsker energien, der skal bruges, uanset om varmen skal holdes inde eller ude.
Potentiale og risiko:
Flere lande strammer kravene til isolering i nye bygninger, og det giver medvind til Rockwool.
”Yderligere er der i en lang række lande i stigende grad tilskud til energirenovering af bygninger, hvilket som regel indebærer bedre isolering,” siger chefstrateg i PFA Pension, Tine Choi Danielsen.
Potentialet afhænger dog også af fremtidens pris på energi, fordi den pris er afgørende for, hvad det koster at holde varmen ude og inde, pointerer investeringsøkonom Per Hansen.
”I Rusland og i Østeuropa er de dog langt bagud med isolering, og der er også et kæmpe potentiale i USA samt i Sydamerika og Asien, hvor det mere handler om at holde varmen ude.”
Rockwool havde ved udgangen af andet kvartal en markedsværdi på omkring 36 milliarder kroner. Hvis prisen på energi holder sig nogenlunde konstant, vurderer Per Hansen, at aktien over de kommende 10 år kan stige med 200 procent til en markedsværdi på omkring 110 milliarder kroner.
Tomra
Dåse- og flaskeautomater samt maskiner til sortering af affald og emballage fra industrien, som efterfølgende kan genbruges. Det er, hvad norske Tomra er ekspert i at producere til supermarkeder og fabrikker.
Potentiale og risiko:
Stigende bevidsthed om genbrug har allerede ført til øget genanvendelse af pantemballage.
”Det giver også fremadrettet øget behov for effektiv indsamling og sortering af genbrugsemballage med et følgende behov for en effektiv infrastruktur til indsamling og sortering,” siger Tine Choi
Danielsen fra PFA Pension og understreger, at risikoen er flere konkurrenter på grund af det strukturelt attraktive og voksende marked.
Markedsværdien af Tomra var 31 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal, men på 10 års sigt er potentialet, at den kan lande på 125 milliarder kroner, vurderer Tine Choi Danielsen. En stigning på godt 300 procent.
Novosymes
Vaskemidler, der gør tøjet rent ved 30 grader i stedet for ved 60. Fødevarer, der holder sig længere, så vi ikke har så meget madspild. Dyrefoder, der bliver optaget bedre af dyrene, så der ikke skal produceres så meget foder, og biobrændstof lavet af restprodukter fra majskolber og halm, der kan puttes i bilerne, så forbruget af fossile brændstoffer bliver mindre på transport.
Det er nogle af de klimavenlige produkter, som den danske enzymkæmpe Novozymes producerer og sælger i store dele af verden.
Potentiale og risiko:
”Alene potentialet for deres enzymer i vaskepulver er stort. Hvis resten af verden begynder at bruge det som standard, og ingen længere tænker på at vaske ved 60 eller 95 grader, kan der spares enorme mængder energi. Det vil betyde store beløb i indtjening for Novozymes,” siger Per Hansen.
Hvis selskabet får succes med deres nye produkter, som fx mikroorganismer, der reducerer landmændenes behov for at bruge kunstgødning, tror Per Hansen på, at selskabet mindst kan fordoble sin markedsværdi i de kommende 10 år. En markedsværdi, der ved udgangen af andet kvartal lød på 73 milliarder kroner.
Vestas Wind Systems
Verdens største leverandør af vindmøller på land er dansk, og det er naturligvis Vestas. Samtidig ejer vindgiganten halvdelen af selskabet MHI Vestas, der er nummer to på produktion af vindmøller til havet. Begge slags vindmøller producerer ren energi i form af elektricitet. Vestas tjener desuden penge på at reparere og vedligeholde møllerne mange år efter, de er blevet solgt.
Potentiale og risiko:
Prisen på vindmøller er faldet over de senere år, og det har fået efterspørgslen til at stige, selv uden statsstøtte, der ellers har været en fast del af branchen. Der er dog også risici i aktien, pointerer Tine Choi Danielsen fra PFA Pension.
”Vestas leverer store projekter, og det kan give udsving i indtjeningen fra kvartal til kvartal. Indtjeningen i et enkelt år kan blive ramt, hvis man på enkelte større projekter får problemer med at færdiggøre dem,” siger Choi Danielsen, der på længere sigt også peger på solenergi som en trussel.
Den trussel kan dog også blive en af Vestas’ store muligheder, vurderer Per Hansen.
”Vestas vil ikke bare være udbyder af vindkraft, de vil levere en fuldskalaløsning på energi, og det kan være som leverandør af produkter indenfor både vind- og solenergi,” siger han.
Per Hansen peger på, at verdens brug af vindenergi sagtens kan både tre- og femdobles indenfor 10 til 15 år. Med det in mente vurderer han, at selskabets markedsværdi, der var 113 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal, som minimum kan fordobles indenfor en 10-årig periode.
Xylem
Opsamling, rensning og genbrug af det spildevand, vi selv har forurenet. Det er, hvad det amerikanske vandteknologiske selskab Xylem tjener penge på, og virksomheden både producerer, leverer og driver anlæggene.
Potentiale og risiko:
Vand er globalt set en mangelvare, og det gør Xylems systemer attraktive, vurderer Tine Choi Danielsen.
”Det øgede fokus på miljøbelastning skaber efterspørgsel efter udstyr til vandbehandling. Udviklingslande som fx Kina er desuden mere fokuserede på, at industrien håndterer spildevand ansvarligt og med energieffektivt udstyr,” siger hun og peger på risikoen:
”Xylem er en stor spiller og kan tabe markedsandele i en konkurrencepræget industri, hvor fokus på innovation er stigende.”
Markedsværdien var ved udgangen af andet kvartal 98 milliarder kroner. På 10 års sigt vurderer Tine Choi Danielsen, at markedsværdien kan nå 350 milliarder kroner. En stigning på 257 procent.
Ørsted
Danske Ørsted er markedsleder på at levere vindmøller til havet. De opfører hele parker med havvindmøller, og herefter driver Ørsted typisk parkerne i tre til fem år, hvorefter de sælger dem videre til en langsigtet investor som fx et pensionsselskab.
Potentiale og risiko:
Grundet lavere priser på vindenergi er de første projekter uden statsstøtte under udvikling, og det vil formentlig gøre markedet for Ørsted markant større end i dag.
”Med det stigende marked følger dog også nye konkurrenter, der er med til at sætte afkastene på nye projekter under pres,” siger Tine Choi Danielsen fra PFA.
Trods udsigten til flere konkurrenter er potentialet enormt, mener Per Hansen.
”I Danmark synes vi, der er vindmøller mange steder, men globalt set er potentialet kæmpestort, og der kan sagtens sættes 25 gange så mange op i forhold til i dag,” siger Per Hansen og tilføjer, at mange af de gamle vindmøller også løbende kan skiftes ud med nogen, der er større.
Markedsværdien af Ørsted var 281 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal. Per Hansen vurderer, at selskabet kan fordoble værdien i løbet af en 10-årig periode.
Suez
Det franske selskab Suez er langt fremme med en teknologi, der kan afsalte havvand. Derudover er de førende på rensning af spildevand og sortering af affald fra både industri og private.
Potentiale og risiko:
”Mange steder i verden er vand en knap ressource, vi ikke kan tage for givet i fremtiden. Vi ser derfor en tendens til, at afsaltning af vand vil vokse på lang sigt. Ikke over de kommende tre kvartaler, men over de næste mange år, siger aktiechef i Formuepleje, Otto Friedrichsen, og uddyber:
”Rensning af spildevand og sortering af affald aftager heller ikke. Det er problemstillinger, som Suez kommer til at profitere af i mange år,” siger han og peger på, at risikoen i selskabet er, hvis de ikke formår at udvikle deres teknologier lige så hurtigt som konkurrenterne.
I forhold til andre cykliske selskaber vurderer Otto Friedrichsen, at Suez som selskab er mere stabilt, og gennemsnitligt forventer han et årligt afkast på 6-7 procent i de kommende fem år.
