Anklageren fra ubådssagen i ny bog: "De film, man fandt på hardware, er svære at lægge fra sig"
Jakob Buch-Jepsen har som anklager skullet forholde sig til nogle af de mest bestialske forbrydelser i nyere Danmarkshistorie – og menneskene bag dem. I en ny bog løfter han sløret for et arbejde, der ikke er for svage sjæle.
”Jeg vil gerne give et indblik i, hvad man står med som anklager. For at give det indblik syntes jeg, det var vigtigt at give et billede af, hvem jeg er som menneske. Jeg vil gerne have, at bogen giver stof til eftertanke, og at læseren vil bruge den til at reflektere over vores retssamfund.”
”Jeg har stået ansigt til ansigt med rigtig mange kriminelle, og jeg har været nysgerrig efter at trænge ind bag den kriminelle facade. I langt hovedparten er der ikke ren ondskab inde bagved. Det er tit en blanding af alle mulige faktorer, psykiske problemer, sociale problemer, misbrug osv., som gør, at folk havner på den forkerte side af loven. Men ondskaben findes. Og det ses jo desværre af og til.”
”Det er heldigvis sjældent, men de gange, det er sket i mit liv, må jeg sige, at man som menneske tænker: ’Hvordan kan nogle have et menneskesyn, der er så bestialsk, så egoistisk?’ Der kan man godt blive i tvivl om nogle helt grundlæggende ting, man troede var basale for alle mennesker, og tænke, at verden er ved at gå af lave.”
Annonse
”Det har i perioder været svært at have fokus på så meget andet. Den var berammet over 12 retsdage, blandt andet ni retsdage i streg, så det var noget med at forberede mig om aftenen og være klar næste morgen. Det har sin pris, selvfølgelig har det det, men det er også tilfredsstillende, når det lykkes.”
”Ja, nogle af de ting, jeg har set – også nogle af de her film, man fandt på hardware – er svære at lægge fra sig, ingen tvivl om det. Jeg har brugt efterforskerne i sagen, mine kolleger og min hustru til at få talt de her ting igennem. Det er ikke alt, jeg må dele med min hustru, men man kan jo godt sige, at man har set nogle barske ting, og at man faktisk er ked af det, når man kommer hjem. Det har jeg haft brug for.”
”Med tiden sparer man nogle oplevelser, nogle historier sammen, og dem tager man med sig. De bliver en del af ens bagage. Det er ikke noget, man kan lægge fra sig. Men jeg føler ikke, at arbejdet har gjort mig hård i filten. Man må lære at fokusere på det gode og det smukke her i livet.”
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
