Bjarke Ingels: ”Vi kommer ud af coronakrisen bedre klædt på til at handle, når det gælder klimaforandringerne”

En førerløs lufttaxa letter fra en stor katamaran. Taxaen flyver ind over Los Angeles, og i horisonten er der en bygning, som Bjarke Ingels kan genkende. En bygning, som han står bag.

Han er ikke passager i lufttaxaen, for selvom han er en mand med fokus på fremtiden, så er flyvende køretøjer som bekendt stadig ikke en realitet (endnu). Nej, arkitekten sidder bag en skærm og ser første afsnit af tredje sæson af HBO-serien ’Westworld’, der udspiller sig i slutningen af det 21. århundrede.

Den tredje sæson af den fremtidsskuende serie er, paradoksalt nok, optaget i 2019 - året, hvor Ridley Scott i ’Blade Runner’ forestillede sig Los Angeles som en syredryppende dystopi. Den klassiske fremtidsforudsigelse fra fiktionen om en verden, der er brudt fuldstændigt sammen, er ikke blevet en realitet. Men langt fra er vi alligevel ikke. Store dele af kloden er lukket på grund af en global pandemi, og verdensøkonomien vånder og vender sig.

Med den nye sæson af ’Westworld’ har Bjarke Ingels i samarbejde med seriens skabere Jonathan Nolan og Lisa Joy forsøgt at skabe, hvad der kunne være en plausibel og æstetisk interessant udgave af fremtidens storby. Han er endt som fremtidskonsulent på ’Westworld’ af flere årsager. Han er venner med Jonathan Nolan og Lisa Joy, og så har Bjarke Ingels mere end en gang lagt navn til projekter, der har futuristiske ambitioner - ’The Woven City’ for foden af Mt. Fuji skal huse ansatte i bilgiganten Toyota og være et studie i, hvordan fremtiden ser ud for bymæssig mobilitet. En by i den arabiske ørken skal udgøre en realistisk model over, hvordan livet på Mars vil være. Et tog, der med 1100 kilometer i timen og på bare 12 minutter kan transportere passagerer fra Abu Dhabi til Dubai, skal være fremtidens transportform.

Og fremtidens Los Angeles i ’Westworld’ er ikke langt fra, hvordan Bjarke Ingels mener, at byer i virkeligheden kommer til at se ud. Der er stor fokus på, hvad arkitekten kalder bymæssig mobilitet – selvom byerne på sigt bliver store og tætte, vil de blive langt mere beboelige med nye former for byliv.

”Fremtidens by kommer i højere grad, end det vi forestiller os, til at ligne det, som vi bor i nu. Selvfølgelig vil der i høj grad komme nye ting til, men det vil i endnu højere grad være den måde, som vi bebor den på, der kommer til at ændre sig. Som man også ser det i ’Westworld’, så vil det være byer, der er meget fodgænger-orienterede med masser af pladser, gågader og lignende” siger Bjarke Ingels.

”Jeg tror ikke på en fremtid, hvor man ikke længere går i teatret, til sportsbegivenheder eller går på restaurant, og jeg tror heller ikke på en fremtid, hvor man ikke krammer sine venner og familie. Det er hverken befolkningstæthed eller det offentlige rum, der er problemet. Det er et totalt manglende beredskab og en for sen aktion i forhold til at identificere og håndtere det som en pandemi,” siger Bjarke Ingels.

”Jeg tror, at når vi engang kommer ud af vores karantæne, at vi længes efter at samles til festivaller, koncerter og sportsbegivenheder snarere end det modsatte. Jeg tror i virkeligheden, at svaret er ikke-isolation og endnu tættere kommunikation og endnu tættere samarbejde globalt om, hvordan man håndterer det her.”

Udsigten til en coronafri fremtid, hvor det bliver muligt at samles til fodboldkampe og koncerter, får det sikkert til at gibbe længselsfuldt i mange. Brancherne, som får os til at samles i fællesskab om kulturbegivenheder som musik og sport, er dog hårdt ramt af omstændighederne, og det mærker de også i Bjarke Ingels virksomhed BIG. Her er flere store projekter sat på hold, fordi fremtidsudsigterne er uklare.

”Den første uge, hvor corona for alvor tog til, så vi to af vores største projekter i Danmark gå på hold. Det var et teaterkompleks og et hotel, og det er jo i virkeligheden to af de hårdest ramte brancher. Vi har også et stort stadion i USA, som indtil videre er sat på pause. Alle publikums-orienterede virksomheder er nødt til at stoppe op og trække vejret i de her dage for at se, om de nogensinde kommer i gang igen. Vi kan også godt se, at pipelinen af nye projekter tørrer lidt ind,” fortæller Bjarke Ingels.

Den fremtidsskuende stjernearkitekt tror på, at vi med coronapandemien skubber os længere fra den føromtalte ’Blade Runner’-dystopi og i stedet nærmer os en fælles forståelse for, hvordan vi sætter ind over for en anden slags pandemi, der nok arbejder langsommere end covid-19, men har endnu mere vidtrækkende konsekvenser.

”Vi har 100% alle sammen erfaret, ikke kun lært, men erfaret to ting i denne tid. Det ene er, at vi er en global verden, vi er én befolkning på én planet, og fordi vi er så globaliserede, så kommer vi til at lide den samme skæbne, hvis ikke vi reagerer i fælles fodslag. Den anden er, at hvis vi ignorerer viden fra videnskabsfolk, så kommer der voldsomme konsekvenser,” siger han.

”Men til gengæld kan vi også se, at hvis vi handler effektivt, resolut og velinformeret på baggrund af viden fra videnskabsfolkene, kan vi gøre en stor forskel. Jeg tænker, at den handlingslammelse som menneskeheden har oplevet i forbindelse med klimakrisen, har været opsigtsvækkende. Jeg tror, at vi kommer ud af coronakrisen bedre klædt på som individer og som planet til at tage den nødvendige handling, der skal ske i forhold til den lidt langsommere pandemi som Jorden lider under i form af de voldsomme klimaforandringer.”

Selvom krisen kradser nu, og byggeordrerne ikke er helt så mange, som de var præcorona, håber Bjarke Ingels på, at situationen vender hurtigt igen.

”Det virker som om, at det her er en meget dyb krise, men man kan også håbe på, at det er en kort krise. Vi har ikke så mange datapunkter endnu, men vi kan se, at den region, hvor vi har mærket mindst til coronakrisen, og hvor vi faktisk ser noget vækst for BIG, er i Kina og Asien. Derfor kunne man håbe på, at krisen er dyb, men kort,” siger han og fortsætter.

”Der er selvfølgelig grund til bekymring og grund til at handle resolut og nødvendigt i de her måneder, men hvis Kina er nogen indikation af, hvordan det kommer til at foregå i resten af verden - det har det i hvert fald været med, hvordan at smitten har bredt sig - så kunne der også være en grund til en vis form for optimisme om, at samfundet igen kan komme relativt hurtigt til bens.”