"Debatten om, hvorvidt jorden er i fare, er en ren og skær medieopsat diskussion"

”Jorden er fuldstændigt ligeglad. Den skal nok overleve. Debatten går jo ud på, om dette er slutningen på os mennesker, og hvis man læser FN’s klimapanels rapport, så er det slet ikke der, hvor diskussionen er. Debatten om, hvorvidt jorden er i fare, er en ren og skær medieopsat diskussion. Det har altid solgt langt flere aviser og clicks at hævde, at Jorden er ved at gå under. I 1970’erne fik vi også at vide, at nu går Jorden under. Da Jimmy Carter var præsident i 1980’erne, fik han lavet Global 2000-rapporten, som forudsagde, at i år 2000 ville alt være kaos. UNEP (FN’s miljøprogram, red.) påstod også dengang, at hvis vi ikke tacklede global opvarmning med det samme, ville følgerne i 2000 svare til et globalt atomangreb og et efterfølgende holocaust. Men nu har vi jo så den fordel, at vi i år 2000 kunne konstatere, at det ikke var sandt.”

”Hvis vi lægger alle de gode og dårlige ting sammen, der sker på grund af global opvarmning – for det har også gode følger – og gør det op i procent af BNP, så taler vi om et problem, der svarer til seks procent af BNP i år 2100, hvis det går rigtigt, rigtigt galt. Det er dog langt mere sandsynligt, at vi ender på to til fire procent, som svarer til et par recessioner hen over de næste 80 år. Vi har været gennem tre recessioner i de sidste 60 år, så det er et problem, men det er ikke enden på verden.”

”Vi gør det til et enormt problem, fordi man så kan få alle på barrikaderne. Dermed undgår man at skulle svare på det spørgsmål, jeg hele tiden stiller, nemlig: ’Undskyld, hvor meget effektivitet får vi for hver krone, vi bruger på alle disse løsningsforslag, der opstilles?’”

”Jeg synes, det er fedt, at der er så mange unge, der viser, at de gerne vil gøre noget godt for verden. Men jeg synes, det er problematisk, at de har valgt at sige: ’Lad os gøre noget godt for verden på den parameter, hvor vi kan gøre mindst godt for flest penge.’ Det er formentlig ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg er sådan en gammeldags fyr, som ikke synes, man skal bruge tusindvis af milliarder af dollars på en løsning, man er langt fra sikker på virker, og hvis vi bruger pengene på bare at skære en masse i CO2-udslip, så ender vi med at bruge usandsynligt mange penge og gøre meget lidt godt. Det er fantastisk, at der er så meget entusiasme, men jeg kunne godt tænke mig, der var noget mere fokus på, hvor vi dirigerer den entusiasme hen. Skal vi dirigere den derhen, hvor det bare føles godt, eller skal vi gøre noget, der ender med at gøre godt?”

”Ifølge de bedste, publicerede økonomiske estimater vil det koste mindst 842 milliarder kroner over de næste 50 år, og det vil ifølge FN's klimapanel reducere temperaturen i år 2100 med blot en titusindedels grad. For hver krone Danmark bruger, vil vi reducere verdens klimapåvirkning med mindre end 3 øre.”

”Husk, der er mange dårlige omkostningsestimater, der er politisk bekvemme. Klimakommissionen fandt en absurd lav omkostning ved blandt andet at antage, at fossile brændsler ville blive enormt dyre. De Økonomiske Råd brugte et bottom-up studie, der notorisk underestimerer omkostningerne, og som forudsætter store teknologiske fremskridt. Selv De Økonomiske Råd refererer, at FN anslår en omkostning på to til seks procent og OECD en omkostning på tre til fem procent — altså langt højere. Og selv Politiken erkendte i en leder, at ’den grønne omstilling bliver ekstremt dyr og krævende’.”

”De virksomheder, der tjener på at få penge fra os alle til den grønne omstilling, vil naturligvis elske, at vi giver dem flere penge. De mange, der valfarter til Danmark, får penge af deres befolkninger til det samme. At de alle tjener penge på offentlig støtte, gør det ikke til et smart projekt for almenheden.”

”Hvis du udelukkende går efter de mål, der er opstillet i Paris-aftalen, har vi ved slutningen af dette århundrede opnået en temperaturreducering på mindre end 0,005 grader, altså noget du nærmest ikke kan måle. Hvis vi fortsætter med vores Paris-løfter igennem hele århundredet, vil vi skære omkring 0,2 grader. Der skal med andre ord mange flere tiltag til for at opfylde de politiske mål. Men der er mange ting, der tyder på, at befolkningerne reelt ikke ønsker, at vi skal i den retning. I Frankrig sagde De Gule Veste stop ret hurtigt. I USA valgte folket Donald Trump. Når man prøver at presse denne her citron, så siger folk før eller siden stop. De gider simpelthen ikke blive ved med at betale i dyre domme for næsten ingenting. Så måske skal vi begynde at se på nogle andre løsninger.”

”I forbindelse med topmødet i København lavede vi et arrangement i Copenhagen Concensus om klima, hvor vi bragte 27 af verdens førende klimaøkonomer og nobelpristagere sammen. Så stillede vi spørgsmålet: ’Hvad er det, der vil fungere mest effektivt?’ Svaret var: innovation. Hvis vi kan innovere prisen på grøn energi ned, så den bliver billigere end fossilt brændstof, har vi faktisk løst problemet. Så vil alle skifte. Kineserne, inderne og alle andre. De vil ikke skifte, fordi grøn energi er grønt, sødt og rart, men fordi det er billigere. Teknologi fungerer, fordi det løser problemer, som er rigtigt svære at løse på andre måder. Det er jo historisk set i kraft af teknologi, at vi har løst alle problemer gennem tiderne. Da bilerne skulle holde op med at forurene så meget, var argumentet først, at folk skulle holde op med at køre så meget. Det kan man ikke få folk til. Men det, der løste problemet, var, at vi fik en katalytisk konverter i bilerne, som i realiteten gjorde Los Angeles nærmest ren igen. Teknologi løser problemer, fordi de teknologiske udveje er billigere og mere fordelagtige end at fortælle folk, hvad de må, og hvad de bør gøre.”

”Det er rigtigt. Jeg tror, det var i 1991, jeg havde et indlæg i Politiken, hvor jeg skrev, at der ville komme en masse klimaflygtninge, mens vandstanden ville stige helt enormt, og vi ville alle sammen blive oversvømmet, så jeg var helt med på standardtankegangen. Vi aktivister havde jo hørt, at vi ville løbe tør for mad og olie, mens luftforureningen bare ville blive værre og værre, og jeg er grundlæggende venstreorienteret, men det var Julian Simon (amerikansk klimaøkonom, red.), der fik mig til at se på tallene. Han sagde blandt andet, at hvis vi kigger på alle data, så får vi det rent faktisk bedre og bedre på næsten alle punkter. Den helt banale pointe er, at hvis du bliver rigere, og markedsøkonomien virker, så får du det bedre. Ja, der er problemer, men vi løser dem, og jo flere ressourcer man har, jo bedre løser man dem.”

”Man skal ikke tro på mig. Man skal tro på de bedste, videnskabeligt publicerede studier. Det er helt ukontroversielt, at Danmarks 70 procent reduktion vil formindske opvarmningen med blot en titusindedels grad, og de bedste internationale studier viser, at omkostningerne bliver formidable. Når man sammenstiller det, betyder det, at en krone brugt vil hjælpe verden med tre ører. Det er ikke en lille smule ved siden af. Det er en katastrofalt dårlig beslutning. Når man læser mine kritikere, så siger de mere, ’ja, men det er måske seks øre godt, vi gør for hver krone’. Ok, men det er stadig spild af penge i en tid, hvor så mange, både i Danmark og verden, har så mange andre problemer, vi kan løse langt bedre.”

”Jeg tror, det er en kombination af forskellige ting. Når det drejer sig om klimaspørgsmålet, oplever jeg megen politisk korrekthed. Andre end mig oplever en reaktion, når vi ytrer os en lille smule anderledes. Folk bliver ophidsede. Når du skriver det her interview, vil du få præcis den samme reaktion. Grunden til, jeg får så meget kritik, er nok, at jeg har været ganske succesfuld med at få mine budskaber ud. Jeg tror ikke, det har noget med mig at gøre, men det handler om at få alle på samme side, og det gør man ved at sætte alle, der mener noget andet, i ’genoplæringslejre’, til de makker ret. Strategisk set er det jo den helt rigtige måde at gøre det på, for til sidst siger folk: ’Arh, det er for meget besvær at gå op imod denne uniforme måde at se verden på’.”