Botox er blevet til ’brotox’, og mændene er vilde med det

SMILET SER EN ANELSE anstrengt ud. Forsigtigt bøjer mundvigene opad, og kinderne er suget ind, så læberne skydes lidt fremad. Nicolai Nielsens smil ser kort fortalt lidt kunstigt ud, eller det gjorde det rettere, inden han fik sin første botox-behandling, vel at mærke.

Han er en af de efterhånden mange mænd, som modtager jævnlige skønhedsbehandlinger. Han er 30 år gammel, arbejder som rejsemontør og bor i Kolding. Han har ikke fortrudt, at han fik lavet indgrebet, og han skammer sig heller ikke over at sige højt, at han er en mand, der har fået lavet botox.

”Når jeg ser mig selv i spejlet nu, er jeg mere tilpas, end jeg var før, fordi jeg ikke længere ser sur ud, når jeg slapper af i mit ansigt. Det giver mig mere selvtillid, når jeg går ud ad døren,” siger han.

Fra årtusindeskiftet til 2018 er antallet af mænd, som har benyttet sig af botox, steget med næsten 400 procent, viser en amerikansk forskningsrapport. Og alt peger på, at det antal kun har været yderligere på himmelflugt siden da.

Det oplever blandt andre den landsdækkende virksomhed Cosmo Lasers i Danmark. De havde sidste år mere end dobbelt så mange mandlige kunder som året forinden. Et billede, som Signe Rom Rasmussen, ph.d. i mænd og skønhedsbehandlinger fra Syddansk Universitet, mener er gennemgående og stadig stigende blandt alle landets klinikker.

”Både internationale statistikker og det, jeg bliver fortalt af danske klinikejere, peger på, at antallet af kunder er steget betydeligt de seneste år, og antallet mandlige kunder vokser i takt med denne stigning. Mænd er blevet en del af udviklingen i langt højere grad end tidligere.”

Det er altså ikke længere forbeholdt kvinder at gå til skønhedsbehandlinger for at holde alderens grumme sandhed på afstand. Den realitet er også gået op for klinikkerne, som målretter deres reklamer mod mænd. Her går specielt frasen ’brotox’ igen. Altså det engelske slangudtryk for bror og botox smeltet sammen.

Og netop reklamerne for, at botox også var en mulighed for mænd, var med til at få Nicolai Nielsen til at hoppe med på bølgen.

”Jeg er også i gang med at få fjernet hår på ryggen med laser. I den forbindelse så jeg, at man også kunne få botox hos den samme klinik. Jeg spurgte dem, om de kunne gøre noget ved mine nedadvendte mundvige. Det kunne de godt, og det har jeg været helt vildt glad for siden.”

SIGNE ROM RASMUSSEN ER af den overbevisning, at vi blot har set toppen af isbjerget hvad angår mænds brug af skønhedsbehandlinger. Tidligere var det hovedsageligt skuespillere og andre offentlige personer, der gik til denne type behandlinger. Idealerne i dag gør, at langt flere har mod på at få lavet et indgreb som Nicolai Nielsens uden at skamme sig over det.

”Det er en relativt ny ting, fordi flere af de behandlinger, der er populære nu, som fx botox, først blev godkendt i starten af 00’erne, hvorefter det blev markedsført intensivt. Og flere eksperter vurderer, at markedet for den her type af behandlinger langt fra har nået sit mætningspunkt endnu.”

Hvorfor kommer udviklingen ikke til at stagnere eller gå den modsatte vej?

”Først og fremmest gør prisen og de ikke-permanente resultater af kosmetiske behandlinger, at en større gruppe mennesker opfatter dem som mere overskuelige og mindre farlige end eksempelvis kosmetisk kirurgi. Det andet er, at vi lever i en kultur, hvor vi konstant får at vide, at vi ikke må blive gamle. Vi skal blive ved med at arbejde med os selv og holde vores kroppe ved lige hele livet. Den udvikling, forestiller jeg mig ikke, kommer til at forsvinde igen lige foreløbigt, for det tredje aspekt er, at der er nogle enorme økonomiske interesser i, at udviklingen fortsætter.”

Der føres ikke statistik over, hvor mange mænd der på landsplan modtager botox-behandlinger, men international statistik viser, at 15 procent af botox- og filler-behandlinger udføres på mænd.

Klinikkerne har et fortsat voksende fokus på at promovere det som et maskulint produkt, der kan være med til at fremhæve dit kæbeparti eller gøre din hud mere glat. Eller blot at kalde det for ’brotox’. Måderne at få mænd i butikken er mange. Men det er en svær knivsæg at balancere på for virksomhederne, fordi skønhedsbehandlinger og maskulinitet tidligere har været vanskelige ting at forbinde.

”Kvinder og skønhedsbehandlinger er en historie, vi kender alt for godt. Den er så indlejret i kulturen, at klinikkerne nærmest ikke behøver at argumentere for den. Den sælger sig selv. I forhold til mænd er der ikke på samme måde konsensus om et sprog, vi kan bruge om det endnu. Men det, klinikerne gør i deres markedsføring, er at skabe en række fortællinger, der skal maskulinisere behandlingerne. En, der ofte dukker op, handler om job og karriere. Her ligger det implicit, at du som mand bliver mere konkurrencedygtig, hvis du ser mere frisk og ungdommelig ud. På den måde bliver en traditionel kønnet forestilling om mænd flettet ind i klinikkernes markedsføring,” siger Signe Rom Rasmussen.

Nicolai Nielsen var heller ikke hoppet op på briksen, hvis det ikke var for markedsføringen målrettet ham, fordi han ikke var klar over muligheden. Men det var ikke en del af hans overvejelser, at det er blevet mere normalt over de seneste år. Behandlingerne får han for sin egen skyld.

”Jeg får først og fremmest lavet det, fordi det er rart for mig selv. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så tænker jeg selvfølgelig også over, hvad andre tænker om mig. Men i bund og grund prøver jeg at være ligeglad. For mig er det vigtigste, at jeg selv er glad, når jeg kigger mig i spejlet. Det bliver jeg af at få lavet botox. Så jeg havde fået det gjort, selvom det ikke havde været lige så normalt og accepteret, som det er nu.”

DET ER INGEN HEMMELIGHED, at det er en generel tendens i samfundet, at normerne ændrer sig i en retning, der gør det mindre fremmed for mænd at vise sider af sig selv, der for 10 og 20 år siden var klassificeret som feminine.

Umiddelbart er den udvikling med til at gøre samfundet til et nemmere sted at finde sin plads, men lige præcis i den her kontekst er det ikke helt uproblematisk, mener Signe Rom Rasmussen. For skønhedsidealerne bliver ikke udvisket. De bliver bare udskiftet.

”Udviklingen i maskulinitetsidealerne, og at mænd kan få kosmetiske behandlinger, er i udgangspunktet en positiv ting, fordi de er mindre begrænsende for mænd. Men i forhold til kosmetiske behandlinger er der visse problemstillinger, vi bør være opmærksomme på og kritiske overfor. Der ligger nemlig nogle stærke markedskræfter bagved, som spiller på og lever i samspil med kulturelle normer og kropsidealer, hvilket kan være problematisk.”

Hvordan kan det være problematisk, at det ikke længere er ildeset at modtage de behandlinger, man har lyst til?

”De normer kan for eksempel fortælle os, at vi ikke må blive gamle, og at mænd skal se ud på en bestemt måde. Det stiller nogle krav til en mands udseende, som nogle vil være mere sårbare over for end andre. De mænd, jeg har snakket med det om, fortæller oftest, at de egentlig er glade for at have fået behandlingerne, og at det giver dem mere selvtillid. Men samtidig siger de også, at de har valgt at få behandlingerne, fordi de føler sig implicit presset til det.”

Hvor kommer det pres fra?

”Det kommer fra blandt andet sociale medier og et omskifteligt arbejdsmarked, hvor de er bange for at blive udkonkurreret af en, som er yngre og skarpere end dem selv. Det at blive gammel kan være lidt angstprovokerende. Her hjælper de kosmetiske behandlinger med at få dem til at føle, at de stadig er med i gamet.”

Nicolai Nielsen kan ikke genkende følelsen af at være bange for at blive gammel. Så det er ikke, derfor at han er hoppet med på ’brotox’-vognen. Rynker og andre tegn på, at han bliver ældre, generer ham ikke, men når han kigger lidt indad, kan han også se på sig selv, at skønhedsbehandlingerne startede ét sted og har udviklet sig til et nyt niveau.

”Mere vil altid have mere. Sådan har jeg det til dels også selv. Jeg startede med at få fjernet hår, så fik jeg lavet botox i ansigtet, og nu har jeg også fået en behandling, så mine kinder ikke blive så røde, når jeg kommer ind i varmen, efter jeg har været ude i kulden. Så på den måde er det skruen uden ende.”