Corona-pandemien får smogtågerne til at lette

I mange lande har corona-situationen forårsaget lockdowns og restriktioner, som har givet færre biler på vejene, fly i luften og der er skruet væsentligt ned for industrien. Det har blandt andet forårsaget, at luftforureningen er faldet markant i en lang række af verdens største byer. Og det kan ses på himlen.

Delhi i Indien er verdens mest forurenede by, og her er der i hvert fald grund til glæde. Ifølge The Guardian oplever byen i denne tid et markant fald i luftforureningen som følge af landets lockdown. Desværre kan de rundt regnet 30 millioner indbyggere kun nyde den friske luft ind gennem vinduet.

At se på luftforureningen er ikke uvæsentligt i forhold til corona-pandemien. Tidligere på ugen offentliggjorde Aarhus Universitet en undersøgelse, der afsøgte, om der er en sammenhæng mellem Norditaliens høje luftforurening og områdets høje dødelighed af coronavirus.

Norditalien er et af Europas mest luftforurenede steder og da Covid19-pandemien ramte særligt hårdt netop dér, begyndte miljøforskeren Dario Caro fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet at samarbejde med to italienske forskere for at påvise en sandsynlig sammenhæng mellem luftforurening og dødelighed i to af de hårdest ramte regioner i Norditalien: Lombardiet og Emilia Romagna.

“Det, vi fandt ud af, er, at folk, der bor i forurenede områder, har en tendens til at reagere værre på virussen, end folk, der bor i andre områder,” fortæller Dario Caro til Euroman.dk.

I undersøgelsen understreges det dog, at den høje luftforurening blot er en af mange faktorer, der gør, at corona-virussen har ramt så hårdt i Norditalien.

Den markante tilbagegang af luftforurening, som i øjeblikket ses rundt omkring i verden, kommer dog ikke umiddelbart til at have nogen sundhedsmæssig påvirkning på den nuværende corona-pandemi.

“Folk der lever i de forurenede områder, er blevet påvirket af forureningen over mange, mange år, så når vi pludseligt slukker for industrien, kommer det ikke til at have en effekt i forhold til det, vi har undersøgt,” siger Dario Caro.

Luftkvaliteten i verdens største byer måles blandt andet via det såkaldte ’Air Quality Index’ og de betegner luftkvalitetsniveauer mellem 0-50 som ‘good’, 51-100 som ‘moderate’, mens alt over 101 betegnes som ‘unhealthy’.

Verdenssundhedsorganisationen WHO betegner dog alt over 25 som ’unsafe’.

I Delhi – hvor der i øvrigt er 11 millioner registrerede biler – har niveauet i den seneste tid været nede på under 20, hvilket er overraskende lavt og kategoriseres som ’godt’. Normalt ligger luftkvalitetsniveauet i byen på en god dag på omkring 200, mens det på de kedelige dage kommer op på hele 900.

Ser man på fx regionen omkring Los Angeles, der er kendt for sin trafik og smog, gør den samme tendens sig gældende.

Ifølge The Washington Post har den amerikanske storby normalt et luftforureningsniveau på 60, som går ind under kategorien ‘moderat’, men på det seneste er der sket et fald på 20 procent, som har skubbet byen ind i kategorien ’godt’.

Desuden har der i marts været den længste registrerede strækning af ’god’ luftkvalitet siden 1995. Og det har gjort udsigten over byens skyline markant bedre.

I Danmark er forureningen grundlæggende langt bedre end i Los Angeles og i Delhi, og også her har vi ifølge tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet set en markant forbedring af luftkvaliteten.

Ser man på målinger fra H.C. Andersens Boulevard i København – som er et af de mest forurenede områder i Danmark – er der i skrivende stund et niveau på omkring 30, altså en ’god’ luftkvalitet.

Dario Caro håber på, at vi lærer af den nuværende situation, så vi også på sigt vil se et fald i luftforureningen rundt omkring i verden.

“Hvis vi går tilbage til den samme tilgang, som vi havde før pandemien, vil vi naturligvis se den samme udledning og de samme konsekvenser. Jeg håber, at denne situation får os til at gøre os nogle overvejelser omkring, hvad det koster samfundet at implementere mere vedvarende energi” siger Dario Caro.