Håndsprit er i høj kurs i øjeblikket, og det kan mærkes. Det er udsolgt i langt de fleste forretninger, og der har sågar været historier om håndsprit-tyverier fra de danske hospitaler.
Søndag udtalte Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, til TV2, at sundhedssektoren kan løbe tør for værnemidler, hvis ikke der spares mere. Det betyder, at der blandt andet kan komme mangel på håndsprit.
Flere firmaer omlægger nu produktionen for at imødekomme efterspørgslen.
Annonse
Et af de firmaer er Snaps Bornholm. Til daglig producerer de, som navnet antyder, snaps, men nu har snapsefirmaet indgået et samarbejde med Den Bornholmske Spritfabrik om at producere økologisk håndsprit i stedet for økologisk snaps.
Håndspritten kan købes på Snaps Bornholms hjemmeside. En flaske Håndsprit Bornholm koster 125 kroner og indeholder 450 ml. per flaske.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.