Deleøkonomi for de ultrarige: Køb en andel i en business-jet

Har man fritgående millioner på rejsekontoen, kan man nu købe en andel af et privatfly og undgå tidskrævende check-in og trange sæderækker. Erik Holm kom på vingerne og fik et lille blik ind i en verden ellers forbeholdt superstjerner, rigmænd og globale topchefer.

Netjets
Offentliggjort

Champagnen dumper helt ned i de dybeste afkroge af maven, da den svenske pilot Ted giver fuld gas. Jetmotorerne på siden af den lille businessjet hviner, mens flyet accelererer som en sportsvogn hen ad startbanen. Sekunder senere letter vi stejlt og hurtigt mod det spredte skydække. Under os forsvinder Roskilde lufthavn.

Euroman er inviteret til et sjældent kig ind i en ellers diskret og lukket verden forbeholdt rockmusikere, sportsstjerner, finansfyrster og globale topchefer. Mennesker, som ønsker størst mulig fleksibilitet, luksus og komfort på deres rejser rundt om i verden, og som har midlerne til at betale for det.

Det lille jetfly flader ud i 17.000 fods højde, og med hastighed på 335 knob bevæger vi os op langs den svenske kyst i retning mod Gøteborg. Vi sidder i dybe, beigefarvede læderstole, der kan drejes på alle tænkelige måder og lægges helt ned i en lydsvag kabine beklædt med mørkt træ og tykke, lyse tæpper. I kopholderen står glas med kold champagne fra huset Ruinart. Kondensvand løber ned at glasset, mens engelske chips, fransk vingummi og belgisk chokolade bliver delt rundt.

Flyet er et Cessna Citation Latitude. Det er spritnyt, menalligevel nypudset til dagen. Skal man have et fly som dette stående i garagen på den lokale lufthavn, skal der hentes ca. 130 mio. kr. ud af banken. Vil man ikke det, står amerikanske Netjets klar med et alternativ.

Det private luftfartsselskab er ejet af Warren Buffets holdingselskab Berkshire Hathaway Inc., og har golfspilleren Justin Thomas og tennisstjernen Roger Federer på kundelisten. Begge er medejere og fungerer som omrejsende reklamesøjler, der i pastos-fyldte reklamefilm på Youtube fortæller om lyksaglighederne ved privatfly.

I Netjets køber kunder sig til en andel af privatflyene og dermed rettigheden til at rejse på absolut første klasse i antal timer om året. Billigste indgang er en ‘smagsprøve’ med eksempelvis 25 timer i et Phenom 300 fra Embraer til knap 1,4 mio kr. eller ca. 56.000 kr. pr. time. Det er til kunder, som enten er usikre på, om de vil investere eller ikke helt ved, hvilket fly de har behov for, fortæller Netjets nordiske chef, Janine Heldorf Olsson:

“Det er en løsning, vi tilbyder, så man kan smage på konceptet. Det mest økonomiske er dog at gå ind i et delejerskab, hvilket selvfølgelig kræver adgang til kapital. Det har de kunder, som flyver med os”.

Vi spoler tiden et par timer tilbage og retur på landjorden. I VIP-loungen i Roskilde lufthavn har Netjets dækket op med kaffe, the og merchandise nok til en hel skoleklasse. Her møder vi Janine Heldorf Olsson, som trods sit svenske efternavn er så dansk som de gule rapsmarker i horisonten og har hele Norden som sin daglige arbejdsplads.

Janine Heldorf Olsson er ikke hvem som helst. Hun var en af Danmarks første kvindelige piloter og har blandt andet fløjet for FN i flere af verdens brændpunkter. I 2006 kom hun til Netjets, og siden 2015 har hun været nordisk chef. Iklædt blåt jakkesæt og sort løbeur fortæller hun om dagens mission: at hente flere kunder i Danmark.

“Norden har et stort potentiale, som vi ikke har haft fokus på tidligere. Det kommer nu. Ikke mindst fordi de finansielle markeder går bedre og bedre. CEO’s er i dag i 40’erne, hvor de tidligere var i 50’erne, og de vil gerne udnytte deres tid effektivt. Generelt er der bare flere mennesker, som gerne vil betale ekstra for at optimere deres rejsetid, og det kan de hos os,” siger Janine Heldorf Olsen over en kop stående kaffe.

Ifølge hende har Netjets 20-25 kunder med base i Danmark samt ‘en hel del flere’, som bor i udlandet. Hvem det er, hverken kan eller vil hun oplyse, for diskretion er en mærkesag i en virksomhed af denne type, understreger hun.

“Vi flyver med mange spændende mennesker,” siger hun, mens et stort smil breder sig under hendes blå øjne:

“Som piloter er det os, der henter og bringer vores kunder og får dem godt på plads. Vi har meget interaktion med gæsterne, og det er klart med til at gøre virksomheden til et spændende sted at arbejde som pilot.”

Netjets danske kunder skal især findes inden for finans, ejendomsmarkedet, investering og shipping, fortæller hun. Fagligt flyver kunderne primært til London, mens privatrejserne som regel går til Nice og Geneve, hvor flere franske skisportsområder ligger inden for en god times kørsel.

Mere får vi ikke ud af hende uden brug af tortur. I stedet er det værd at se på virksomheden selv. Netjets har eksisteret siden 1954 og har været i Europa siden 1996. Ifølge fortællingen blev forretningsmodellen udviklet af den tidligere topchef i Goldman Sachs og matematiker, Richard Santulli, der analyserede 22 års pilot-logbøger og fandt frem til, at deleøkonomi kunne overføres til privatfly.

I 1995 blev fidusen opsnappet af Warren Buffet, der selv var kunde og efterfølgende købte selskabet. Ved generalforsamlingen i Berkshire Hathaway i 2011, hvor han i øvrigt købte nye fly for over 100 mia. kr. for at puste liv i selskabet, slog han ifølge amerikanske medier stilen fast med citatet “Come by bus, leave by private jet. Live a little”.

Mange virksomheder og en del private mennesker har businessjets stående rundt om i verden herunder i Danmark. Men ganske som biler står også privatfly stille meget af tiden, og det gør det til en dyr løsning i drift, vedligehold og at have piloter på standby. Netop her ser Netjets en mulighed.

“Man ejer en del af flyregistreringen på det konkrete fly, men køber sig samtidig ind i en stor flåde, som man får adgang til efter behov. Samtidig sælger vi andelene med en genkøbsaftale, så man aldrig står med et fly, man ikke kan sælge, hvis ens behov ændrer sig. Det er der god fornuft i,” siger Janine Heldorf Olsson.

Op- og nedture i branchen for salg af businessjets følger med virksomhedernes bundlinjer, og finanskrisen var hård ved privatfly-markedet, der aldrig rigtig er kommet sig igen. Ifølge en analyse fra Teal Group i Virginia, der er eksperter i luftfartsindustrien, er leveringer af privatfly stadig nede med 27 pct. i forhold til 2008, hvor markedet peakede målt på værdi.

Dette sker til trods for, at de økonomiske rammebetingelser er næsten ‘umuligt perfekte’, som analysechef Richard Aboulafia udtrykker det i en analyse fra 2018. Ikke mindst som følge af skattelettelser og generel økonomisk bedring i USA, der er det vigtigste marked for businessjets.

Med andre ord: færre køber privatfly og de, som gør, køber de store fly med længst mulig rækkevidde og plads til eksempelvis oversøiske rejser.

Her har Netjets fundet et hul, mener de selv, og virksomheden lancerede for nyligt planer om at købe 325 nye fly. I alt har selskabet 700 privatfly, hvilket målt på fly gør Netjets til verdens fjerde største luftfartsselskab.

“Netjets har været gennem en bemærkelsesværdig vækst efter en forfærdelig implosion i begyndelsen af 00’erne. Det er blevet til et sundt selskab og lægger igen ordrer nye fly, selv om der er tale om erstatning for ældre fly,” skriver Richard Aboulafia i en mail.

På pladsen uden for VIP-lokalet står et Bombardier Challenger lig den type, som det danske forsvar flyver ministre og royale rundt i. Challengeren er cremen blandt de seks flytyper, som man kan købe sig ind i, fortæller Janine Heldorf Olsson. Det koster knap 10 mio. kr. at købe en 16. del af dette fly, som er den mindste, men bestemt ikke den største andel, man kan købe. Dertil kommer de løbende driftsudgifter samt brændstof. Dette giver adgang til at flyve 50 timer om året i Rolls-Roycen inden for privatfly.

Med 10 timers varsel kan man som medejer bestille sit fly. Netjets har ingen faste lufthavne, men flytter fly og besætninger rundt i et gigantisk puslespil, der styres af 500 medarbejdere i det europæiske kontrolcenter i Lissabon, Portugal. En rejse kan eksempelvis gå fra Roskilde til Nice, videre fra Nice til Rom og derfra til Moskva, fortæller Janine Heldorf Olsson.

“Vi kan også lande i militære lufthavne, og alene i London er der 14 muligheder alt efter kundens behov,” siger hun.

Selskabets europæiske pressechef afbryder. Iført knivskarpe, blå uniformer giver piloterne Jeremy og James en kort briefing, før vi skal ind i Challengeren og ud på en times flyvning. En helikopter fra et lokalt firma er hyret til at filme start og landing til en reklamefilm, så der vil blive en ekstra landing og take-off, fortæller Jeremy.

“Der er lidt vind derude, men det er I jo vant til i Danmark, så det burde ikke været et problem. Champagnen er på køl,” siger han og bevæger sig ud mod det ventende Challenger.

Få minutter senere sidder vi bænket lædersæder som lænestole. Der er intet check-in, ingen køer med grædende børn, og ingen passagerer, som løber gennem uendeligt lange gange med en sandwich i hånden og panik i øjnene. Stewardessen Andrea, som med egne ord er startet på bunden i luftfartsindustrien, men har arbejdet sig op i Netjets, deler morgenkager og frugtspyd rundt, mens vi med snurrende motorer taxi’er ud med startbanen. Uden for vinduet følge helikopteren med som en kæmpe guldsmed.

Challengeren når aldrig i luften. Flyet holder stadig på startbanen, da piloten James kommer ud med en kedelig besked; en indikator viser problemer med hydraulikken i flyets venstre side. Ikke en stor sag, beroliger han, men tilstrækkelig til, at flyet ikke må lette.

Skuffelsen breder sig gennem kabinen og journalisterne, mens PR-folkene har svært ved at finde en passende grimasse. Men når man som Janine Heldorf Olsson, har fløjet med langskæggede Taleban-ledere og lappet huller i fly med gaffatape på øde landingsbaner, er et teknisk uheld i et businessjet jetflyet på en dag med presse- og kundebesøg ikke et problem, men en mulighed. Hun griber lynhurtigt bolden.

“One of those days,” siger hun med sine klassiske Ray Ban-solbriller skubbet op i håret.

“Havde dette nu været i den virkelig verden med kunder, ville piloterne allerede have talt med kontrolcentret, som var ved at finde et fly til back-up. Kunden ville få et tilsvarende fly eller større på vores regning. But safety first,” siger hun og smiler igen, mens flyet langsomt vender retur til VIP-loungen.

Da vi lettere slukørede træder ud i solen, har Netjets kørt en knaldsort Aston Martin DB11 Volante til lufthavnen fra København. Med den dyb rumlen parkerer vognen mellem Challengeren og Citation-flyet. Blot lige for at understrege fornemmelsen af overklasse til de potentielle kunder, der kommer lidt senere på dagen. I baggruden lander helikopteren igen.

Det gav overskrifter i medier verden over, da den politiske og forretningsmæssige elite gæstede det økonomiske topmøde i Davos i januar. Mange af spidserne, som diskuterede klimaforandringer, blev fragtet til byen i over 1500 businessjets, der blandt andet på den schweiziske luftbase Dübendorf stod side om side.

Klimaaftrykket fra de små privatfly er et spørgsmål med mange variabler, som løbende diskuteres løbende i medierne, og ifølge Janine Heldorf Olsson er Netjets opmærksomme på sin rolle i klimaspørgsmålet. Selskabet opererer i en branche, som opfattes kontroversielt, og forsøger derfor at klimakompensere samt købe de flytyper, der har lavest mulige forbrug af brændstof.

“Lige meget hvilken industri du er i, udleder du et eller andet. Som vi ser det, handler det om at tage ansvar. Vi er i flyindustrien, og der er står vi som firma ret stærkt. Vi sidder i arbejdsgrupper i Europa og USA, og internt har vi nedsat fokusgrupper, der står for at minimere forbruget af brændstof generelt,” fortæller hun.

I Europa klimakompenserer Netjets sine emissioner fra driften. Det sker blandt andet gennem projekter under det britiske ClimateCare, fortæller Janine Heldorf Olsson, der generelt ikke oplever, at klimahensyn fylder meget hos kunderne. Flere vil gerne vil dog betale ekstra for at kompensere gennem projekter, lyder hendes reaktion.

“Vi holder ikke op med at flyve. Vi kan ikke nøjes med Skype, og vi holder ikke op med at rejse. Men vi tilbyder kunderne et totalt overblik over deres fodaftryk på klimaet i forbindelse med deres flyrejser hos os. Det får mange virksomheder hvert år. Kunderne betaler jo rimeligt meget i forvejen, men jeg oplever flere kunder, som spørger efter information om vores frivillige projekter, hvor de kan betale ekstra for at tage ansvar for deres egen udledning,” fortæller hun.

Richard Aboulafia oplever heller ikke, at klimahensyn fylder meget i sektoren eller hos de mange kunder, som flyver businessjets i Netjets og andre selskaber med privatfly. Det er forbeholdt de få, noterer han.

“Der er reelt ingen diskussion om klima på nøglemarkeder uden for Nordeuropa. I årevis har der været bekymring om en eventuel CO2-beskatning, men det lader ikke til at spille nogen rolle,” skriver Richard Aboulafia.

Tværtimod, fristes man til at sige. En række virksomheder er i fuld gang med at udvikle næste generation af businessjets, der skal bringe rigmænd og topchefer endnu hurtigere fra a til b. Det er de første supersoniske civile fly siden Concorde, der kan krydse Atlanten på tre timer og gøre rejser endnu mere effektive for de, der har råd.

I februar annoncerede Boeing, at flygiganten går sammen med iværksættervirksomheden Aerion, som udvikler det supersoniske privatfly AS2. Målet er at sætte turbo på udviklingen mod ‘næste ære i supersonisk mobilitet, som det hedder på hjemmesiden’.

“Det er et meget interessant projekt at følge,” konstaterer Aboulafia og tilføjer et ‘men’:

“Der er store kompromisser at indgå med supersonsk flyvning. Du betaler en meget højere pris for en mindre kabine og betydeligt kortere rækkevidde. Vil nogle være villige til at betale det? Det er meget muligt, men der er store risici,” skriver luftfartsanalytikeren.

Supersoniske rejser er sjove at drømme om, men de virker også langt væk her i det lille Cessna Citation, som roligt tøffer mod Gøteborg med godt 600 km/t. Som Janine Heldorf Olsson forudsagde, da vi sad i det problemramte Challenger, blev en ny besætning hurtigt tilkaldt, så Netjets kan gennemføre sin kundedag i Roskilde. Få timer forsinket, men med optimismen intakt.

Piloten Ted tipper flyet mod venstre og svinger ind mod Danmark og Aalborg, før kursen går mod Roskilde Lufthavn. Der er cirka en halv time tilbage i de brede læderstole, hvor champagnen på en eller anden måde bare smager lidt bedre. Så venter hverdagen igen.