I gamle dage, for ikke særlig længe siden, var fædre nogle radbrækkede, klatøjede typer, du så i nervøse skænderier med deres urolige småbørn i supermarkedet. I dag viser de overskud, nærvær og svulmende biceps, mens de stolt spankulerer rundt med deres afkom. I The Guardian tidligere på ugen beskrev en klummeskribent og snarlig førstegangsfar det skred, han mener, er sket i faderrollen.
Før i tiden knoklede mændene for at forsørge deres familie, mens de udviklede mave, stress og dybe rande under øjnene. Det var der ingen, der undrede sig over, mindst af alle dem selv, for de så det ikke som en del af opgaven at holde sig lækre.
I dag er medierne fulde af veltrænede fædre som David Beckham, der stråler i samværet med deres børn og får ugebladslæsende kvinder til at savle.
LÆS MERE: Arsenal sikrer sig Brooklyn Beckham
”Det er en del af den moderne maskulinitetsform, at det er blevet mere mainstream for en mand stolt at vise sin omsorg og sin tilstedeværelse i sine børns liv. Også selv om han gerne vil have succes og gøre karriere. Hvis han samtidig ser godt ud på legepladsen, så kan man det godt forstå, hvis det går rent ind hos kvinderne,” siger kønsforsker Kenneth Reinicke som forklaring på tegningen af den nærværende far, både i medierne og i gadebilledet.
For dobbeltrollen som sexsymbol og far er ikke forbeholdt kendisser. Instagramprofilen DILFS of Disneyland
Una foto pubblicata da DILFS Of Disneyland (@dilfs_of_disneyland) on Nov 11, 2014 at 12:57 PST
går målrettet efter at objektivisere aldeles ukendte fædre med et barn på armen, ved hånden eller i barnevognen. Og også gerne et par lækre Wayfarer-solbriller på øjnene og spektakulære tatoveringer på armene.
I tilfælde af, at du ikke skulle være bekendt med udtrykket DILF, er det en forkortelse for det mandlige modstykke til kategorien MILF (Mothers I Like to Fuck), og betegner derfor fædre, som du godt kunne tænke dig … og så videre.
Altså et udtryk man i en Googlesøgning eller en snak med veninderne kan bruge for at forklare, at de begærer en mand, der har forplantet sig. Hvilket ikke er nogen sjældenhed.
”Kvinder er de nye mænd. Det er blevet normalt, at vi udtrykker vores begær mere højlydt. Så det bliver også italesat, når der er nogle lækre DILF’s på legepladsen, man kan sidde og drikke kaffe med, mens man kigger på sine unger,” siger journalist og kønsdebattør Ditte Giese.
For hende findes fædrenes sexappeal lige så meget i deres bløde værdier som i deres hårde mavemuskler.
”Jeg synes, det er enormt sexet med en mand, der står med en barnevogn, leger med sit barn og viser omsorg. Det syntes jeg også var pisselækkert ved min mand, den gang vi var sammen.”
Desuden er det for mange fraskilte kvinder, hun taler med, en kvalitet, at man kan se, at manden ved, hvad familie og hengivelse betyder.
”Mange, jeg taler med, bliver skilt og skal have en anden omgang eller tredje omgang, og der er børn klart et parameter på, om man gider noget med en mand. Et barn er jo symbolet på den voksne mand, der tager sig af sin familie og sin kvinde,” siger Ditte Giese.
Også Kenneth Reinicke mener, at en del af fædrenes tiltrækningskraft på kvinderne ligger i, at de demonstrerer, at det hele ikke handler om dem selv. Det er hverken deres arbejde eller deres personlige begær, men deres barn betyder allermest.
Så hvis kvinderne ifølge Ditte Giese er de nye mænd, er mænd måske de nye kvinder. For som Kenneth Reinicke pointerer:
”Der ville ikke være noget bemærkelsesværdigt i, at en kvinde prioriterer sine børn højest. Men når man taler om fædre, så er den rolle ny og moderne. Og deri ligger noget attraktivt og noget sexet.”
