Medienævnet har netop besluttet, at Euroman og Euroman.dk ikke kan modtage mediestøtte. Det er tredje gang, Euroman søger produktionsstøtte, og tredje gang vi får afslag med den begrundelse, at Euroman ”ikke kan betragtes som et nyhedsmedie i lovens forstand”.
Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte, at et selvstændigt nyhedsmedie i lovens forstand forstås ved, at:
- Nyhedsmediet har en selvstændig redaktion
- Nyhedsmediets indhold har en specifik og selvstændig værdi for mediet
- Nyhedsmediet har et selvstændigt brand
- Der kan abonneres selvstændigt på nyhedsmediet
- Der foretages en selvstændig oplagsregistrering
Euroman opretholder alle de nævnte krav, både hvad angår det fysiske magasin og hjemmesiden Euroman.dk.
Euroman opfylder også bekendtgørelsens yderligere krav om, at det redaktionelle indhold skal være i form af artikler inden for et bredt emneområde, og at mindst halvdelen af det redaktionelle indhold skal behandle emner inden for politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer.
For at være støtteberettiget skal mediet samtidig, ifølge bekendtgørelsen til mediestøtte, behandle ”dagsaktuelle nyheder samt nyheder, der er resultatet af længerevarende analyser”. Euroman behandler både dagsaktuelle nyheder og nyheder baseret på længerevarende analyser, men vi gør det med afsæt i egne redaktionelle principper, ligesom et medie som Zetland gør det på en Zetland-måde, og Berlingske gør det på deres måde.
At Euroman falder for kravet til at modtage mediestøtte, handler derfor alene om definitionen af nyheder. Hvad er en nyhed, og kan der overhovedet være nyheder i magasiner, eller er det kun noget som findes i aviser, fagblade og specialmedier?
Blandt de konkrete historier og nyheder, som Euroman har bragt i det seneste år, er der historier, der i en avis tæller som nyheder, men som i Euroman bliver dømt ude af Medienævnet.
Eksempelvis havde Euroman i juni-nummeret 2019 et interview med forfatteren Peter Øvig Knudsen i forbindelse med hans nye bog ’Min mor var besat’. En række aviser heriblandt BT, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Politiken, Information, Weekendavisen, Berlingske og Jyllands-Posten havde i maj og juni 2019 lignende interviews med samme forfatter og samme vinkel.
I juni-nummeret bragte Euroman en større feature i forbindelse med 50-årsdagen for pornoens frigivelse den 30. maj 2019. Lignende historier om 50-årsdagen blev bragt i BT, Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.
Euroman bragte i september-nummeret som det første medie herhjemme et interview med Søren Pind i anledning af udgivelsen af hans bog ’Frie ord’. Interviewet førte til flere nyhedscitater i andre medier, og i de efterfølgende dage bragte blandt andre Berlingske og TV 2 News tilsvarende interviews med Søren Pind med samme vinkler som i Euroman.
Eneste forskel mellem artiklerne i Euroman og de øvrige medier er, at artiklerne ifølge Medienævnet tæller som nyheder, men blot ikke når de er en del af Euroman.
Der kan i hvert eneste nummer af Euroman og hver uge på euroman.dk findes lignende eksempler. Fælles for dem er, at de tegner et billede af en bekymrende forskelsbehandling af medier.
En forskelsbehandling, som blot forstærkes, når Medienævnet samtidig vælger at give produktionsstøtte til medier med langt snævrere nyhedsfokus og målgrupper end Euroman, fx Aktionæren, der udkommer til private aktionærer, og filmmagasinet Ekko.
2019 blev også året, hvor forskelsbehandlingen mellem medier blev øget, da nulmomsordningen for trykte aviser efter den 1. juli nu også gælder elektronisk leverede aviser. Danmark er dermed det eneste land, der ikke anvender enten reducerede satser eller samme momssats på både aviser og tidsskrifter.
Ordningen betyder, at aviser som Ekstra Bladet og Politiken nu kan sælge digitale abonnementspakker med fx streaming af fodbold, nøgne kvinder i et side9-galleri og podcasts uden moms. Samtidig er kvalitetsjournalistik og podcasts i Euroman.dk’s betalingsunivers fortsat belagt med moms.
Mediemarkedet forandrer sig med en enorm hast i de år. Derfor er en uklar opdeling mellem medier om, hvad der skal pålægges moms, og hvad der ikke skal være momsfritaget, ude af trit med virkeligheden.
Det samme gælder en opdeling mellem medier om, hvornår en nyhed er en nyhed.
Forbrugerne skelner ikke mellem, hvorvidt en nyhed optræder i et magasin, en avis eller et specialmedie. For dem er det en nyhed uanset mediets fysiske form.
Euroman vil nu anke Medienævnets afslag på produktionsstøtte, men eftersom anken skal behandles af Medienævnet selv, og vi ifølge loven ikke må begrunde årsagen til vores anke, er muligheden for, at Medienævnet vil omgøre sin egen afgørelse, formentlig ikke eksisterende. Vi anker ikke desto mindre af principielle årsager, og fordi vi har en pligt til at gøre opmærksom på, at der forekommer en uigennemsigtig forskelsbehandling i tildelingen af mediestøtte.
