Følg den danske brandmand Søren i Australien: ”Det er fuldstændig kulsort, og her lugter af døde dyr"

Søren Elkrog er taget til Australien for at være en del af hjælpearbejdet efter de omfattende naturbrande i landet.

Jeg talte med Søren, da han stadig stod med dansk grund under fødderne og forestillede sig, hvilke situationer han skulle ned til i Australien. Inden afgang aftalte vi, at han ville holde mig opdateret på mail under turen.

Men dagene går, og Søren giver ikke lyd fra sig. Efter nogle dage tikker en SMS ind på min telefon fra et nummer, der har landekode downunder.

Søren har ikke modtaget min mail med spørgsmål om turen, så vi har begge ventet forgæves.

Jeg forsøger at ringe ham op på det australske nummer, og efter lidt tid kommer jeg igennem på en skrattende telefonlinje.

”Ja, men vi sidder i en bil og er på vej på arbejde, så det bliver ikke lang tid. Forbindelsen er heller ikke helt god.”

”Det var et forfærdeligt syn, da vi så de første steder hernede. Det er fuldstændig kulsort, og her lugter af døde dyr. Der fløj en masse tanker gennem mit hoved om, hvad folk hernede har gennemgået de sidste måneder. Der er kæmpestore huse, der er fuldstændigt udbrændte. Der ligger kænguruer og tonsvis af køer, der har ladet livet ovenpå de her brande. Det er forfærdeligt at se sådan nogle store dyr ligge der. Vi hjalp en farmer i går, der havde mistet over 300 af sine 400 dyr.”

”Nej, vi rører dem ikke. Vi er her kun for rydning, og det betyder, at vi fælder træer og genopbygger dyrehegn, så de forskellige farmers kan få deres besætninger op at stå igen”

”Efter en lang arbejdsdag, var vi på vej ud til en by, der hedder Harrington, hvor vi ville se stranden. På vej derud kørte vi en i en tordenstorm, hvor en blanding af kraftig regn, torden og hagl væltede ned fra himlen. Vi besluttede os for at vende snuden hjemad, og så ser vi et lyn, der slår ned i et træ lige foran os. Træet vælter ned i et hus. Vi er de første på stedet, og vi løber ind. Jeg kan høre, at der er nogen, der skriger. Inde i huset er der to mennesker, den ene er hårdt såret, og den anden er lettere såret. Den ene mand har fået træet ned over armen, og han arm er mere eller mindre delt i to. Det var ret voldsomt, og der gik oceaner af tid, inden ambulancen kom, fordi byen lå så langt ude.”

”Han har fået følelsen tilbage i armen, og han er blevet lappet sammen. Vi har fået at vide, at hvis det ikke var for os, så havde han mistet armen. Det var helt fantastisk at få det at vide. Jeg vil ikke sige, at vi har reddet hans liv, men vi har gjort en god gerning og en forskel. Det føles så fantastisk.”

”Alle de brandfolk vi har talt med, har været i skudlinjen hernede. Nogen af dem har endda set deres kollegaer dø,” fortæller Søren.

Han snakker videre, men forbindelsen til Australien er igen usikker. Først skratter det lidt, og efterfølgende ryger den helt.