Fotoserie fra Polens grænseland: “Selvom jeg håber, at vi snart kan tage tilbage til Ukraine, kan jeg jo allerede se nu, at der ikke er noget tilbage af den by, som jeg kender. Alt er ødelagt”

Fotoserie fra Polens grænseland: ”Selvom jeg håber, at vi snart kan tage tilbage til Ukraine, kan jeg jo allerede se nu, at der ikke er noget tilbage af den by, som jeg kender. Alt er ødelagt”

3.000.000 ukrainere er flygtet, siden Rusland invaderede Ukraine. En af de mest benyttede grænseovergange er ved byen Medyka, som ligger ved grænsen til Polen, hvor tusindvis af mennesker lige nu venter på at komme videre og væk fra krigen og ødelæggelserne.

Offentliggjort

Køen vokser. Det har den gjort hele eftermiddagen. Hundredevis af ukrainske flygtninge står og venter på at blive transporteret videre ind i Polen. Mange er pakket ind i gyldne redningstæpper, som bliver delt ud lige ved grænseovergangen. Nu står de og venter med tomme og trætte blikke i køen.

Ved siden af menneskemængden er et større telt blevet sat op, hvor man kan holde en pause og komme i ly fra frosten. Frivillige står i interimistiske boder langs køen og deler mad og tøj ud til de mange ukrainerer. Nogle er kommet langvejs fra og står med skilte, hvor de tilbyder kørsel videre ud i Europa.

Efter lang ventetid er det endelig lykkedes en mor at nå frem til bussen, som skal køre hende og hendes barn til den nærmeste by Przemyśl. Hun sætter sig på hug og læner sig ind over barnet, mens bussen bliver pakket. Endelig kan hun ånde op og for en tid lade andre sørge for hende og hendes barn.

Ruslands invasion af Ukraine har sendt over 3 milioner ukrainere på flugt. Det er primært kvinder og børn, som har forladt krigens gru, mens mændene er blevet tilbage for at forsvare deres hjemland. Langt størstedelen af de mange flygtninge er taget til Polen, hvor der særligt er meget aktivitet ved grænsebyen Medyka. Nogle af flygtningene har venner og familie uden for Ukraine, som kan indlogere dem. Men for de fleste er den fortsatte rejse stadig usikker og uden endestation.

Næsten to millioner ukrainere har krydset grænsen til Polen siden krigen mod Rusland brød ud. En af de mest benyttede grænseovergange er ved den sydligt beliggende by Medyka, hvor størstedelen krydser til fods. Når de ankommer til Polen starter en lang kø til busser, der fragter dem videre rundt i landet.

Siden krigens begyndelse er Ukraines næststørste by, Kharkiv, blevet sønderbombet. Flere har mistet livet, og endnu flere er flygtet fra den ødelagte by.

Katya flygtede ud af byen for 6 dage siden med sin bror, søster, mor og familiens to hunde. Hendes far er blevet tilbage i byen for at passe bedsteforældrene, som er for gamle til den hårde rejse. Katya tager med sin familie til Lodz i Polen, hvor de kan bo ved nogle venner indtil krigen slutter.

“Selvom jeg håber, at vi snart kan tage tilbage til Ukraine, kan jeg jo allerede se nu, at der ikke er noget tilbage af den by, som jeg kender. Alt er ødelagt”

Ved grænseovergangen er der stort set kun kvinder, børn og ældre mennesker. De ukrainske myndigheder har udstedt en ordre om, at kampdygtige mænd i alderen 18-60 skal blive i landet og kæmpe imod den russiske invasion.

Når flygtningene krydser grænsen ved Medyka, stiller langt størstedelen sig i kø til at komme på en af de busser, der hele tiden ankommer for at transportere de mange mennesker videre. Busserne kører ind mod den nærmeste togstation, hvor folk så enten rejser videre i Polen eller bliver indlogeret i byen Przemyśl for at overnatte.

En times kørsel fra Medyka ligger den sydligste grænseovergang Krościenko. Her har de polske myndigheder påbegyndt en renovering af en gammel togforbindelse, der førhen kørte til Ukraine. Den har været lukket i 12 år, men nu arbejdes der nærmest i døgndrift, for at få togbanen op at køre igen, så flere ukrainere hurtigere kan komme ind i Polen.

Tekla på 24 er sammen med sin mor Anna strandet i en gammel ventesal ved Krakow station, hvor de har været i flere dage. De venter på, at et familiemedlem vil komme og hjælpe dem videre. Teklas far og storebror er begge to stadig i Ukraine, men de forsøger at have daglig kontakt. Tekla er nervøs for deres sikkerhed, fordi de russiske bombardementer rykker tættere på deres hjemby.

Siden krigen brød ud, har mange europæiske borgere gjort, hvad de kunne for at hjælpe Ukraine og de omkringliggende lande. Massevis af biler og busser kører hver dag til de forskellige grænsepunkter i Polen for at levere nødhjælp i form af mad, soveposer, telte og andet. På togstationen i grænsebyen Przemyśl er der blevet lavet et rum, hvor de samler det hele ind, så det kan deles ud til nyankomne flygtninge.

Mange af de ukrainske flygtninge ved ikke, hvor de skal hen, når de først er nået til Polen. Skoler, sportshaller og togstationer i alle større byer er blevet lavet om til midlertidige sovesale, hvor de mange flygtninge kan overnatte, hvis de ikke har en plan.

I Krakow er en mor og hendes to børn blevet indlogeret i en gammel stationsbygning med omkring halvtreds senge. Selvom stationen i Krakow for nu giver en smule tryghed og pause fra flugten, er fremtiden forsat usikker og tankerne stadigvæk i Ukraine.