Brødrene Andreas og Sune var begge homoseksuelle i hemmelighed: ”Det var uretfærdigt, at vi skulle gå lige ved siden af hinanden og være helt alene”

I jeres bog ’De fortabte sønner’ indleder I med at sammenligne livet som ung homoseksuel i det vestjyske bibelbælte med at ’være spedalsk i smug.’ Hvorfor?

Sune: ”Spedalskhed i den bibelske tid var en sygdom, som var meget stigmatiserende, fordi den både var enormt smitsom og uhelbredelig.

Hvis man blev smittet, gik der et stykke tid, inden man fik synlige sår, og lemmerne begyndte at falde af, og i den tid kunne den spedalske bare gå og vente på, hvornår det ville blive opdaget, og han eller hun ville blive udstødt af fællesskabet.

I middelalderen skulle folk gå rundt med en klokke, så folk kunne høre på lang afstand, at man kom.