’Generation Corona’ er den næste uheldige generation

”Jeg er 23 år gammel og, om alt går vel, færdiguddannet i 2022. Hvad betyder coronakrisen for mine muligheder i livet?” spørger jeg Mikael Olai Milhøj.

Milhøj er senioranalytiker i Danske Bank og prøver som de fleste andre makroøkonomer i disse dage at overskue de konsekvenser, coronakrisen får for det danske og internationale samfund.

”Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor lang den dybe recession, vi er midt i nu, bliver,” svarer han.

”Hvis vi antager, at vi er på vej ind i en lang krise, er det bestemt et problem for unge mennesker som dig. Alt andet lige har det jo den konsekvens, at der er færre job at få, når I kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi kommer fra en periode, hvor der har været rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft, og det har været nemt at finde job. Nu kan der meget vel komme en periode, hvor det bliver rigtig svært at finde et job som nyuddannet,” forklarer Mikael Olai Milhøj, der har noget at have sin bekymring i.

Ifølge en ny prognose fra de økonomiske vismænd vil coronakrisen ramme den danske økonomi hårdt. Så hårdt, at det mest ”optimistiske” scenarie, hvor Danmark gradvist lukkes op efter påske og ikke oplever yderligere lukninger, vil munde ud i et fald i bruttonationalproduktet på 3,5 procent. Her vil omkring 80.000 danskere miste deres job.

I det ”pessimistiske” scenarie, hvor Danmark lukker delvist ned igen til efteråret, vil statskassen blive knap 200 milliarder kroner fattigere. 110.000 personer vil miste deres job. For de unge studerende, der færdiguddannes de kommende år, vil det ifølge Mikael Olai Milhøj blive markant sværere at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, og konsekvenserne rækker langt ud i fremtiden:

”Først og fremmest kan det have nogle ret store personlige konsekvenser, både for ens økonomi og ens mentale helbred. På den helt lange bane har det statistisk også meget store konsekvenser for ens børn, hvis man er arbejdsløs, fordi børn af arbejdsløse generelt klarer sig dårligere i de fleste aspekter af livet. Og det er jo en ond spiral, for jo længere tid der går, før du så får et job, jo mere accelereres alle disse konsekvenser.”

Kristian Bernt Karlson, der er lektor i sociologi på Københavns Universitet og forsker i social arv i uddannelse og social mobilitet, deler Mikael Olai Milhøjs analyse. Min generation af færdiguddannede kan vise sig at være en uheldig generation:

”Unge, der skulle ind på arbejdsmarkedet under oliekrisen i 1970’erne, klarede sig dårligere ift. indkomst og ledighed end deres tilsvarende årgange, der ramte arbejdsmarkedet på mere fordelagtige tidspunkter. Når vi taler omfordeling i Danmark, diskuterer vi ofte omfordeling fra rig til fattig. Men i virkeligheden kan det godt være, at vi i fremtiden vil tale mere om omfordeling mellem såkaldt heldige og uheldige generationer,” mener Kristian Bernt Karlson.

Og løsningen? Den findes hos de 30- til 60-årige, siger Mikael Olai Milhøj:

”Risikoen ligger i, at de begynder at holde på pengene. Basalt set er det, vi gennemlever nu, en kæmpe pengemangelkrise. I virkeligheden er der flere penge ude i samfundet, end der tidligere har været, fordi politikere og centralbanker bare laver den ene hjælpepakke efter den anden. Normalt har vi ikke et pengemangelproblem, men når folk bliver hjemme, skifter pengene ikke hænder. Vi kan som økonomer håbe på, at lysten til at bruge penge, når krisen er slut, for alvor vil være til stede, så pengene begynder at skifte hænder igen. Det er det, der skal til for, at økonomien og dermed efterspørgslen på arbejde kommer på fode igen.”

Hvor studerende må forberede sig på at se et utaknemmeligt arbejdsmarked i øjnene, vil coronakrisens børn være præget af mere komplekse problemer. Når skolerne lukker, risikerer vi, at den sociale ulighed bliver endnu større, mener Kristian Bernt Karlson. Børn fra ressourcesvage familier kommer i stigende grad til at tabe i livets lotteri.

Argumentet findes i forskning om begrebet ’summer learning loss’. Hvad sker der, når skolebørn holder sommerferie? De glemmer det, de har lært, viser amerikanske studier:

”Det interessante i denne forbindelse er, at ’summer learning loss’ rammer børn fra ressourcesvage familier hårdere. Det handler nok om, hvordan forældrene kompenserer for den manglende undervisning, og der er jo en interessant parallel til corona-forløbet i Danmark. Man kan forestille sig, at ressourcestærke forældre er bedre klædt på til at tilbyde kompetent hjemmeundervisning og så videre,” siger Kristian Bernt Karlson og uddyber med et eksempel fra norsk forskning, hvordan manglende skolegang påvirker børns muligheder i livet på den helt lange bane:

”Der sker indimellem det i Norge, at deres floder flyder over. Det kan være så voldsomt, at hvis du bor på den ene side af floden, kan du ikke komme i skolen på den anden side af floden i flere uger. Og der kan man simpelthen se, at de børn, der bor på den ’heldige’ side af floden, gennemsnitligt klarer sig bedre senere hen i livet.”

Når Kristian Bernt Karlson forudser, at børn fra ressourcesvage familier vil opleve de største uddannelsesmæssige komplikationer af coronakrisen, handler det mere om forældrenes kulturelle kapital end om deres økonomiske formåen. Han er netop blevet forelagt en foreløbig statistik af sin kollega Ea Hoppe Blaabæk, der eksemplificerer, hvorfor børn fra veluddannede familier kommer stærkere ud på den anden side af krisen:

Før Mette Frederiksen på sit pressemøde 11. marts sendte Danmark i isolation, lånte forældre med lang eller mellemlang uddannelse 1,24 gange flere bøger på bibliotekerne til deres børn end forældre med mindre uddannelse. Dagen efter statsministerens tale lånte de veluddannede forældre 2,46 gange så mange bøger til deres børn som de mindre uddannede forældre. Tallene fungerer ifølge Kristian Bernt Karlson som en illustration på, hvordan ressourcestærke forældre klæder deres børn bedre på til hjemmeskolingen:

”Når der på et tidspunkt vil blive lavet studier af coronakrisens konsekvenser i Danmark, tror jeg, at vi vil opleve, at skolelukningen er gået hårdest ud over de ressourcesvage familier. Man vil fx kunne kigge på de nationale tests eller karaktererne for dem, der går i 9. klasse. Vi ved, at der allerede er ret stor social ulighed at spore i årskaraktererne, hvor børn fra veluddannede familier generelt får højere karakterer, men det kunne være interessant at undersøge, om den ulighed er blevet endnu større efter coronakrisen.”

Mens børnene i skolerne og de unge voksne på studierne mødes af forskellige strukturelle udfordringer, deler de samtidig den skæbne, at coronakrisen for enkeltes vedkommende kan sparke døren ind til en række mentale udfordringer. Det mener Barbara Hoff Esbjørn, der er professor i psykologi på Københavns Universitet:

”De mentale udfordringer, børn og unge har under coronakrisen, minder i virkeligheden meget om de udfordringer, de også havde før krisen. Her talte man om, at de unge har angst på grund af klimaudfordringerne, hvor mange har en følelse af, at jorden snart går under. Samtidig har mange været udfordret af den perfekthedskultur, der gør, at man nærmest allerede fra 8. klasse skal vide, hvad man vil med sit liv. Begge udfordringer bliver endnu mere udtalte i en tid med en pandemi og en potentiel finanskrise. For hvordan skal man nu nogensinde få et job?”, spørger hun retorisk.

”Det er egentlig de samme problemstillinger som før. De er bare endnu større nu.”

Ifølge Barbara Hoff Esbjørn er det især vigtigt, at forældrene til de mindste børn tager ansvar for hvilken fortælling om coronakrisen, børnene bliver eksponeret for. En usynlig pandemi og en snigende økonomisk krise er abstrakte størrelser, og jo mere abstrakte ting er, jo mere afhængige er børn af forældrenes fortolkninger, fortæller hun:

”Der er enorm forskel på, om man som forældre siger ’åh nej, nu kan vi ikke komme til Italien på sommerferie’ eller ’nu kan vi hygge herhjemme og bage appelsinkage’. Budskabet er det samme, men det er en anden fortælling.”

Hvilken betydning får det for børnenes mentale trivsel, at de efter påske kan vende tilbage til daginstitutioner og skole?

”Det er virkelig forskelligt. Nogle børn har savnet deres venner og hverdagen helt enormt. For andre børn har de sidste uger været det bedste siden sliced bread, fordi de bare har hygget derhjemme med mor og far. For de børn, der har seperationsangst bliver det rigtig, rigtig hårdt at skulle tilbage i institutionen.”

Hvad med de studerende, der ikke bare kan få en diskurs udstukket af deres forældre?

”Vi skal generelt, corona eller ej, hjælpe vores unge mennesker med at forstå og acceptere, at livet er usikkert, og at du ikke kan forudsige alting. Lige nu lærer de på den hårde måde, at nogle ting er ude af deres hænder.”

Kristian Bernt Karlson køber også ind på analysen om, at de unges muligheder i livet sættes i relief i tider som disse. Ifølge ham understreger coronakrisen, at man ikke er sin egen lykkes smed, men at man derimod er dybt afhængig af timing og held i forhold til omgivelserne:

”I de lande, der er allermest ulige og hvor den sociale mobilitet er meget lav, har folk i højere grad en idé om, at det er deres egen fortjeneste, hvis de klarer sig godt i livet. Men der tror jeg, at coronakrisen har en betydning for måden, vi snakker om disse ting på. Folk vil se, at der nogle gange er et element af terningekast over, hvordan livet udspiller sig,” siger han og krydser fingre for, at vi i forbindelse med krisen bliver endnu bedre til at forstå og støtte op om de børn og unge, der slæber rundt på den tungeste sociale arv:

”Man kan håbe, at coronakrisen vil medføre et endnu større fokus på social mobilitet i Danmark, selvom vi sammenlignet med mange andre lande allerede er langt fremme på den front.”