Gift dig til penge. Danmark er 'gold diggers paradise'
Få danskere vælger at lave ægtepagter med særeje, når de bliver gift. Det burde de ellers, for reglerne, for hvordan vi skal dele vores formuer imellem os, hvis vi bliver skilt, bygger på principper fra middelalderen.
Illustration: Oliver Seppo.
I Danmark kan man gifte sig til velstand. I det øjeblik et par siger ’ja’ til hinanden, siger de nemlig også ja til at dele deres formuer ved skilsmisse – uanset hvor meget eller lidt de hver især havde, da de indgik ægteskabet. Det gælder opsparing, arv, eller hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed.
”Det kan ændre folks økonomi resten af deres liv. Der er mange eksempler på, at den ene har nul kroner, mens den anden må afgive halvdelen af sin formue. Set med internationale øjne er det usædvanligt, at man får andel i alt, hvad den anden har oparbejdet eller arvet. Eksperter fra udlandet har derfor kaldt de danske regler for golddiggers paradise,” siger Rasmus Feldthusen, som er professor i arve- og familieformueret ved Københavns Universitet.
”Mange bliver overraskede over reglerne. Det er lidt en fælde, at man også skal dele alt, hvad man havde inden ægteskabet, og det man har modtaget i arv eller pengegaver fra forældre eller bedsteforældre.”
Når ægtepar skal dele alt ved skilsmisse, skyldes det, at vi, når vi gifter os, får såkaldt delingsformue (tidligere kendt som formuefællesskab eller fælleseje). Søren Bang Monrad er advokat hos Neugarden Advokater, hvor han ofte møder klienter, der har giftet sig uden en ægtepagt og derfor kommer i økonomiske vanskeligheder, når ægteskabet går i stykker.
