Hvor langt vil du gå for at få håret tilbage?

Man behøver ikke at kigge sig omkring ret længe, når man lander i lufthavnen, inden synet falder på et af de karakteristiske sorte pandebånd viklet rundt om en rødprikket isse. Istanbul er blevet Vestens mekka for kosmetiske indgreb som hårtransplantationer, der er blevet populære blandt både fodboldspillere i 20’erne og midaldrende familiefædre.

Hvert år tager også hundredvis af danske mænd til Istanbul for at få øget hårdensiteten. En af dem er 47-årige Gustaf fra Aarhus, der er draget til den tyrkiske storby i forlængelse af en allerede planlagt forretningsrejse.

”Jeg har et lille barn, der snart skal begynde i vuggestue, og der har jeg ikke lyst til at være den af fædrene, som har mindst hår på hovedet. Jeg skal ikke være ’ham den gamle’: Det er jeg ikke i sindet, selvom jeg nok er ældre end de fleste,” siger Gustaf, som er svensk-født og arbejder som arkitekt.

Han har bestilt turen gennem Hårtransplantation Istanbul, der, som andre danske rejsebureauer, arrangerer det praktiske i forbindelse med turen og står for kontakt til klinikken, der skal foretage hårtransplantationen. Dagen efter, han er landet i Istanbul, skal han have tegnet en ny hårlinje, før omkring 10.000 hårsække bliver flyttet fra hans nakke til de steder i hovedbunden, hvor håret er tyndest.

”At jeg gør det her, handler nok om en blanding af selvtillid, selvværd og udstråling. Når jeg går tur med barnevognen, skal folk ikke tro, at jeg har lånt barnet af en, der er yngre,” tilføjer han.

En hårtransplantation i Tyrkiet koster typisk 15-20.000 kroner, mens prisniveauet i Danmark kan være tre-fire gange højere. Derfor lå det heller ikke i overvejelserne for den 47-årige arkitekt at få lavet indgrebet på dansk jord, fortæller han:

”Hvis vi nu siger, det koster tre gange så meget i Aarhus, så ville jeg for det første ikke kunne tage det fra fælleskassen derhjemme. Det svarer jo til en brugt bil, så det var ligesom sorteret fra. Og så tænkte jeg også, at jeg kunne få en større oplevelse ud af det ved at tage til Istanbul.”

Gustaf begyndte først at researche mulighederne for en hårtransplantation et par måneder inden, han skulle rejse, men situationen omkring hans hårvækst er noget, der har ligget i hans baghoved i mange år.

”Siden jeg begyndte at få høje tindinger, syntes jeg, at jeg så skarpest ud, hvis jeg trimmede håret væk, så det har jeg stort set gjort hver weekend i 10 år. Og hver eneste gang er jeg blevet mindet om, at det er et problem. Mit hårs udseende skal ikke være et minus. Det fortjener jeg ikke. Så da jeg fandt ud af, at der findes en løsning, som ikke er ret invasiv, og som jeg faktisk kunne have råd til, gik jeg i gang med at undersøge det til bunds,” siger han.

Har du overvejet, hvilke risici der kan være forbundet med indgrebet?

”Jeg søgte efter skrækhistorier på Google og Trustpilot, men jeg faldt ikke rigtigt over nogen. Og da jeg ved, at der er så mange, der har fået det lavet tidligere, var jeg ikke rigtigt nervøs.”

Udbredelsen af FUE-teknikken, en teknik, hvor såkaldte ’grafts’ af hårsække flyttes enkeltvis, har i de seneste to årtier været med til at øge populariteten af hårtransplantationer i den bredere del af befolkningen. I modsætning til den ældre FUT-teknik, der ofte efterlader et langt, lineært ar på baghovedet af dem, der får foretaget en transplantation med denne teknik.

FUE er også blevet den gængse metode på klinikkerne i Tyrkiet, der sidste år foretog omkring en million hårtransplantationer – mere end 2.500 om dagen. Tyrkiet, og i særlig grad Istanbul, huser også mange udenlandske kunder, der fx vil spare penge på deres tandlægeregning.

Ifølge en spørgeundersøgelse foretaget i flere europæiske lande for nogle år tilbage, mener syv ud af 10 mænd, der er begyndt at tabe håret, at deres hår er en vigtig del af deres udseende. 43 procent af disse mænd er bekymrede for, at hårtabet ville gøre dem mindre tiltrækkende, mens 22 procent svarede, at hårtabet var forbundet med en negativ effekt på deres sociale liv.

For 47-årige Gustaf handler det at få foretaget en hårtransplantation i Istanbul også om at sende et signal i sociale sammenhænge:

”Det er ikke kun for at se godt ud, at jeg får det lavet. Jeg tror, at udseendet betyder ret meget for, hvordan man bliver opfattet, når man møder nye mennesker.”

I teenageårene var hårvæksten ikke et problem for den dansk-svenske mand. Tværtimod var han i mange år glad for at lade sit hår vokse ud.

”Som ung havde jeg stort, flot hår – næsten en slags hvid afro. Og på gymnasiet var det at have flot hår helt sikkert en del af min identitet,” siger Gustaf.

Da han senere skulle gå på en katolsk kostskole i Australien i et år, og kravet her var, at eleverne skulle have helt kort hår, gjorde han alt for at bøje reglerne.

”Jeg ville ikke have, at de skulle bestemme over mig. Kriteriet var, at ens hår ikke måtte hænge i øjenbrynene, så jeg touperede det altid, efter jeg havde været ude at surfe, så håret strittede opad. På den måde kunne de jo ikke sige, at det hang i øjenbrynene. Jeg lignede lidt Robert Smith fra The Cure.”

Hvornår begyndte du så at blive mere tyndhåret?

”Jeg blev færdiguddannet i 2005, og det kom et par år derefter. Det skete ikke kontinuerligt, det var mere i trin. I forbindelse med finanskrisen i 2008 havde jeg et halvt år med høj stress og stod pludselig uden job, ligesom mange andre, så det tog nok til i den periode.”

Selve hårtransplantationen og rejsen til Istanbul har Gustaf hverken fortalt om til sine børn eller til sine venner. Ikke fordi han skammer sig over det, siger han, men fordi, han ikke så nogen grund til at diskutere det, når nu han havde truffet sin beslutning:

”Jeg er måske lidt bestemt, når jeg beslutter mig for noget. Og så tror jeg bare, det er nemmere at sige, at det er sket. Men jeg håber selvfølgelig, at de synes, at det er pænt.”

Hvordan reagerede din kone, da du fortalte hende, at du overvejede at få lavet en hårtransplantation?

”Hun kender mig jo. Så hvis hun kan se, at jeg mener det, så kan hun sige, hvad hun vil. Vi skulle bare have styr på, at der var penge på fælleskontoen, før jeg bookede turen.”

Hvad vil du gerne signalere med din ’nye’ frisure?

”At jeg stadig er nysgerrig. Jeg tror på, at man selv kan styre narrativet. Nu føler jeg, at jeg tager styring over, at jeg ikke kommer til at se unødvendigt gammel ud.”

Alene gennem de to danske virksomheder, vi har været i kontakt med, rejser 600 danske mænd årligt til den tyrkiske millionby for at få lavet en hårtransplantation.

Dagen efter vores samtale skal Gustaf tidligt op for at spise morgenmad med et par andre danske hårturister, før turen går til klinikken, hvor transplantationen skal foretages.

Når han og de andre mænd sammen med kirurgerne er blevet enige om, hvor deres nye hårlinje skal gå, bliver hovedbunden lokalbedøvet, hvorefter hårsækkene nøjsomt bliver flyttet fra et sted til et andet. Den proces strækker sig over det meste af eftermiddagen, og selve indgrebet tager omkring tre-fire timer.

Dernæst venter en enkelt overnatning mere i Istanbul, og så går turen til lufthavnen for at boarde et fly til Danmark. Her skal Gustaf som så mange andre mænd, der har fået foretaget en hårtransplantation, rejse med rødprikket isse og pandebånd. Og så starter hans arbejdsuge ellers op som vanligt.

Hvad håber du vil ske, når du kommer hjem til Danmark?

”At jeg kan have en eller anden kasket løst på, når jeg har et møde igen på mandag.”