Verdenshavene flyder med cigaretskod og usynlig plastik

Havet flyder med cigaretskod. Mange rygere har en tendens til at smide deres skod, lige hvor det passer dem, og det har nu ført til, at skod er dét menneskeskabte affaldsobjekt, der angiveligt findes absolut mest af i havene. Siden 1986 har NGO’en The Ocean Conservancy, som sponsorerer oprydninger af verdens strande, fundet mindst 60 millioner cigaretskod.

En aktivistisk organisation fra USA, der går under navnet Truth Initiative, forsøger at sætte fokus på den store smøgforurening, ved at slå på trommen for et forbud mod cigaretfiltre. Filtrene i sig selv indeholder nemlig både nikotin og tjære efter brug, og giftstofferne herfra kan være forurenende. Den store synder i filtrene er dog celluloseacetate, der er en slags plastik, som bliver langsomt nedbrudt.

Men de små skod skaber i sig selv ikke store problemer, de bidrager til et overordnet problem med plastikforurening, fortæller Prof. Dr. Torkel Gissel Nielsen ved DTU Aqua.

”Det er selvfølgelig ikke smart, at man smider sit skod et sted, hvor det ender i havet. Men det er bare ikke noget i forhold til plastikposer og anden slags plastikforurening. For bare 50 år siden var der intet plastik i havene, men i dag har man fundet plastik så langt nede som i Marianergraven, der med sine 11 kilometer er verdens dybeste oceangrav.”

Kigger du på en globus, er langt over halvdelen af den blå med kun vand. De 60 millioner skod fylder ikke noget målbart i forhold til verdenshavenes størrelse, selv hvis man tager højde for de giftstoffer de indeholder, forklarer Torkel Gissel Nielsen. Han er mere nervøs for, hvad konsekvensen kan være, når plastik bliver nedbrudt til mikroskopiske stykker, man ikke kan se med det blotte øje. Det man kalder mikroplastik.

”Det er uheldigt, at der er nikotin på, som selvfølgelig også er giftigt. Men der skal være virkelig meget af det, før man kan måle konsekvensen af det. Jeg tror ikke, at nikotin er så farligt, i forhold til hvor mange kubikmeter vand, der er i havet. Men skodne bliver til mikroplastik, og det kender vi endnu ikke faren ved. Vi er ved at undersøge, hvad konsekvensen er. Det, der kan ske med mikroplastik er, at det samler giftstoffer op, når det flyder rundt i havet. Og hvis det sker, og en fisk spiser det, kan det betyde, at den bliver syg af det. Hvis mikroplastik har ligget i en havn eller i vandoverfladen, når et stort skib sejler forbi, kan det samle giftstofferne fra olie og andet.”

Plastik er et menneskeskabt fænomen, der har efterladt et uomtvisteligt stort landskab af skrald bag sig, som ses mange steder i verden. Men der er langt mere, hvor det kommer fra, fortæller Torkel Gissel Nielsen.

”Plastik er et menneskeligt fingeraftryk. Der ligger plastik overalt, selv i midten af ingenting. Og plastik findes ikke naturligt. Alligevel ser vi det alle steder i havene. Og det er kun toppen af isbjerget, som plastikposer, vi får lov at se, fordi meget af det synker til bunds. Men alle stykker plastik bliver nedbrudt til mikroplastik, og vi ved ikke hvad der sker med det endnu. Det er det, som vi prøver at finde ud af nu, altså om det er farligt.”