Kongen
Der er kun ét tal, der kan få verdens investorer til at holde vejret samtidigt. Tallet bliver kaldt ’Kongen’, og det er en anden betegnelse for den amerikanske arbejdsmarkedsrapport.
”Lige inden tallet kommer, bliver der helt stille i lokalet. Folk sidder ellers altid og snakker, men et minut før, bliver der ro. Lidt ligesom hvis der bliver tysset på en skoleklasse. Så er der helt ro i et minut,” fortæller chefstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen, om den stemning, der breder sig på handelsgulvet i banken, umiddelbart inden tallet for det amerikanske arbejdsmarked bliver offentliggjort.
”Så går det fra total stilhed til et eller andet fælles udbrud i rummet. ’Neeeej’ eller et begejstret ’wooow’ eller ’hold da op!’ Det er det eneste nøgletal, der kan generere den reaktion,” fortæller han.
Arbejdsmarkedsrapporten kommer én gang om måneden og viser tre ting: Antallet af nye beskæftigede i USA, antallet af fyrede samt udviklingen i lønningerne.
”Kongetallet er ekstremt vigtigt som temperaturmåler for, hvordan det går med verdens største økonomi, og derfor er tallet alfa og omega for aktiemarkedet,” siger aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.
Mens der er enormt fokus på ’kongetallet’ i det øjeblik, det kommer ud, kan det også flytte aktierne op og ned i flere uger efter, det er blevet offentliggjort.
”Det er et tal, der i den grad flytter aktiernes humør og flytter penge, fordi det kan føre til, at investorerne får et helt markant forandret syn på den økonomiske virkelighed,” siger Jacob Pedersen.
Når du holder øje med arbejdsmarkedsrapporten med investorøjne, er det bedst for dine aktier, hvis der er kommet flere i job og færre fyringer. Det er et tegn på, at der er gang i hjulene, og på, at de amerikanske forbrugere samlet set vil bruge flere penge, fordi flere har fået en indtægt.
Er lønningerne også steget for de hårdtarbejdende amerikanere, er det dog ikke nødvendigvis en god nyhed for værdien af dine aktier.
”Kraftige lønstigninger æder af overskuddet i virksomhederne, og det er aktierne ikke så glade for. Det bedste er, at der er blevet ansat flere folk, uden at de ansatte har fået mere i løn. På investeringsmarkederne kalder man det scenarie for ’Goldie Lucks’ (Guldlok, red.). Grøden var hverken for varm eller for kold. Man ansætter, men holder lønnen i ro,” siger Ib Fredslund Madsen.
’Kongen’ har dog også en svaghed, nemlig at tallet kun fortæller noget om fortiden, fordi det er indsamlet i ugerne forinden.
”Det siger ikke noget om, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det er den store mangel ved tallet,” siger Jacob Pedersen og peger på, at aktiemarkedet værdisættes på forventninger om fremtiden.
Dronningen
Mens ’Kongen’ kigger bagud, er ’Dronningen’ fremadskuende. For at få et fingerpeg om hvordan det kommer til at gå i verdens største økonomi, bliver cheferne i de store amerikanske virksomheder hver måned spurgt, hvad de forventer af den nærmeste fremtid, både når det angår produktion af varer, indkøbs- og salgspriser, leveringstid samt forventninger til mængden af ordrer. Det er en stribe af informationer, der udkommer som et samlet tal én gang om måneden. Tallet hedder ISM, der er en forkortelse af organisationen Institute for Supply Management, som udgiver det. Blandt økonomer bliver tallet også blot omtalt som ’dronningen af nøgletal’.
”ISM-tallet er et af de bedste pejlemærker for den verdensøkonomiske situation, og tallet har historisk vist sig at have en ret god sammenhæng med de fremtidige aktieafkast. Hvis jeg kun skulle følge ét nøgletal, ville det være ISM,” siger Jacob Pedersen.
Han peger på, at en af tallets helt store fordele i forhold til aktiemarkedet er, at det giver et fingerpeg om fremtiden. Selvom det er forbrugerne, der driver økonomien frem, trumfer ’dronningetallet’ også forbrugernes forventninger til fremtiden, mener han.
”Cheferne i virksomhederne er ofte bedre i stand til at se, hvad der er på vej til at ske lidt længere frem i tid i forhold til, hvis du bare spørger forbrugerne om deres forventninger,” siger Jacob Pedersen.
Selvom også cheferne i mange andre store lande bliver spurgt til deres forventninger, er det de amerikanske chefers forventninger, du især skal holde øje med.
”Amerikansk økonomi er stadig verdens største. Hvis amerikansk økonomi nyser, bliver vi forkølede i Europa og i resten af verden. Hvis ISM-tallet falder, giver det dårligere muligheder for indtjeningen i virksomhederne, og det giver tendens til svagere afkast på aktierne,” siger aktieanalysechefen.
ISM-tallet, der er udkommet siden 1948, kommer som et tal, der typisk ligger og svinger omkring 50. Ligger det over, er chefernes forventningerne bedre end i forrige måned, mens et tal under 50 betyder, at forventningerne til fremtiden er blevet dårligere.
De amerikanske forbrugere
De amerikanske forbrugere er den vigtigste aktør i verdens største økonomi. De fylder omkring 60-65 procent af økonomien, og der er især to ting, investorerne bruger til at tage temperaturen på forbrugerne. Det første er forbruger-tilliden. Et tal, der via spørgeskemaer måler forbrugernes forventninger til blandt andet fremtidig indkomst og arbejdsmarkedsforhold.
”Det her tal kan rykke markedet rigtig meget. Hvis forbrugerne fortsætter med at se dystert på fremtiden, og hvis mange er bange for at miste jobbet, vil det lægge et stort låg på aktieafkastet. Derfor er det bestemt et nøgletal, jeg har på radaren,” siger aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, om tallet, der kommer i slutningen af hver måned som et indekstal.
Det andet tal, der afhænger af de vigtige forbrugere, er udviklingen i detailhandlen i USA. Et tal, der i modsætning til forbrugertilliden bygger på hårde fakta.
”Detailhandelstallet har ikke ’stjernestatus’ hos analytikerne ligesom fx jobrapporten. Det kan ikke generere stilhed her i vores handelsafdeling i Jyske Bank. Men hvis der fx er en negativ forventning til tallet på forhånd, og forbrugerne viser sig at bruge flere penge end ventet, så handler investorerne aktierne op i pris. Det er et tal, de professionelle investorer handler på baggrund af,” siger chefstrateg Ib Fredslund Madsen.
Detailhandelstallet kommer midt i måneden, og tallet er udtryk for, hvor meget forbrugerne har brugt i den forrige måned. Det vil typisk blive offentliggjort som en mindre procentvis ændring i forhold til måneden før.
Renten og pengebazookaen
Centralbankerne er blevet ’superstjerner’ på aktiemarkedet i de senere år. Den ene rentenedsættelse efter den anden har bragt de europæiske renter i minus, mens renten er gået i nul i USA.
”Centralbankerne er supervigtige for aktiemarkedet, og deres beslutninger flytter aktierne med det samme. Når centralbankerne har lave renter, kan virksomhederne investere billigere, og de kan undlade at fyre så mange, som de måske ellers ville have gjort. Derfor vil aktierne kvittere for lavere renter ved at sige ’fedt, der er øjeblikkelig hjælp på vej’, og så stiger de,” forklarer Ib Fredslund Madsen.
Det er dog ikke så simpelt for investorerne at holde øje med centralbankerne som i gamle dage. I starten af 1990’erne og endnu tidligere kunne man i grove træk nøjes med at kigge efter, om centralbankerne hævede eller sænkede renterne. Under og efter finanskrisen og i særlig grad igen under coronakrisen har centralbankerne nemlig taget et nyt, voldsomt redskab i brug:
’Pengebazookaen’. Et ofte brugt udtryk om centralbankernes enorme opkøbsprogrammer af værdipapirer som især stats-, real- og virksomhedsobligationer.
”Vi lever i ekstreme tider, hvor det ikke er nok for centralbankerne bare at rykke på renten. De kan på et sekund lempe pengepolitikken og trykke penge, som de bruger til at opkøbe obligationer. På den måde holdes de lange renter på obligationer nede. Mange investorer ville måske helst investere i obligationer, men det fortryder de, når centralbankerne holder renterne nede med deres opkøb. Så går investorerne i stedet i aktier, og så stiger aktierne,” siger Ib Fredslund Madsen og peger på det udtryk i investeringsmarkederne, der lyder ’don’t fight the Fed’.
”Hvis Fed (den amerikanske centralbank, Federal Reserve, red.) går ind og lemper pengepolitikken, så kan du mene om det, hvad du vil, men så skal du bare købe aktier, for Fed skal nok hjælpe økonomien,” siger Ib Fredslund Madsen.
Centralbankcheferne holder pressemøder hver måned, og du kan følge møderne direkte på deres hjemmesider ecb.europa.eu og på federalreserve.gov.
Jokeren Caixin
For feinschmeckerne, der ikke kan få nok af økonomiske nøgletal, er der også noget at holde øje med i verdens næststørste økonomi – den kinesiske.
Aktieanalysechef Jacob Pedersen råder især til at holde øje med det såkaldte Caixin-tal, hvis du vil have en finger på pulsen i den kinesiske økonomi. Et tal, der bygger på svarene fra spørgeskemaer sendt til flere end 500 kinesiske virksomheder.
”Caixin er et af de første tal, der kommer fra Kina hver måned. Det siger noget om, hvor meget de kinesiske virksomheder forventer at indkøbe, og hvor mange ordrer de forventer. Tallet fortæller om retningen og aktivitetsniveauet i Kina, så det er en aktuel temperaturmåling på verdens næststørste økonomi, der normalt er i ret vild fremdrift,” siger Jacob Pedersen og uddyber:
”I dag betragter mange Caixin som noget strengt kinesisk, og tallet er derfor lidt af en joker. I takt med at den kinesiske økonomi vokser sig større, er der al mulig grund til at forvente, at det her tal kan få endnu større indflydelse på aktiemarkeder over hele verden i de kommende 5-10 år.” Jacob Pedersen understreger, at det allerede flytter aktiekurserne især i Asien, men også i resten af verden, hvis tallet er meget bedre eller ringere end ventet.
Officielle tal fra Kina har dog traditionelt ikke haft den største troværdighed blandt økonomer.
”Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om man kan regne med tallene fra Kina. Caixin er et privat indsamlet tal, og det er måske en af årsagerne til, at man kigger så meget på det. Det kommer ikke direkte fra regeringen i Beijing,” siger Jacob Pedersen.
Hvis Caixin-tallet er under 50, er det tegn på forventning om tilbagegang, mens et tal over 50 er tegn på forventning om fremgang.
