Om du går igennem livet med overskud og formue, eller om du med en evigt slunken bankkonto altid skal spare sidst på måneden, bliver ikke afgjort af, om dit telefonabonnement koster 130 eller 150 kroner, eller om du køber billigst muligt ind i discountbutikkerne.
”Folk ligger gerne og cruiser rundt for at spare 10 øre på benzinen. De der små besparelser er overvurderede. De fleste væsentlige økonomiske problemstillinger handler ikke om, om du køber den ene eller den anden ting. Det, der påvirker din langsigtede levestandard og formue, er, om du på tre til fire afgørende økonomiske tidspunkter i livet sætter dig ned og bruger tid på at tage den rigtige beslutning,” siger partner hos Bedstpension, Gert Nielsen.
Herunder fortæller tre økonomiske eksperter, i hvilke fire afgørende øjeblikke du skal være særligt opmærksom, hvis du ønsker dig en privatøkonomi med frihed og overskud.
1. Eje eller leje
Vil du skabe din egen formue, eller vil du gøre en ejendomsinvestor rig? Det er populært sagt spørgsmålet, når du tager stilling til, om du vil leje en bolig, eller om du vil eje din egen.
”Den største økonomiske ulighed i Danmark bliver skabt på boligmarkedet. Der er ikke så mange direktører, der får millionlønninger, men gengæld er der 1,6 millioner boligejere, og de opbygger friværdier. Ejerboligen er den mest udbredte og fornuftige måde at opbygge en formue, fordi det forventede langsigtede afkast er omkring fem procent om året,” siger Gert Nielsen og påpeger, at den store finte er, at du i modsætning til alle andre opsparingsformer kan stikke gevinster på ejerboliger skattefrit i lommen.
”Når du ejer din bolig, er der stor sandsynlighed for, at du på langt sigt bliver rig, og at du kan score en skattefri gevinst. Bor du til leje, gør du i stedet ejeren af boligen rig. Det er derfor, pensionsselskaber er helt vilde med at købe boliger og leje dem ud,” siger han.
Hos rådgivningsselskabet Uvildige peger økonomisk rådgiver Brian Stjernholm på, at din tidshorisont dog kan være for kort til at købe din egen bolig.
”Det er klart, at det her er et af de steder i livet, du skal stoppe op og tænke dig grundigt om. Har du en tidshorisont i boligen på mindre end tre år, er det ikke sikkert, du kommer til at tjene på at eje den, fordi du også betaler renter på lånet samt omkostninger, både når du køber og sælger. Finanskrisen viste os, at boliger sagtens kan falde meget i pris,” siger han og tilføjer:
”Men hvis du kommer ind på ejerboligmarkedet som 30-årig og er der, indtil du er 67 år som pensionist, så er det oftest en stor fordel i kraft af de værdistigninger, der er, som tilmed er skattefrie.”
2. Når du finansierer din bolig
De beslutninger, du træffer, når du køber bolig, rækker langt ind i dit fremtidige økonomiske liv. Ud over beslutningen om selve boligkøbet skal du også tage stilling til, hvordan du vil finansiere det. Da både faste og variabelt forrentede lån er rekordbillige i disse år, er det især spørgsmålet om afdrag eller afdragsfrihed, eksperterne anbefaler dig at fokusere på.
”Dem, der afdrager, skaffer sig en opsparingsmodel, hvor de stille og roligt over mange år får penge under neglene. Samtidig beskytter de sig mod at komme i en situation, hvor de bliver insolvente, hvis boligpriserne falder,” siger forbrugerøkonom hos PFA Pension, Carsten Holdum.
Han anbefaler derfor, at man venter med muligheden for afdragsfrihed til særlige situationer. Det kunne fx være, hvis du en dag vil bygge om i boligen, eller hvis du på et tidspunkt vil prøve dig af som selvstændig, eller hvis man bliver ramt af sygdom.
Også Brian Stjernholm fra Uvildige råder til afdrag.
”Helt overordnet vil det altid koste dig lidt flere renter, hvis du ikke afdrager. Hvis du undlader at afdrage, skal du opbygge din formue på en anden måde, eventuelt ved at komme af med dyrere gæld eller ved at spare op i aktier,” siger han og advarer:
”Du må bare ikke tage afdragsfrihed og så bruge pengene til forbrug. Så får du ikke opbygget formuen, men får i stedet opbygget et forbrug, som din økonomi reelt ikke kan holde til.”
Gert Nielsen fra Bedstpension peger på, at det typisk er en fordel at afdrage, indtil boliggælden er nede under 60 procent af boligens værdi. Når belåningen er under 60 procent, kan du nemlig typisk få lavere omkostninger på lånet.
Desuden advarer han om, at du vil blive lagt i benlås af banken, hvis du har afdragsfrihed og boligpriserne samtidig falder til under den pris, du har betalt for boligen.
”Hvis du ikke afdrager, og du bliver insolvent, vil banken ikke forlænge din afdragsfrihed efter de første 10 år,” siger han.
3. Risikoen på din pensionsopsparing
Beslutningen, om hvor mange aktier du vil have i din pensionsopsparing, har enorm betydning for, hvor stor en pengekasse du kan hygge dig med, når pensionsalderen kommer. Vælger du en høj risikoprofil tidligt i livet med en stor andel af aktier i opsparingen, betyder det typisk også, at du får et stort samlet afkast og en velvoksen pension. En lav risikoprofil med mange obligationer betyder det modsatte.
”Hvis du vælger at placere din pensionsopsparing i helt sikre obligationer, må du forvente, at dit afkast bliver negativt. Pengenes købekraft vil falde jævnt med én til to procent om året, og det betyder, at de penge, du sparer op gennem livet, bliver spist op, inden du selv skulle have brugt dem,” siger Gert Nielsen fra Bedstpension.
Selvom det lyder nemt at vælge en høj aktieandel med en forventet svulmende pensionsopsparing til følge, er valget dog knap så nemt i praksis, erfarer eksperterne.
”Det er sjovt nok, når det går rigtig godt på aktiemarkedet, at folk gerne vil have mere risiko, men når aktierne er faldet voldsomt, vil de ikke være med på rejsen mere. Dem kalder vi risikoturister,” siger Brian Stjernholm fra Uvildige.
”Problemet opstår, hvis du ikke kan finde ud af at lukke øjnene, når aktierne er faldet. Så springer du ud på bunden. Risikoturisterne springer ud af aktierne, når de er billige, og køber, når de er dyre,” fortæller han.
Kan du til gengæld tåle at se udsvingene undervejs som følge af mange aktier i opsparingen, kan du forvente, at du kan gå tidligere på pension, fordi et forventet højere afkast på lang sigt vil øge din samlede pensionsopsparing.
”I teorien er det en super god idé, hvis du kan tåle høj risiko og udsving i pensionsopsparingen, fordi det kun er formuen på sluttidspunktet, der er relevant. Men vi ved, at det er ubehageligt for kunderne fx at se, at en fjerdedel af pensionen forsvinder. Under coronakrisen så vi, at det skabte enorm bekymring. Inden man tager beslutningen om sin risikoprofil på pensionen, skal man derfor spørge sig selv, om man orker at leve med de kortsigtede udsving,” siger Carsten Holdum.
Hos Gert Nielsen i Bedstpension er der dog ingen tvivl:
”Indtil du er et sted mellem 40 og 45 år, skal du have 100 procent aktier i pensionen, og så skal du kunne tåle at se pengene blive halveret på kort sigt,” siger han.
I perioden, hvor du er mellem 45 og 55 år, kan du have 75 procent aktier, og fra 55 år skal du ned på 50 procent aktier og 50 procent obligationer, mener han.
”En dag beslutter du så at gå på pension, og så går du ned på et niveau, hvor du har mellem 25 og 50 procent aktier. Man skal aldrig have under 25 procent aktier i pensionsopsparingen, det er en tommelfingerregel,” siger han.
4. Husk ægtepagt, når du gifter dig
Hvem du gifter dig med, er en af de vigtigste beslutninger for din privatøkonomi, lyder det i ny og næ fra økonomer, typisk med et smil på læben. Årsagen er, at vi i Danmark har fælleseje i ægteskabet, og derfor som udgangspunkt deler formuerne ligeligt ved skilsmisse.
”Det at gifte sig kan flytte rigtigt meget økonomi fra den ene til den anden, hvis man også bliver skilt, som halvdelen gør. Langt de fleste har fælleseje, og så kommer man til at dele sin økonomi,” siger Carsten Holdum.
Hos rådgivningsselskabet Uvildige gør man også kunderne opmærksomme på konsekvenser af eventuel skilsmisse.
”Jeg er fuldstændig enig, når der er nogen, der siger, at beslutningen om, hvem du gifter dig med, kan ende med at blive den vigtigste beslutning for din privatøkonomi. Det er ikke engang sagt med et glimt i øjet. Man gifter sig ikke til en formue, man skiller sig til den. Man bør tage sine forholdsregler, når man gifter sig, især hvis man kommer med meget forskellige formuer, for skilsmisseraten er stor,” siger økonomisk rådgiver Brian Stjernholm fra Uvildige.
Et simpelt eksempel kunne være, at den ene tager én million kroner med sig ind i ægteskabet, mens den anden intet ejer. Ved en efterfølgende skilsmisse skal millionen deles i to, således at begge tager en halv million kroner med sig videre. Også selvom det var en million kroner, som kun den ene havde arbejdet sig til inden ægteskabet.
Brian Stjernholm peger på, at alt typisk er rosenrødt, når man indgår ægteskabet. En situation, han anbefaler at bruge til at lave nogle fornuftige aftaler.
”Når man er på vej ind i ægteskabet, er alle enige om, at det er rimeligt, at den, der har pengene, kan tage dem med sig igen, hvis ægteskabet ophører. Men hvis vedkommende har kvajet sig i ægteskabet, er det ikke længere sikkert, ægtefællen synes, det er lige så rimeligt, når skilsmissepapirerne skal underskrives,” siger han.
Han anbefaler, at man inden ægteskabet overvejer at lave en ægtepagt hos en advokat, så det, man skriver, også holder i retten. Mens al anden formue som udgangspunkt bliver delt ved skilsmisse, bliver pensionsopsparinger ikke delt.
