Det er efterhånden det samme syn hver gang, når københavnske modebutikker lancerer special-edition sneakers. Lange køer. Med folk, der er villige til at overnatte foran butikken for at få fat i de helt særlige sko.
Det er heller ikke nogen undtagelse i disse dage, hvor kun 18 eksemplarer af Kanye Wests ’Yeezy 350’ sættes til salg i Wood Wood på lørdag. De første forventningsfulde drenge ankom onsdag. Men blandt de fem første i køen er der nogen, der skiller sig ud. Her ligger nemlig tre hjemløse.
En af de tre hjemløse er 28-årige Søren Nielsen. Han har siden onsdag ligget i kø for at få fingrene i et par de famøse sneakers til 1.599 kr. Skoene er dog ikke til ham selv. Søren er nemlig blevet betalt 1.000 kroner af en bekendt for at ligge i køen for ham.
Annonse
”Da han tilbød mig det først, troede jeg, det var en joke. Men han var seriøs, og jeg bor jo ude gaden alligevel. Normalt plejer jeg at sidde nede i metroen og sælge aviser, så det er jo ikke noget stort problem for mig at sidde her,” forklarer Søren, der indkasserer en løn på omkring 14 kroner i timen for sin tjans.
Her er skoen, de ligger i kø efter.
For Søren handler det også om at hjælpe en af sine bekendte. Grunden til at han ikke selv kunne ligge i kø er, fordi han skulle til eksamen - og det synes Søren er vigtigere.
Men kan han så ikke bare komme og overtage efter sin eksamen?
”Nej, det må han ikke.”
Et greb i lommen for nogen
Annonse
Det er dog ikke kun hjertet, der tæller, når Søren har adresse på Grønnegade i København K, fra onsdag til lørdag. Det betyder også en del for pengepungen.
”Jeg bor på gaden, og jeg får ikke kontanthjælp eller noget. 1.000 kroner, det er mange penge for mig. Det kan godt være, at det bare er et greb i lommen for andre, men det er mange penge for mig,” siger Søren og tilføjer, at han synes det er mere forkert, at de andre, der ligger i køen, er så unge.
”Der ligger 13-14 årige børn på gaden, og at det er helt okay med deres forældre. Det er midt i København og i et ret trafikeret område.”
En af de unge, der ligger i køen, er 15-årige Alexander, som netop er blevet færdig med folkeskolen. Han sidder i en gruppe af ligesindede sneakerheads i en rundkreds på campingstole med tæpper og taler om fodtøj. Den ældste jeg taler med er 19. Den yngste blot 14 og går i 8. klasse.
Alexander og hans venner synes, det er helt okay, at man hyrer en hjemløs til at sidde i køen:
”Når man sidder og taler med dem, så synes jeg faktisk, det er flinkt gjort af de hjemløse. De gør det for venner.”
Men hvor gode venner er de?
Annonse
”De havde mødt hinanden i en brandert eller sådan noget.”
Alexander har heller ikke noget imod, at der er nogen, som har betalt sig fra at ligge i køen. Han synes lejrbålsstemningen er helt i top.
”Det er hyggeligt, og vi har det fedt, mens vi ligger og venter. Vi har jo alle sammen det til fælles, at vi går op i vores sko, så vi har noget at snakke om,” fortæller Alexander og minder mig om, at det kun er den ene, der bliver betalt for at ligge i kø til de 1.600 kroner dyre sko:
”Der er tre hjemløse, men det er kun den ene, som bliver betalt for det. De to andre skal selv have dem. Det siger de i hvert fald selv.”
Om hvorvidt det er etisk forsvareligt at hyre hjemløse til opgaver som denne, når de ”alligevel er udenfor”, giver også delte meninger. Hvad der frustrerer Alexander allermest står dog klokkeklart:
”Han skal have dem i min størrelse. Det er selvfølgelig ret irriterende.”
