Højteknologiske døds-dimser: Her er buddene på Danmarks næste kampfly
Danmark skal have for 30 milliarder kroner nye kampfly - der skal erstatte de metaltrætte F-16-fly fra 1970’erne, der har bombet i Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien. Morten Vammen har lavet sin personlige analyse af mulighederne, og hvad vi skal med dem.
Jeg er ganske splittet mellem drengerøven med airfix-lim på fingrene og den pragmatiske globaliserede post-hippie:
På den ene side nyder jeg de techno-æstetiske kvaliteter et godt kampfly har: et næsten ubegrænset udviklings-budget, hastigheden, præcisionen … et kampfly er den ultimative sportsvogn.
På den anden side er det skæmmet af den onde realitet, vi fortrænger i al spin-snakken om “fremtidens udenrigspolitiske udfordringer”. Kampfly er designet til at brænde og blæse mennesker i småstykker, hurtigt og diskret.
Annonse
Vi taler brændende børn, der sov i deres senge i u-lande, der ikke engang har set 9/11 i tv. For ligegyldigt hvor hi-tech en “smart bombe” er, er der stadig civile i nærheden af målene - collateral damage er uundgåelig, og deres familier vil hade os for at bombe i mange generationer - hvis de ikke bliver så smadrede, at de tager herop, hævngerrige og radikaliserede af Vestens asymmetriske, usynlige flyvende overmagt.
Men tilbage til udbudsrunden, der startede med, at de lidt bedagede og “billige” franske Dassault Rafale og svenske Saab JAS 39 Gripen E/F røg ud af ræset og efterlod denne shortlist:
Eurofighteren
Et EU fællesprojekt, med Tyskland / Storbritannien / Italien / Spanien bag sig, er måske hurtigere og kan bære mere og flyve længere end de amerikanske F-35’ere, men mangler den hotte stealth teknologi og helt smarte sensorpakke.
F-18 Super Hornet
Annonse
En true tried and tested videreudvikling af et 1970’er-design, en klassisk bombe-bus, der har smadret mange arabiske lande for det amerikanske marinekorps.
F-35
Favoritten, lavet af et af verdens største våbenfirmaer, Lockheed Martin, der også har produceret kernevåben og gjorde sig bemærket, da de bestak regerings- og militærfolk i Japan, Tyskland, Italien og Holland til at købe den uduelige F-104 Starfighter, der crashede konstant og ikke kunne dreje i en dog fight. F-35 er en nedskaleret F-22, der er så high-tech, at den ikke engang må eksporteres til Saudi-Arabien eller Israel, der ellers plejer at få de nye dyre døds-dimser først af USA.
Tænk på F-35 som en stealth sensor platform , der ikke er specielt velbevæbnet, langtrækkende eller hurtig, men til gengæld rummer en masse teknologi under udvikling, som bl.a. Danmark har fået lovning på at være underleverandør til - hvilket umiddelbart giver mening økonomisk, da man regner med, at F-35 bliver vestens nye standard-bomber. Problemet er, at F-35-programmet er hjemsøgt af enorme mængder bugs og crashes.
Som bonus kan jeg nævne, at onde tunger påstår, at den gamle DSB-direktør, Lone Lindsby, var sovset ind i IC4-togskandalen. Nu er hun blevet chef for et projektkontor under Forsvarsministeriet, som skal stå for at udvælge og indkøbe de nye danske kampfly, der som toget langtfra ankommer til tiden, da der er massive tekniske udfordringer - og sikkert også budgetoverskridelser.
Det absurde er, at vores gamle F-16 bombebusser, ja selv USA´s 1950er ur-dræber no. 1, B-52’eren, kendt fra Kubricks Dr. Strangelove, virker upåklageligt til at bombe de lande, vi vil “demokratisere”, da de flyver over deres håndvåben og kanoners rækkevide og kan forvirre deres primitive missilsystemer, hvis de har råd til så fine sager. Faktisk er trenden lige nu IKKE at skyde mod vestens fly, da man dermed tiltrækker heftig svar-ild fra luften. Det er rent selvmord at skyde mod vores fly, da man dermed afslører sin position.
Annonse
Luftkamp? Det tætteste vi kommer luftkamp er, når F-16 afviser nogle gamle russiske koldkrigs-bombebusser med GPS-problemer, der padler rundt ved Bornholm, og mht. Østfronten burde vi måske bare gøre, som afdøde Mogens Glistrup foreslog: nedlægge forsvaret få en telefonsvarer på russisk, der siger: “Vi overgiver os”.
Bevares, hvis vi fantaserer om, at atom-terrorbalancen ikke eksisterede mere (ja, der er stadig over 5000 atomvåben klar til affyring konstant - her i 2015!!!) - ville vi få tæsk af de nye russiske og måske også de kinesiske modeller. Putin har fyret en masse penge af på en masse pænt akrobatiske ikke-eksportklare high-tech fly og måske også nogle kraftige anti-flyvesyge-piller, som vi slet ikke kan matche, se dem gøgle her:
Ellers er der næsten aldrig luftkamp, da vi plejer at smadre de lande, vi bombers eventuelle kampfly - typisk mølædte russiske modeller - før de letter, fordi vi kan bombe fra stor højde uset i al slags vejr med meget kort varsel.
Hvis Danmark fortsætter sin offensive udenrigspolitik qua vores tilknytning til vores våbenbrødre i Nato og FN, ville et mere billigt alternativ være at leje nogle nyere F-16-fly til at erstatte de nuværende metaltrætte modeller. Eller gå avantgarde-vejen og købe noget “billigt” high-tech stealth drone-isenkram a la:
Hvis vi lige ser på det ovenfra, bruger vi globalt estimeret 1.5 trillion dollars om året. (2.7% af verdens BNP) på militær. Man kan roligt tale om et militær-industrielt kompleks, tænk bare på det underlige sammenfald mellem, at Mærsk fik jobbet som hovedtransportør for den amerikanske hær og eskaleringen af vores “aktive” udenrigspolitik. Der er penge i krig, og måske er vi ikke ligefrem våbenproducenter, men vi leverer en masse dele og services.
Men måske burde vi gå bag retorikken om “forsvar” og “aktiv udenrigspolitik” og gentænke hele konceptet om at løse verdens ubalancer via luftbombardementer? Vi taler ikke om virkeligheden her, journalisterne kommer sjældent i nærheden, når “vi” dropper “præcise” 2.000-punds MK84-bomber, der dræber i 370 meters radius og laver et 11 meter dybt krater.
Måske skulle vi overveje massive uddelinger i fjendeland af iPhones med redtube-links, suppleret af viagra og MDMA i drikkevandet? Krig er for mig gammeldags, dyr og ineffektiv. Vi kunne næsten have købt lande i stedet for at smadre dem. Eller have gjort dem lige så net-blæste som os med handel, forbrug og teknologi. Stoffer, materialisme, internet og sex er nu engang stærkere end religion i længden. Men lad mig lade kampfly-handelens pris stå som rulletekst efter dette rant: 30 milliarder kroner.
Morten Vammen bor i København og laver tekst, musik og film.
