I USA kureres knas i parforholdet med MDMA. Vil det samme ske i Danmark?

I USA ER EN ULOVLIG, men efter sigende effektiv behandlingsform begyndt at vinde frem blandt (ægte)par, hvor krisen på den ene eller anden måde har taget kvælertag på relationen. Ifølge medier som Time Magazine, Vice og The New York Times skulle MDMA og andre psykedeliske stoffer i samspil med parterapi nemlig vinde frem hos et stigende antal amerikanere. Normalt er MDMA kendt som et populært party drug på grund af sin euforiserende virkning, og i forkerte mængder kan det både være livsfarligt og forbundet med flere bivirkninger. Men noget kunne tyde på, at MDMA er mere end det.

Studier har indikeret, at MDMA-assisteret psykoterapi har et potentiale, når det kommer til PTSD og andre psykiske lidelser, da virkningerne blandt andet består af øget lykke, en reduceret angst, voksende selvtillid, empati og en stærkere tilknytning til andre mennesker

Og det er disse de positive effekter, som er interessante i denne kontekst. Det er blandt andet på grund af disse, at Australien i år har legaliseret blandt andet MDMA til behandling af akutte mentale lidelser, og som i skyggen og uden for de officielle statistikker har gjort stoffet til et populært parterapeutisk middel på grund af sin paradesænkende effekt.

”MDMA får folk til at føle sig mere følelsesmæssigt åbne og empatiske og mindre udløst af trusler eller vanskelige følelsesmæssige tilstande,” har Albert Garcia-Romeu, der er assisterende professor i psykiatri og adfærdsvidenskab ved The John Hopkins University School of Medicine, tidligere sagt til Time Magazine, mens en kvinde, der har prøvet stoffet under en parterapi til Vice beskrev det som ”en mulighed for at være sårbar og dele ens dybeste følelser uden frygt for at blive dømt.”

Det plejer at være en form for tommelfingerregel, at når ting og tendenser sker i USA, plejer Danmark også at følge trop. Den tese må siges at komme på en prøve her, hvis kærligheden skal genkalibreres i terapiens undergrund. Visse bevægelser er dog begyndt at tage form i det skjulte.

”DET KAN BLIVE DET STØRSTE INDEN FOR PARTERAPI,” siger Michael begejstret om MDMA-terapien, som på grund af den euforiserende effekt efter sigende skulle skabe åbenhed, lydhør og empatisk dialog mellem parrene, der normalt ville tage lang tid at nå til med den ’konventionelle’ parterapi.

”Det reducerer også forsvarsmekanismerne, som aktiveres af, at man er bange for sine egne følelser, bange for at såre den anden og bange for konfrontationen. Når de mindskes, er det lettere at tale frit om normalt svære emner, og det er en direkte effekt af stoffet. Hvis der er kærlighed mellem parterne, kommer det frem, når man trækker sløret til side,” fortæller den autoriserede psykolog, hvis rigtige navn ikke er Michael, fra sin taglejlighed et sted i København, som han har inviteret mig forbi til en snak om MDMA-terapi.

Han er en af de få i Danmark, der tilbyder parterapi med MDMA, og da det er et ulovligt stof, ønsker han ”ikke at save den gren over, som han sidder på,” ved at lade sig identificere. Det samme gælder manden, der sidder ved siden af ham i den hvide L-formede lædersofa. Ham kalder vi Jeppe. Han er krops- og psykoterapeut og tilbyder ligesom Michael psykedelisk assisteret terapi.

De har begge certifikatuddannelser i ’Psykedelisk Psykoterapi,’ og selvom det ikke er en officielt godkendt uddannelse i Danmark, er der videnskabeligt styr på både MDMA-doseringen og behandlingsmetoderne, der er hentet fra forskning i terapi med MDMA, mens de både laver screeninger af kommende klienter og holder individuelle samtaler uden anvendelse af bevidsthedsudvidende substanser.

De to behandlere kender hinanden fra foreningen Soma Scandinavia, der arbejder for at brede kendskabet til psykedelisk terapi ud i Skandinavien, og følger derfor også diskussionen om en legalisering af psykedelisk medicin i EU tæt, herunder MDMA, i behandlingsmæssig sammenhæng.

Den terapeutiske anvendelse af rusmidlet tog fart i midten af 1970’erne, men spredte sig hurtigt også til hippie- og festmiljøer. I 1985 blev det både ulovligt i Danmark og USA, men terapien blev fortsat praktiseret i det skjulte.

På dansk grund er parterapi med MDMA dog stadig i et ungt stadie, og forskningen er stadig meget begrænset. Derfor er det svært at dokumentere udbredelsen af danske MDMA-behandlinger, men Michael og Jeppes anslår, at der er ”et godt stykke under 100 behandlere i Danmark,” mens de beretter om en voksende interesse.

”Man er påvirket i seks timer, og her får klienter tid til at synke dybt ned i sin empati, kærlighed, sårbarhed og fralægge sig sine barrierer. Kan vi det i os selv? Ja, det kan vi godt, men der er ting i hverdagslivet, der blokerer mennesker fra at have den kontakt til sig selv. Det er en genvej, men med denne metode oplever parrene ofte en hurtigere og dybere forbundethed,” fortæller Jeppe.

Michael supplerer:

”Og det foregår jo ved, at begge parter er under påvirkning. Den ene bliver mere åben, lydhør og empatisk, mens den anden part bliver mindre frygtsom og bedre kan hente følelser frem i sin fortælling. Det er en to-vejs-ting, hvor der er klarere kommunikation.”

Det kunne umiddelbart lyde som det, man oplever gennem den klassiske og stoffrie parterapi, men ifølge de to terapeuter er der udover genvejsmetoden i form af MDMA en væsentlig forskel på behandlingsformerne.

”Almindelig terapi bliver ofte meget kognitivt orienteret, hvor vi her får direkte mulighed for at gå ned i følelserne, hvor det er presserende. Amygdalaen, som er den del af hjernen, der håndterer frygt- og forsvarsreaktioner, bliver sendt på ferie i nogle timer, og derfor kan man nå i dybden med det samme, uden at forsvarsmekanismerne får lov til at dominere,” siger Jeppe.

Kan man ikke hurtigt komme til at sige noget uhensigtsmæssigt, som føltes rigtigt under påvirkning, men forkert på bagkant?

”Man kan ikke udelukke, at der dukker noget op bagefter, som man måske ikke var klar til at sige, men det er bare ikke en respons, vi har fået i vores terapier,” siger Jeppe, mens Michael giver ham ret og tilføjer:

”Vores feedback på terapien har været utroligt god. Nærmest alle par, jeg har behandlet, har fortalt, at det har skabt en stærkere følelsesmæssig forbindelse mellem dem, og at de forstår hinanden bedre efter en session.”

Hvorfor gøre det, når det er ulovligt?

”Vi synes, at det er forkert, at mennesker, der lider, og som kunne have gavn af MDMA-behandlingen, ikke kan få det. Man bør spørge sig selv, hvorfor folk skal ud på det illegale marked, fordi de ikke kan få hjælp af det eksisterende system? Tilmed er udsigterne til MDMA som et middel i parterapi endnu længere, fordi problemer i parterapi ikke er en psykiatrisk lidelse som fx PTSD, og dermed ikke kan bruges på et medicinsk grundlag. Jeg kan risikere at skulle vente længere end min levetid,” siger Michael, der er i midten af 70'erne.

Heller ikke Jeppe ønsker at sidde og se til. For ham er MDMA et ekstra værktøj i værktøjskassen, og han ser ingen grund til at forholde sig afventende, når nu der ligger et ”super tool,” som han kalder det, i hans terapeutiske værktøjskasse og venter på at blive brugt.

”I USA og Canada er legaliseringsprocessen for MDMA-parterapi allerede i gang. Jeg ser det kun som spørgsmål om tid, før EU og Danmark følger med. De hidtidige forskningsresultater dokumenterer klart, hvilken god effekt MDMA-terapi har på forløsning af traumer. Vi ønsker at hjælpe mennesker, der på forskellig vis har udfordringer, og her giver MDMA mig bare bedre forudsætninger,” siger Jeppe.

MED UNDTAGELSE AF DET FORBUDTE I at besidde og beruse sig af MDMA lyder det jo alt sammen meget fint for en lægmand som undertegnede: Indtaget foregår under kontrollerede forhold, parader bliver sænket, og en sætning, der inden stoffets kredsen i blodbanerne kunne føles som en sårende kritik, er nu en konstruktiv dialog med kærligheden som erklæret fællesmål.

Eller også kan det ses som et quick fix; som at springe et par trin over på en trappe – blot at komme hurtigere op, men med større chance for at slå sig. Det mener blandt andet Frej Prahl, at det er:

”MDMA-behandlinger haster for meget afsted og er uden respekt for vores forsvarsmekanismer,” siger han over telefonen.

Frej Prahl er autoriseret psykolog samt parterapeut og beskæftiger sig mere med parforhold end de fleste. Og det er her, at hans erfaring har vist ham vigtigheden i at være grundig, når klienters forsvarsmekanismer skal føles trygge at slippe. Og at feje paraderne af vejen med kunstig åbenhed er en forkert retning at bevæge sig i.

”Jeg gør meget ud af at identificere paraderne, som man kan have oppe i parforhold. Det handler om at skabe et rum, hvor forsvarsmekanismen bliver forstået af alle. Det tager tid at nå derhen, men tiden er godt givet ud, for har man arbejdet grundigt med en forsvarsmekanisme, vil klienten, også på sigt, være bedre til at omgås den,” siger han.

Selv har han aldrig benyttet sig af MDMA i sin terapi, og han forholder sig skeptisk til idéen om at smøre samtalen ind i psykedeliske stoffer og forhaste de terapeutiske processer, da det kan have langsigtede konsekvenser.

”Vi mennesker har en masse ting, som vi ikke siger til vores nærmeste for at skåne dem af gode grunde. Man kan ende med at tromle over sine egne personlige grænser, fordi man i en rus fik sagt noget, der ville føles unaturligt at sige ved normal bevidsthed. Det er ikke sikkert, at du mærker det næste dag, men den grænseoverskridende følelse kan godt give sig til kende senere i livet,” siger Frej Prahl.

Han bakkes op af Maj Wismann, der er klinisk sexolog og parterapeut, og som har 17 års erfaring med rådgivning om parforhold. Hun forstår formålet med MDMA-terapi, men påpeger, at man sagtens kan komme derhen på naturlig vis, og som hun siger:

”Jeg vil hellere give folk en fiskestang, så de kan lære at fiske, end jeg vil give dem fisken.”

Derfor undrer hun sig over nødvendigheden i at bruge psykedeliske stoffer til at åbne klienter op og give sig følelsesmæssigt hen.

”En del af problemet er, at vi lever i et samfund, hvor det hele skal gå så stærkt, og vi skal fikses akut. I stedet for at lære at lære regulere dig selv og lære at kommunikere effektivt og kærligt, tager du et stof, der gør arbejdet for dig. Jeg tror, at man giver afkald på proces, som kan bruges resten af livet, når følelser fremkaldes kunstigt,” siger Maj Wismann.

Hun afviser ikke, at MDMA-terapi kan have en positiv effekt, men der mangler videnskabelig evidens på området, før hun vil tage det alvorligt. Hun er i tvivl om, hvorvidt man reelt set kommer problemerne til livs, eller om det blot er en øjebliksoplevelse.

”Det er en myte at tro, at aktiv lytning og problemløsning skaber et godt parforhold. Parrene skal forstå hinandens samspil, og hvordan modparten fungerer i konflikter og utryghed. Med MDMA-terapi lyder det til, at man går direkte ind på de nye korrigerende oplevelser uden at lære sin partner at kende godt nok,” siger Maj Wismann.