Inflationsfrygt og kursfald på aktiemarkedet: Sådan undgår du som privat aktieinvestor at træffe dumme beslutninger lige nu

Hvorfor er ens ’indre hulemand’ relevant, når man køber og sælger aktier?

”Økonomer har i mange år taget udgangspunkt i, at vi mennesker er rationelle beslutningstagere. Man har udtrykket ’homo economicus’, som handler om det økonomisk fornuftige menneske. Når vi står overfor et valg, kigger vi på, hvad der giver os størst udbytte i forhold til de penge, den jord eller arbejdskapital, vi har til rådighed, og så træffer vi den rigtige beslutning, siger økonomerne.

Men hvis man går til psykologerne, tager de mere eller mindre udgangspunkt i det diametralt modsatte. De tager udgangspunkt i, at vi mennesker træffer irrationelle beslutninger, der er påvirket af følelser, erfaringer, sindstilstand osv. Inden for evolutionspsykologi taler man om, at vi har arvet hulemændenes frygt og behovet for at være en del af en flok.

Frygt og flokmentalitet kan påvirke os, når der opstår usikkerhed og udsving på aktiemarkedet. Det taler direkte til den gamle og frygtstyrede del af hjernen.”

Hvordan kommer det til udtryk?

”Der er nogle typiske måder, vi reagerer på. Fx nu, hvor markedet har været uroligt og er faldet tilbage. Forud for det havde vi en periode, hvor det gik rigtig godt, og der har faktisk også været en periode, hvor man i medierne har talt om, at mange unge mennesker er gået i gang med at investere, fordi der ikke var andet at lave under coronaen, og SU’en skulle jo bruges alligevel.

Disse mennesker står nok nu med en oplevelse af: ’Hov, man kan også tabe penge på det her’, fordi aktierne er faldet i 2022 de fleste dage, hvilket vil påvirke dem i deres beslutninger.

Belært af hulemanden og frygtperspektivet vil mange tænke, at investeringer er farlige, så ’det holder jeg mig fra.’ Men det er ikke sikkert, at det er sådan, læringen skal være. Det kan også være den måde, man investerede på, der var farligt.

Det kan få store konsekvenser for de her unge mennesker, hvis de tidligt i deres tyvere lærer, at de skal holde sig helt fra aktier, for det vil gå udover deres fremtidige indtjeninger og pensioner.

Noget andet, der kan komme i spil, er flokmentaliteten. Det handler om, at vi som mennesker gerne vil gøre som de andre. Hvis man hører, at mange investerer i Bitcoins, så får man også lyst til at investere, men det kan ende meget uheldigt, hvis man bare følger flokken. Bitcoin er fx faldet ret kraftigt.”

Hvordan skal man så håndtere hulemanden og agere på aktiemarkedet?

”Hulemanden giver os omgående lyst til at købe og sælge. Mit første råd er derfor, at man skal lade være med at følge med på markedet. Der er lavet nogle undersøgelser, der viser, at jo mere du følger med, jo mere køber og sælger du.

Og hver gang, du køber og sælger, er der omkostninger. Det kan godt være, at du handler et sted, hvor det er billigt, men der er stadigvæk omkostninger, og det er medvirkende til, at man ikke får noget særligt attraktivt afkast.

Der skal nok være nogle, der vil fortælle dig, at de har succes som daytrader, men det er altså fåtallet, der rent faktisk har det. Når folk går i gang med at investere, gør de det ofte, fordi de har hørt, at et eller andet er spændende. De er faldet over en artikel om, at der er kommet flere tykke mennesker, og Novo Nordisk laver noget til dem, og så må det jo være interessant at købe Novo-aktier. Eller de hører om Bitcoins i tv-avisen, og så må det være tid til at investere i det.

Inden de investerer, glemmer de helt at lave en investeringsplan. En plan, hvor man simpelthen sætter sig ned og opstiller spillereglerne; hvordan skal jeg investere? Fx er spredning og redning utrolig vigtig. Man skal huske ikke kun at investere i én ting, men i flere ting. Denne investeringsplan skal man lave på forhånd, mens man har hovedet koldt.

For hvis nu det viser sig, at den ene investering, man lavede, gik godt, så bliver man grebet af det og tror, at man er dygtig og har succes med det. Men det er ikke sikkert, at det hænger sådan sammen. Det kan være, at det bare er, fordi markedet generelt stiger."

Hvad skal en investeringsplan typisk indeholde?

”Du skal spørge dig selv: ’Hvad er min risikoprofil?’ Altså, hvordan skal jeg sprede tingene, hvis der er tale om både aktier og obligationer – hvor meget skal jeg have i aktier? Og hvor meget skal jeg have i obligationer? Hvad man laver af tilvalg og fravalg, får enorm stor betydning for ens afkast. Og det er meget vigtigere, end om man køber aktier i Novo Nordisk eller Mærsk.

Du skal også definere, hvilke typer af investeringer du må lave. Det kan lyde lidt kedeligt, men det er vigtigt at få på plads, fordi der sker tit det, at man bliver grebet af det. Så når du hører naboen snakke om en eller anden investering, kan du minde dig selv om: ’Det står ikke på min liste, så det må jeg ikke investere i.’ Den finansielle verden er meget kendt for hele tiden at finde på nye ting, man kan investere i, og meget af det handler egentlig om at få folk til at investere mere for på den måde at tjene penge på det, hvis du spørger mig. Så derfor er det vigtigt på forhånd at have afklaret, hvad du må investere i.

Så er det også vigtigt at have nogle regler for rebalancering. Det kunne være én gang om året, hvor man går ind og kigger på sine investeringer. Inden for investering er der en grundregel, der lyder: ’Køb billigt, sælg dyrt.’

Det vil alle gerne, men det er bare svært at gøre. Fordi når det er billigt, så tror vi tit, at det skal være billigere, og hvis det er dyrt, tror vi, at det skal stige mere, og så vi får faktisk lyst til at gøre det modsatte. Altså at sælge, når det er billigt og købe, når det er dyrt, og det er en dårlig måde at drive forretning på. Men rebalancering, hvor man sælger lidt og går tilbage til udgangspunktet, når noget er gået godt, vil faktisk hjælpe os til at købe billigt og sælge dyrt og det er godt for afkastet.

Som sagt er det også vigtigt at lave en form for aftale eller nogle regler med sig selv om, hvor tæt man skal følge markedet. Hvis man følger det tæt, og der sker noget uventet, det kunne fx være en coronavirus eller krigen i Ukraine, så får man måske lyst til at gå ud af markedet. Coronaen viste i hvert fald, at det var noget af det dummeste, man kunne gøre, for det steg meget efterfølgende. Og det er faktisk også kommet pænt tilbage på mange markeder i forhold til krigen i Ukraine, dog ikke på alle. Så det har også vist der, at det ikke har været nødvendigt at sælge, men det får vi lyst til.

Der er faktisk nogle, der rådgiver deres kunder til at slette investeringsappen på telefonen og så følge det meget sjældent. Sådan nogle benspænd kan være utroligt nyttige.”

Er der andre benspænd, man kan lave?

”Jeg anbefaler også mine kunder til at håndskrive deres investeringsplan. Når man har skrevet noget i hånden, er det bevist, at der er en større tendens til, at man kan huske det, og at man også følger det i større grad.

Men som bokseren Mike Tyson har sagt engang: ‘Alle har en plan, til de bliver slået i ansigtet.’ Og coronaen og krigen i Ukraine kan give os lyst til ikke at følge vores plan, men man skal holde fast i den, kan jeg kun opfordre til.”

Gælder hulemanden også for kvinder, der er på aktiemarkedet?

”Ja, i stor grad, men der alligevel nogle kønsmæssige forskellige, man kan spore. Fx er der noget, der kan tyde på, at vi mænd er mere eksponeret for at falde for at synes, at investeringer er spændende og for at få lyst til at købe og sælge, hvilket ofte ikke er særligt godt for din økonomi. 85 procent af dem, som er tilknyttet ludomanicentrene, er mænd. Og der er også lavet nogle forsøg med nogle hjernescanningerne, der indikerer, at mænd har mere dopamin-aktivitet i hjernen, når de spiller og vinder, end kvinder har. Mænd tager også typisk større risici end kvinder.

Danske Bank har dog for nyligt lavet en gennemgang af deres data, og de er den største bank i Danmark og har langt de fleste privatkunder, der har indikeret, at en del af denne forskel og denne lyst til at investere, købe og sælge aggressivt, er blevet udlignet lidt hos deres kunder. Så noget kunne tyde på, at kvinderne er blevet lidt mere som mændene på aktiemarkedet.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Penge, Økonomi og Interview