NU SER DET UD TIL at blive en realitet: Det skal være slut med udeservering klokken 22.00 fra søndag til torsdag i København (på nær Nyhavn, Kødbyen og Metropolzonen). Det har et flertal bestående af De Konservative, Socialdemokratiet, SF og Alternativet i København Kommunes Miljø- og Teknikudvalg i hvert fald foreslået, og dermed ser de ud til at gå videre ned ad den vej, hvor det handler om at gøre det svært at drive beværtning i København.
Forslaget er med til at underminere det, der gør storbyer som København til et fantastisk sted at bo. At bo i en storby kræver, at man kan tage det sure med det søde. Nogle gange larmer larmen, og andre gange laver man larmen. Og lad os være ærlige: Der er så få aftener i Danmark, hvor det er varmt nok til, at vi kan føle os som sydeuropæere, at det er os vel undt, når muligheden endelig byder sig.
Begrundelsen for lovforslaget er, at folk skal have mulighed for at få deres nattesøvn, forklarer Astrid Aller (SF) til TV 2 Kosmopol:
”I SF synes vi, det er fair, at man kan gå i seng klokken 22 på en hverdag og få otte timers søvn inden arbejde, selvom man bor i nærheden af en bar. Søvn er enormt vigtigt for vores sundhed.”
Jeg er sikker på, at Astrid Aller har opbakning at hente hos forfatter Leonora Christina Skov, efter hun i weekenden kom med et surt opstød på Instagram henvendt mod baren Rascal (som fejrede deres 1-års fødselsdag), fordi der var liv, glade dage og moderat larm lørdag aften klokken 22.30. Så små sko troede jeg ikke fandtes.
TIL GENGÆLD KAN VI udlede, at søvnen ikke er vigtig for beboere i Nyhavn, Metropolzonen (som er et arbitrært defineret område mellem Vesterbro og middelalderbyen) og i Kødbyen. Der bor ikke så mange mennesker i Kødbyen, men beboerne i Nyhavn og i den såkaldte Metropolzone må nok sande, at turisternes udenlandske valuta vejer tungere end deres søvn.
Derfor er det nu de andre bydele, der skal bøde. De steder, hvor de herboende københavnere vender verdenssituationen og hverdagens op- og nedture i ro og mag. Mine erfaringer siger i hvert fald, at det hører sig til de yderste sjældenheder, at der bliver råbt, sunget eller spillet høj musik tirsdag aften.
Læg dertil, at det desuden skaber en enorm konkurrenceforvridning for de barer, der ligger lige på grænsen til de zoner, hvor udendørs samvær må fortsætte et par timer ekstra. Jeg ved godt, hvor jeg bruger mine sommeraftener, hvis valget står mellem lige uden for og lige inden for metropolzonens grænser. De nye lukketider er en syngende lussing til de i forvejen hårdtprøvede restauratører, der må vinke farvel til værdifuld omsætning i timerne op til midnat.
MÅSKE ER DET NOGET, der kommer med alderen (jeg er i midten af tyverne). Måske er det noget, der kommer med flere års bopæl i København. Men som nytilflyttet, jysk forstadsknægt nyder jeg det liv, barer med udeservering skaber – også i hverdagene. Det gør, at jeg bliver inviteret ind i byen.
Det var netop grunden til, at jeg glædede mig til at flytte til byen: mulighederne, menneskerne og ikke mindst stemningen i gadebilledet – og grunden til, at livet i København har levet op til mine forventninger. Mon ikke, det også er derfor, at tusinder af turister strømmer til byen hvert år?
Sikkert er det, at København ikke er kommet sovende til den succes, byen oplever år efter år. Den er et produkt af det liv, der er blevet skabt i indeværende årtusinde, også efter klokken 22.
Så nej, det liv, der særligt hører sig de lange, danske sommeraftener til, skal ikke flyttes indenfor. Det er de aftener, der bliver pejlemærker på et år, fordi de skiller sig ud fra de mange aftener inden for hjemmet eller en beværtnings fire vægge, når fortovscaféen og aftenhimlen bliver stedet, hvor du skaber nye minder med dine nærmeste.
Samtidig er der noget enormt tryghedsskabende i, at byen ikke er lagt øde hen, når du bevæger dig i den om aftenen, og netop tryghed er med til at gøre et sted til et hjem.
DET FUNGERER FINT at lukke udeserveringen ved midnat. Det er sent nok til, at dem, der gerne vil have en aften under varmelampernes infrarøde lys, kan få det. Samtidig er det tidligt nok til, at andre kan få deres nattesøvn. Men er det virkelig en metropol værdigt at lægge gaderne øde hen klokken 22.00? I Aarhus og Odense serveres der ude indtil klokken 02.00. Og det var altså ikke mindre liv på gaden, der lokkede mig til København.
At lukke klokken 22.00 er ikke et kompromis. Det ville være at føje de få, som det også ville være, hvis man omvendt holdt åbent til klokken 02.00 om natten.
