Den 7. janaur 2015 angreb to gerningsmænd, Said og Cherif Kouachi-brødrene, bevæbnet med våben det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Angebet på redaktionen kostede 11 mennesker livet og sårede adskillige. Også en politimand blev efterfølgende dræbt, da han forsøgte at forhindre de to brøde i at slippe væk fra magasinet, der ligger i Paris.
I forbindelse med markeringen af årsdagen for angrebet har Charlie Hebdo udsendt et særnummer af magasinet. Forsiden er tegnet af Laurent Sourisseau, der går under kustnernavnet Riss, og som overtog ledelsen af ugemagasinet efter angrebet.
Annonse
Forsiden forestiller en skægget mand, der repræsenterer Gud, med en Kalashnikov slynget over skulderen. Tegningen bliver ledsaget af teksten: "Et år efter løber morderen stadig".
”Mange har ønsket, at vi blev dræbt. Blandt dem var der fanatikere, som er blevet fordummet af Koranen, men også hellige fra andre religioner, der ønskede os ned i det helvede, de tror på, fordi vi vovede at gøre grin med religion,” skriver bladets Laurent Sourisseau i lederen i særnummeret ifølge Kristeligt Dagblad.
Ifølge The Guardian har der verden over været stor interesse for få fat i særudgaven af magasinet. 7,5 milloner mennesker købte således det første nummer af satiremagasinet efter angrebet kort tid efter angrebet i januar 2015, der viser en langskægget mand med en tåre i det ene øje ledsaget af teksten over ham: "Alt er tilgivet" samt et skilt i hånden med "Je suis Charlie", "Jeg er Charlie", der var budskabet, der blevet gentaget igen og igen efter attentatet. Hele historien bag forsiden og tilblivelsen af det første magasin efter angrebet, kan du læse mere om her.
I november 2015 blev Frankrig ramt af endnu et terrorangreb, der kostede 129 livet.
Annonse
"Denne gang var angrebet hverken antisemitisk eller rettet mod satiretegnere, der - angiveligt - havde fornærmet profeten Muhammed. Angrebene var rettet mod såvel unge som ældre, mod både mænd og kvinder. Mod alle, der tilfældigvis befandt sig på gaden eller spillestedet Bataclan den skæbnesvangre aften", som Paris-korrespondent Aske Munck formulerede det i sin klumme hos Euroman én måned efter angrebet i november. Han fortsætter om angrebet på Charlie Hebdo:
"Dengang følte pariserne og franskmændene sig som sådan også dybt berørt. Men som repræsentanter for de værdier, som Charlie Hebdo repræsenterede: ytringsfrihed, religionsfrihed og verdslighed. Det var så at sige, symboler, der blev angrebet. Ikke pariserne selv."
I januar 2015 - dagen efter det blodige terrorangreb på Charlie Hebdo - helligede såvel nationale som internationale medier deres forsider til at erklære støtte og medfølelse til det satiriske ugeblad.
Oven på attentatet appellerede Journalister Uden Grænser til, at medier viser Charlie Hebdos tegninger, hvoraf de mest kontroversielle afbilder profeten Muhammed.
Det vakte megen debat, og en række engelsksprogede medier, blandt andet New York Times og Reuters valgte ikke at gengive nogen af dem.
Dog valgte flere internationale forsider, at bruge Charlie Hebdos egen streg i deres erklæringer.
Den franske finansavis La Tribune viste ganske enkelt en række af Charlie Hebdos mest berømte forsider med teksten: "De døde for det her! #jegercharlie."
Annonse
___________
Og den tyske avis Berliner Zeitung var endnu mere udførlig med at dokumentere Charlie Hebdos satire.
"Leve friheden. I dag sørger vi over kollegerne fra det parisiske satiremagasin, der blev myrdet, fordi de kæmpede frygtløst mod fanatisme af enhver kulør. Deres modigste forsidebilleder er i dag forsiden på Berlins største avis. For: Friheden kan man ikke skyde," skrev avisen.
___________
Britiske Independent viste denne umisforståelige mellemfinger til dem, der bekæmper ytringsfrihed med vold.
___________
Den belgiske avis De Morgen har lavet en fin og simpel forside, der spiller på den gammelkendte styrkeprøve mellem pennen og andre våben. Tekst: "De er bevæbnede."
___________
Danske Berlingske lod deres forside gennemhulle 12 gange, et hul for hvert offer.
___________
Den samme ide har den baskiske avis Berria fået.
___________
Politiken var mere underspillet med en indirekte illustration af den knækkede ytringsfrihed.
___________
Den franske sportsavis L'Equipe er til gengæld ren i spyttet med sportsterminologi, der rammer rent og hårdt.
"Frihed - Barbari: 0 - 12," lyder teksten.
___________
Og det franske dagblad Liberation har valgt at gøre sympatierklæringen "Vi er alle Charlie" ikonisk.
