Invester billigt og scor kæmpebeløb til dig selv

For hver 100 kroner danskerne har placeret i investeringsforeninger, står de 86 kroner i foreninger med de højeste omkostninger. Er hele opsparingen placeret på den måde, koster det dig fire år ekstra på arbejdsmarkedet, siger professor.

Invester småbeløb
Offentliggjort

1,2 millioner kroner ekstra på din opsparing. Det er gevinsten som følge af lavere omkostninger, hvis du investerer en halv million kroner i billige frem for dyre investeringsforeninger, og du samtidig lader pengene yngle i 40 år.

Det viser beregninger af forventede afkast, som formueforvalteren Miranova har lavet for Euroman.

Årsagen til den store forskel er, at omkostningerne i billige, passivt forvaltede investeringsforeninger i gennemsnit er 0,99 procentpoint lavere hvert eneste år end i aktivt forvaltede foreninger.

”Jeg kunne aldrig drømme om at anbefale de aktivt forvaltede investeringsforeninger. De er ikke pengene værd. Forskellen i omkostninger på ét procentpoint skal man med sikkerhed af med, mens afkastet fremadrettet er usikkert,” siger professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet Carsten Tanggaard.

Konsekvensen af de højere omkostninger er enorm for den enkelte private investor, vurderer han.

”Hvis du bruger ét procentpoint ekstra på omkostninger på al pension og opsparing, skal du regne med, at du skal fire år senere på pension i forhold til, at du har hele din opsparing i de billige, passivt forvaltede investeringsforeninger,” siger Carsten Tanggaard.

I det konkrete regneeksempel vokser den halve million til 3.938.000 kroner efter 40 år, når pengene investeres i de passivt forvaltede investeringsforeninger. I de aktivt forvaltede foreninger betyder de højere omkostninger, at formuen ender på 2.699.000 kroner. En forskel på 1.239.000 kroner før skat.

Når omkostningerne er højere i aktivt forvaltede foreninger, skyldes det blandt andet, at de har analytikere ansat til at forsøge at finde de aktier, der vil få de bedste afkast. For det arbejde skal foreningens aktieanalytikere have løn, og lønnen er med til at sende den årlige omkostning op for kunderne.

De passivt forvaltede foreninger følger derimod blot det gennemsnitlige aktiemarked, og har deraf lavere omkostninger til løn og administration. Investoren får dermed et afkast, der svarer til gennemsnittet af aktieindekset fratrukket en lavere omkostning.

I 2018 var det godt hver femte af de aktivt forvaltede foreninger rettet mod europæiske aktier, der slog det gennemsnitlige markedsafkast.

”Den statistik kan du bare ikke bruge til noget. Det er helt tilfældigt, hvilke af de aktive foreninger, der klarer sig godt fra år til år, og du har ikke en chance for at identificere dem på forhånd. Det er forrykt at tro på, at de aktivt forvaltede fonde alle sammen kan få et bedre afkast end gennemsnittet ved at sidde og bytte aktier med hinanden. Du må forvente, at de dyre, aktive foreninger ikke kan slå de billige passive konkurrenter over tid," siger Carsten Tanggaard og uddyber:

”Når du måler det over flere år, vurderer jeg, at det er under fem procent af de aktivt forvaltede foreninger, der slår det gennemsnitlige marked,” siger han.

Professor ved Copenhagen Business School Ken Bechmann har i flere år forsket i fordele og ulemper ved aktive og passive investeringsforeninger, og til den almindelige private investor er rådet klart:

”Hvis man er en privat investor, der vil have en spredt eksponering mod aktiemarkedet, handler det om at holde omkostningerne nede, eksempelvis gennem billige, passive investeringsforeninger. På den lange bane er det svært for de aktivt forvaltede foreninger at indhente et helt procentpoint hvert år. De aktive foreninger har omkostningerne imod sig,” siger han.

Penge graf.jpg

Figuren viser forskellen i afkast ved passivt (blå) og aktivt (orange) forvaltede investeringsforeninger over en 40-årig periode.

Alligevel har langt hovedparten af de 775.000 danskere, der har placeret penge i investeringsforeninger, placeret dem i de dyrere aktivt forvaltede fonde. For hver 100 kroner, der er placeret i investeringsforeninger, er de 86,60 kroner placeret i de aktive foreninger. Noget, der blandt andet skyldes bankernes økonomiske interesser, mener professoren.

”Da det er de aktive foreninger, der generelt har de højeste omkostninger, er det også dem, bankerne helst vil sælge. De har størst incitament til at sælge de foreninger, som banken tjener mest på. Der er ingen tvivl om, at det er en medvirkende årsag,” siger Ken Bechmann.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark mener man dog, at man ikke direkte kan sammenligne de aktive foreninger med de passive.

”For den ekstra omkostning i de aktive foreninger køber du dig ind i en portefølje, hvor professionelle dagligt plejer og passer din investering. Det betyder også, at du får muligheden for et afkast, der er højere end benchmark,” siger direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark, Birgitte Søgaard Holm.

Samtidig peger hun på, at kunderne typisk får rådgivning med i købet i de aktive foreninger.

”Du får adgang til helhedsrådgivning. Du kan komme ned i banken eller få et Skype-møde, og så tager rådgiveren et kig på din totale økonomi, hvor I snakker om din risikoappetit og din tabsevne,” siger hun, der mener, at private opsparere med fordel kan eje både passive og aktive foreninger.

At det er en god ide for private at have både aktive og passive foreninger, er direktør hos Fondsmæglerselskabet Miranova, Rune Sørensen, uenig i.

”De aktivt forvaltede foreninger er finansbranchens guldæg, og det er der ingen grund til at bidrage til. Det er maksimalt hver femte aktive forening, der kan gøre det bedre end gennemsnittet af aktiemarkedet. Samtidig er der ingen garanti for, at dem, der har gjort det godt i de forrige år, gør det godt i de næste år. Sandsynligheden for, at man vælger en af dem, der vil gøre det godt fremadrettet, er derfor meget lille,” siger Rune Sørensen.

For at illustrere, hvordan branchen for investeringsforeninger fungerer, bruger professor Carsten Tanggaard et eksempel fra en helt anden industri.

”Jeg sammenligner det med luftfartsbranchen for 30 år siden, hvor de traditionelle flyselskaber solgte ekstra service og flybilletter for 10.000 kroner. Senere kom lavprisselskaberne og sagde, at hvis du bare skal flyttes fra København til London, er der ingen grund til at betale SAS for en masse service – vi kan flytte dig meget billigere, og du kommer lige så godt frem,” siger Carsten Tanggaard og uddyber:

”Det er et godt billede på kapitalforvaltning i de aktive investeringsforeninger. Det er nogle meget dyre løsninger, og du får meget lidt for dine penge, som lige så godt kan blive i dine egne lommer.”

Om investeringsforeninger

775.000 danskere ejer investeringsforeningsbeviser. Investeringsforeninger investerer typisk i flere hundrede værdipapirer, og på den måde bliver risikoen spredt for den enkelte investor.

Inden for investeringsforeninger skelner man imellem aktiv og passiv forvaltning.

For hver 100 kroner, der er placeret i danske aktie-investeringsforeninger, er de 86,60 kroner placeret i de aktivt forvaltede fonde, mens 13,4 procent står i de passivt forvaltede.

Investeringsforeninger rettet mod danske investorer, har en formue på 959.284.000.000 kroner.

Kilde: Finans Danmark

Aktivt forvaltede investeringsforeninger

I aktivt forvaltede foreninger forsøger aktieanalytikere at håndplukke de aktier, som analytikerne tror, vil stige mere end andre aktier. Ifølge analysehuset Morningstar slog 22 procent af de aktivt forvaltede fonde i Europa rettet mod europæiske aktier (Europe Large cap blend) det aktieindeks, de målte sig op imod i 2018.

1,57 procent er omkostningen (ÅOP) i gennemsnit i de aktivt forvaltede investeringsforeninger, viser en analyse fra analysehuset Morningstar.

Passivt forvaltede investeringsforeninger

De passivt forvaltede investeringsforeninger har lavere omkostninger. Værdien af foreningerne følger passivt et aktieindeks. Dermed giver investeringsforeningen aktieindeksets afkast minus den lavere omkostning. Det betyder, at der typisk ikke er mulighed for at få et bedre afkast end det gennemsnitlige markedsafkast.

0,58 procent lyder omkostningen (ÅOP) på i gennemsnit i de passivt forvaltede investeringsforeninger.

Om beregningen

Vi investerer 500.000 kroner i frie midler i både passivt og aktivt forvaltede investeringsforeninger. Forskellen i omkostninger i de to slags foreninger er i gennemsnit 0,99 procentpoint, viser en analyse fra analysehuset Morningstar. Det forventede årlige afkast er sat til 5,5 procent i de første 10 år, og 6 procent i de efterfølgende 30 år. Efter 40 år er den halve million blevet til 3.938.000 kroner i de passivt forvaltede foreninger, mens de er vokset til 2.699.000 kroner i de aktive. En forskel på 1.239.000 kroner før skat. Alt er beregnet i forventede afkast. Beregningerne er lavet for Euroman af fondsmæglerselskabet Miranova. Beregningerne er lavet på baggrund af en ny omkostningsanalyse, analysehuset Morningstar ligeledes har lavet for Euroman.

Se, hvad vi ellers skriver om: Penge og Guide