Han er et ikon i hele verden. Nu kommer han med et radikalt bud på, hvordan fremtidens storbyer skal se ud
Alle taler om klimaet, og heldigvis er der nogen, der gør noget ved det. I det nye Euroman taler vi med seks handlekraftige individer, der på hver deres måde bidrager til, at verden af i morgen bliver bedre end i går. Mød Jan Gehl, 87 år, arkitekt, byplanlægger og forfatter.
Hvordan har den bæredygtige byudvikling taget form gennem de seneste 50-60 år?
”Historisk har vi arbejdet med byplansprincipper, der har været meget ressourcekrævende. Vi har spredt os ud over terrænet, og det har givet behov for utroligt mange veje og mange tekniske ledninger med fjernvarme og elektricitet.
Særligt i midten af det 20. århundrede blev der bygget mange områder med enfamiliehuse, som alle krævede meget vej, kloakering, varme- og telefonledninger per bolig. Her blev der brugt mange ressourcer til få mennesker. Man tænkte ikke bæredygtighed og klimahensyn ind i byplanlægningen, som man gør i dag.”
Annonse
Hvad har man gjort for at komme ressourcekrævende byggerier til livs?
”Man har i de seneste årtier haft et øget fokus på at bygge kompakt i form af etager og højere bebyggelsestæthed frem for at bygge spredt. Derved undgår man at skulle producere mange meter asfaltvej og begrænser produktionen af tekniske kabler og rør. Og da byggerierne er mere samlet, kan de klares med en begrænset transport af materialer.”
Hvad er et godt eksempel på et veludført og bære-dygtigt byggeri?
”Bykvarteret Bo01 i Västra Hamnen i det sydlige Malmø, som blev bygget i 2001, er værd at fremhæve. Det er velovervejet, bæredygtigt, kompakt lavet og sammensat, men samtidig fuld af gode byrum, der er behagelige at opholde sig i.”
Hvad er den tydeligste forandring i den måde, vi bygger boliger på i dag?
”Mange af de bygninger, der bygges nu, rummer mere diversitet og indeholder både kontorer, boliger, vuggestuer og butikker. Tidligere var tanken, at man boede i et område, handlede i et andet og arbejdede i et tredje, men nu samler man det hele i stedet.”
Annonse
Jan Gehl
Uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Internationalt anerkendt for sit arbejde med byplanlægning og udformning af menneskenære byrum. Forfatter til flere bøger. Modtog i 2007 N.L. Høyen-medaljen af Akademirådet for sin indsats for og indflydelse på udviklingen af offentlige byrum og i 2012 Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje.
Det lyder lidt som en storbyløsning. Skal de danske forstæder og provinsbyer også vænne sig til tanken om femetagers byggerier?
”Her kunne flere rækkehuse på sigt være en mulighed, da de har et større bæredygtigt potentiale end enfamiliehusene. Varmetabet bliver langt mindre, når man deler gavl med sine naboer, selvom den mest klimavenlige husning af folk er et etagebyggeri.
I fremtiden tror jeg på en løsning med flere småbyssamfund; samfund, hvor man breder sig mindre, er uafhængig af biler og kan nøjes med at cykle eller tage offentlig transport. Det er der heldigvis også kommet et skærpet fokus på i nutidens byplanlægning.”
Hvilken tendens vil du fremhæve inden for fremtidens byplanlægning?
”Man er begyndt at arbejde meget med et byplanlægningskoncept, der hedder ’15-minutters-byen’. Idéen er, at man laver byer, hvor alle daglige nødvendigheder som uddannelse, arbejde, indkøb, sundhedspleje og fritidsaktiviteter ligger inden for en radius af 15 minutters gå- eller cykeltur fra et hvilket som helst sted i byen.”
Hvor stammer konceptet fra?
”Det er udviklet af den fransk-colombianske professor Carlos Moreno, som præsenterede det til COP21-mødet i Paris i 2015. Efterfølgende har han arbejdet tæt sammen med Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, med en målsætning om at gøre den franske hovedstad til en 15-minutters-by, og konceptet har siden spredt sig ud i verden. Det ligner et godt bud på fremtidens bæredygtige bysamfund, for det er bedre for både klima, sundhed og velvære.”
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
