12-årige Hannah står frem: ”Jeg var sygt bange, da vi sad i sikkerhedsrummet til min bat mitzvah”

Hannah Bentow fortæller for første gang om den dramatiske aften ved synagogen.

12-årige Hannah står frem: ”Jeg var sygt bange, da vi sad i sikkerhedsrummet til min bat mitzvah”
Offentliggjort

Det var et angreb på almindelige menneskers hverdag, da Danmark i februar blev udsat for terror. Vi har talt med fem danskere, der blev ramt – heriblandt Hannah Bentow, der fejrede sin bat mitzvah i Det Jødiske Hus ved Synagogen i København, da 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein skød og dræbte festens frivillige vagt Dan Uzan.

Jeg har ikke rigtig noget forbillede. Måske Barbra Streisand. Nej, det er min mors forbillede. Og Bette Midler, som er min mors venindes forbillede. Hun er mega sej og køn og kan synge og spille. Hun er jøde. Hun laver godgørende arbejde og bruger sin indflydelse godt. Hvis jeg skal sige noget, bliver det Bette Midler og Barbra Streisand. Jeg ser op til dem, og prøver måske også at leve op til dem.

Jeg faldt en gang af min cykel nede i gården og fik et stort åbent sår, men min mor var ikke hjemme, så jeg kom ikke på skadesstuen. Min far synes aldrig, der er noget galt. Da jeg havde forstuvet hånden, sagde han bare: ”Det gør bare ondt i et par dage.” Det gjorde så ondt i en måned.