Artiklen er en del af Euroman og Eurowomans magasin, der er lavet for at hylde Aalborg. Magasinet er sponsoreret af Magasin.
Bassen pumper, unge piger stavrer rundt i stiletter, og fulde folk fylder luften med råb, latter og skæve toner. Fadøl bliver skænket, og shots bliver skyllet ned, alt imens flirtende blikke bliver sendt gennem fyldte lokaler, hvor hundredvis af kroppe vrider og snor sig i takt til musikken.
Weekend efter weekend – og en hel del hverdage med – spiller barerne og diskotekerne på Jomfru Ane Gade op til fest. Den populære værtshus-allé, som i daglig tale går under navnet ’Gaden’, ligger midt i Aalborg og er Danmarks længste festgade. 150 meter vej strækker sig fra Bispensgade til Strandvejen og er spækket med restauranter, diskoteker og værtshuse, der næsten alle holder åbent til klokken fem om morgenen.
Annonse
Jomfru Ane Gade er kendt i både ind- og udland og er en af Aalborgs helt store turistattraktioner. Hvert år strømmer tusindvis af turister til for at tage del i festlighederne og opleve den berømte og berygtede gade.
”Der er ingen tvivl om, at Gaden er et af de vigtigste og måske det allermest kendte brand i Aalborg. Den har en enorm tiltrækningskraft, og det er fantastisk for Aalborg at have Danmarks længste sammenhængende barmiljø,” siger Mads Duedahl, der er rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.
”Det er et helt unikt koncept, som man ellers kun ser, hvis man tager ned til Syden,” tilføjer han.
Danser man en tur ned ad den smalle gågade en fredag aften, kan det være svært at forestille sig, at Jomfru Ane Gade nogensinde har været andet end fest, farver og fadøl. Men faktisk skal man ikke ret langt tilbage i tiden, før Gaden så helt anderledes ud.
En trist og elendig gade
I begyndelsen af 1900-tallet var det ikke barer, men virksomheder og butikker, der holdt til i Jomfru Ane Gades stueetager. Gennem årene har der bl.a. ligget en skomager, en boghandler, en bager og en barberstue. Jomfru Ane Gade var en pæn gade, og oven over butikkerne boede det bedre borgerskab.
Annonse
I midten af 1900-tallet var en del af charmen i Jomfru Ane Gade dog forsvundet. Mange af butikkerne var lukket, og flere af husene stod tomme og var godt slidte. Ifølge 84-årige Jørgen Steffensen, der boede i Aalborg dengang, var Jomfru Ane Gade ikke andet end ’en røvsyg gade’.
”Jomfru Ane Gade var fuldkommen ukendt. For at sige det lidt groft var det en helt elendig og stille gade. Husene var forfaldne, og de var ikke en krone værd,” siger han.
På trods af de hårde ord om datidens Jomfru Ane Gade så Jørgen Steffensen potentiale i den smalle gade midt i Aalborg. Og faktisk er det i høj grad hans fortjeneste, at Jomfru Ane Gade begyndte at forandre sig til den festlige og populære gade, som vi kender i dag.
”Jeg kan huske, at min kone og jeg en dag i 1966 gik en tur i Aalborg, og så kom vi tilfældigvis ned ad Jomfru Ane Gade. Det var en meget trist gade, så vi kiggede på hinanden og tænkte: ’Det kan vi altså godt gøre bedre,’” siger Jørgen, der kort efter overtog et billigt lokale på adressen Jomfru Ane Gade 23. Her ville han og hans kone Grete åbne gadens første beværtning, dansestedet Gaslight.
Gadens første diskotek
Ideen til Gaslight havde Jørgen og hans kone Grete allerede fået et par år tidligere, da de i 1962 havde været på en busferie til Norditalien. I byen Sanremo kom de tilfældigt forbi et diskotek.
”På diskoteket var der fyldt med unge, velklædte mennesker. De dansede, men der var intet orkester. Til gengæld sad der er en mand og spillede grammofonplader bag en glasrude,” fortæller Jørgen om den betydningsfulde oplevelse, der satte gang i tankerne om at starte et lignende sted i Danmark.
Annonse
Jørgen var født ind i en restauratørfamilie, og både han og Grete arbejdede på det aalborgensiske værtshus Haabet, som var ejet af Jørgens far. I midten af 60’erne blev stedet dog tvunget til at lukke pga. en vejudvidelse. Det satte skub i tingene og var en af grundene til, at Jørgen og Grete besluttede at gøre alvor af deres drøm om at åbne et diskotek.
Lokalet på Jomfru Ane Gade krævede en del istandsættelse, men det var billigt, og ca. et år efter at Jørgen og Grete overtog det, kunne de den 5. maj 1967 slå dørene op for Gaslight, der fik en varm velkomst.
”Det var en succes! Det kan jeg godt sige dig. Der var helt fyldt allerede den første dag, og jeg stod med kø hver eneste aften,” siger Jørgen begejstret.
På Gaslight skulle man være pæn i tøjet, og diskoteket fik hurtigt ry for at være stedet, hvor ’det skete’, og stedet, hvor man kunne møde de søde piger og de flotte mænd. For Jørgen var succesen overvældende.
”Jeg blev uvenner med folk, hvis jeg lukkede for mange gæster ind, og jeg blev uvenner med folk, hvis jeg lukkede for få ind. Gaslight var så populært, og det var svært at gøre alle folk tilfredse.”
Smitsom succes
Den store efterspørgsel og den evige lange kø foran Gaslight fik Jørgen til at kaste sig ud i endnu et projekt. I 1968 åbnede han og Grete stedet Fyrtøjet. Ideen var, at det skulle fungere som ’ventesal’ for dem, der gerne ville ind og danse på Gaslight, og at man på Fyrtøjet kunne få sig en øl og en frikadelle. Det viste sig dog hurtigt, at der var overraskende godt gang i madsalget, og derfor endte Fyrtøjet i stedet med at blive en restaurant.
”Det blev et utrolig populært sted. Fra den første dag var der fuldt hus både til frokost og aften,” fortæller Jørgen.
Jomfru Ane Gade fik på rekordtid en helt særlig plads i folks bevidsthed – både hos dem, der ville danse og feste, og hos dem, der ville holde gilderne. Lidt efter lidt begyndte andre restauratører at rykke ind i den smalle gade i et forsøg på at gøre Jørgen kunsten efter og for at nyde godt af den skare, Jørgen allerede havde lokket til.
”Vi havde en omsætning helt uden lige, og derfor begyndte den ene restaurant efter den anden at starte op i Jomfru Ane Gade. Det giver jo god mening. De åbnede dér, hvor publikummet var,” fortæller Jørgen.
Restauratørerne satte de gamle, faldefærdige bygninger i Jomfru Ane Gade i stand og åbnede værtshuse, barer, restauranter og diskoteker på stribe. Det var midt i de glade 60’ere og 70’ere, så festglade folk var der nok af. Ifølge Jørgen resulterede de mange nye beværtninger kun i, at der kom endnu mere liv og gang i Gaden.
I 1973 blev Jomfru Ane Gade gjort til en gågade, og de virksomheder, der ikke henvendte sig til restaurationsgæster, forsvandt langsomt. Jomfru Ane Gade var blevet en gade for det festende folk.
Festen uden ende
I dag eksisterer hverken Gaslight eller Fyrtøjet længere, men til gengæld er der dukket et hav af nye barer og diskoteker op. Den fest, som Jørgen startede for godt 50 år siden, lever i bedste velgående, og der er intet tegn på, at musikken holder op med at spille, og at gæsterne går hjem foreløbig.
Ifølge Mads Duedahl fra Aalborg Kommune er der altid mennesker i Jomfru Ane Gade.
”Først og fremmest hænger det nok sammen med Gadens lange historie, men det handler selvfølgelig også om, at der nærmest ikke findes nogen barer og diskoteker i Aalborg, som ikke ligger i Jomfru Ane Gade. For borgerne tror jeg, at det giver en tryghed. De ved altid, hvor festen er,” siger han.
Og det er ikke kun Aalborgs egne borgere, der ved, hvor der er gang i den. Også de festglade turister finder vej til Jomfru Ane Gade. Det fortæller René Sørensen, som er en af de to ejere af Hotel Jomfru Ane, der ligger i Gaden.
”I weekenden har vi besøg af rigtig mange danskere, nordmænd og andre udlændige, som skal ud og have en fest. Der er jo liv og glade dage, så snart de går udenfor, og hvis de vælger at blive på hotellet, er der gratis underholdning lige uden for deres vindue. Jeg tror, at der er mange af dem, der synes, at det er skægt at sige, at de ikke kun har festet i Jomfru Ane Gade, men at de også har boet der,” siger René Sørensen.
En gade i evig udvikling
For at Jomfru Ane Gade skal blive ved med at være interessant for Aalborg, mener Mads Duedahl, at det er vigtigt, at Gaden fortsat udvikler sig – naturligvis med respekt for traditionen og historien.
”Vi vil gerne vise, at Aalborg ikke længere er den industriby, den var engang, men at det er en ny, transformeret og moderne by. For at passe ind i det billede skal Jomfru Ane Gade selvfølgelig blive ved med at forny sig. Det skal ikke kun være billige fadøl og grillpølser,” siger han.
Derfor er han glad for, at der de seneste år er kommet nogle nye markante aktører til. Bl.a. den danske bar- og diskotekskoncern Rekom, der siden 2016 har ejet omkring halvdelen af gadens beværtninger. Ifølge ham kan det være med til at sikre, at Gaden bliver beriget med nye spændende koncepter.
Det kræver nemlig kapital og en stor indsats at starte et nyt sted op i Jomfru Ane Gade i dag. Der ligger i alt mere end 20 beværtninger, og modsat tidligere, hvor en del af dem var restauranter, er der nu primært tale om barer og klubber, som alle kæmper om det samme unge publikum. Konkurrencen er hård, og det er ikke ualmindeligt, at et sted kun lever kortvarigt, inden det må dreje nøglen om og give op.
Til gengæld kan man næsten være sikker på, at der ikke går ret længe, før musikken spiller igen. For når en bar lukker, åbner der en ny. Jomfru Ane Gade er festgaden over dem alle, og så længe der er festlige folk i Aalborg, er der intet, der tyder på, at festen i Gaden dør ud.
Kilde: ’Jomfru Ane Gade; Fra hjulspor til ’Gaden’’ af Henrik Fog og Harald Klitgaard.
