Kahytfeber: Sådan påvirker corona-isolation dig mentalt

I FILMEN ’Cast Away’ sidder it-analytikeren Chuck Noland ombord på et fly til Malaysia, da en voldsom storm rammer over Stillehavet. Flyet styrter ned, Chuck Noland bliver slået bevidstløs, og da han vågner, er han skyllet op på en strand uden et andet menneske i sigte.

Det går hurtigt op for ham, at han er alene på en øde ø. Ingen andre passagerer fra flyet er overlevet. Chuck Noland forsøger først at signalere om hjælp, siden at flygte, men da begge dele mislykkes, tvinges han til at acceptere sin nye tilværelse som eneboer. Med kun en volleyball – som han tegner et ansigt på med blod fra sin hånd og døber Wilson – som selskab, tilbringer han fire år alene på øen, før det endelig lykkes ham at slippe væk.

Det er de færreste, der i disse dage er lige så isolerede som Tom Hanks i 'Cast Away' – skuespilleren, der blev Oscar-nomineret for sin rolle som Chuck Noland i filmen fra 2000, og som netop har gennemlevet virkelig karantæne, efter han testede positiv for COVID-19 i Australien. Men takket være den danske regerings omfattende tiltag for først at inddæmme og siden afbøde smitten af den nye coronavirus er mange tvunget til at arbejde og opholde sig i deres hjem det meste af døgnet. Nogle har familie eller samboer til at holde sig med selskab, men ifølge Danmarks Statistik bor 1,7 millioner – eller knap 30 procent af danskerne – alene, og særligt i hovedstaden og de større byer, sidder mange for sig selv i deres lejligheder med begrænsede muligheder for social kontakt.

Vi ved fra forskningen, at isolation påvirker hjernens kredsløb. Konsekvenserne er både psykiske og fysiske. Foruden angst og depression kan isolation medføre forhøjet blodtryk, hjerterytme, stresshormoner og infektion, gøre os mere sårbare over for sygdom – som vi ellers har isoleret os for ikke at få – og på længere sigt føre til øget dødelighed. Folkebevægelsen mod Ensomhed, en sammenslutning af 80 danske interesseorganisationer, har anslået, at cirka 350.000 danskere ofte føler sig ensomme. I disse dage er tallet formentlig endnu højere.

FORSKERE HAR STUDERET konsekvenserne af social isolation på en række områder, blandt andet hos astronauter, arktiske forskere og børn med stærkt nedsat immunforsvar. Men et af de steder, hvorfra en stor del af vores viden om de psykiske påvirkninger af isolation stammer, er fra undersøgelser af isolationsfængsling. Jens Modvig, der er formand for FN’s torturkomite og sundhedsfaglig chef i Dignity – Dansk Institut mod Tortur – har forsket i, hvad det gør ved en fængselsfange at blive sat i en isolationscelle.

”De første virkninger, man ser hos isolationsfanger, er koncentrations- og hukommelsesbesvær, manglende tidsfornemmelse og rastløshed. Efterhånden lukker de sig inde i dem selv og bliver mindre tilbøjelige til at opsøge social kontakt, selv når muligheden opstår. Ydermere er der risiko for selvmordstanker, og man kan se en øget selvmordsrate hos personer, som har siddet i isolation i længere tid,” siger han.

Han henviser til en ny undersøgelse publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet i år, som er baseret på data fra 13.776 danske fanger. Her fandt forskerne, at de fanger, som har været isolationsfængslet, har en øget dødelighed af ikke-naturlige årsager på 4,5 procent sammenlignet med fanger, som ikke har siddet i isolation.

Jens Modvig understreger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem strafcelleisolation – en meget ekstrem form for isolation, hvor fangerne ofte kun er i kontakt med fængselsbetjente og kun tillades én daglig gåtur uden selskab – og den karantæne eller begrænsede sociale kontakt, som mangle oplever som følge af corona-pandemien. Men fra studier af karantæne i forbindelse med tidligere sygdomsepidemier ved man, at det er nogle af de samme mekanismer, der gør sig gældende, siger han:

”Studierne på området er ikke helt sammenlignelige, da der er stor forskel på graden af isolation afhængig af, om patienter sættes i karantæne for eksempelvis ebola eller SARS. Men de viser alle, at der er negative psykiske følgevirkninger forbundet med karantænen.”

DET ER OFTEST mennesker, der bor alene og har et begrænset netværk, som oplever ensomhed til hverdag. Dem, der er introverte, lider af psykiske sygdomme eller står uden familie og venner. Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen er det derfor et stort problem, at folk, som i forvejen er socialt udsatte eksempelvis på grund af sygdom, risikerer at blive yderligere isoleret fra omverdenen, mens restriktionerne af bevægelses- og forsamlingsfriheden i Danmark står på.

”Folk med psykiske lidelser kan have svært ved at tøjle deres angst, fordi den ofte har en helt anden styrke end den, vi andre oplever. I den nuværende situation bliver det endnu sværere for dem at række ud efter hjælp. Vi kan allerede se, at der er færre henvendelser til sundhedsvæsnet, måske fordi folk, der har andre sygdomme end COVID-19 tænker, at de hellere må lade være. Men i sidste ende kan det føre til, at nogle psykisk syge får det værre,” siger han og fortsætter:

”Alle dem med et stærkt netværk skal nok klare sig. På en måde er der noget demokratisk i, at vi andre får at mærke, hvordan det føles at sidde alene derhjemme.”

Men også for ressourcestærke mennesker kan det være hårdt at klare sig gennem perioder med begrænset social kontakt. Heldigvis er der en række helt konkrete ting, man selv kan gøre for at modvirke følelsen af rastløshed og ensomhed, forklarer Torsten Bjørn Jacobsen. Noget af det allervigtigste er at genoprette noget af den struktur, man taber, når man ikke længere kan gå på arbejde fra ni til 17.

”Du skal først og fremmest sørge for at få en ordentlig søvn. Motion er også vigtigt, og måske kan det være gavnligt for nogle at lave noget, der kan minde om et skoleskema, hvor de sætter konkret tid af til arbejde, bevægelse, social kontakt og afslapning. Nogle af tingene kan jo slås sammen, eksempelvis kan man dyrke motion med en ven, hvis man holder lidt afstand,” siger han.

Har ensomheden og angsten først fået fat, er der også råd at hente.

”Skru ned for nyhedsstrømmen. Hvis du er bekymret for COVID-19, hjælper det ikke at se nyheder hele tiden. Er problemet akut, kan du også lave forskellige mindfulness-øvelser for at få kontrol over dine tanker og følelser,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.

JEG SIDDER SELV i en etværelses lejlighed i Københavns Nordvestkvarter og arbejder ved et skrivebord, som også er mit spisebord. Det har jeg nu gjort i 14 dage. Om morgenen holder jeg video-møder med resten af redaktionen, men jeg kan ikke få mit webcam til at virke, og derfor må jeg nøjes med lyden af deres stemmer. Af og til rykker jeg over i sofaen med min Macbook på skødet, men det er ikke særligt fremmende for produktiviteten, har jeg erfaret. Når jeg ikke bevæger mig ud i solen for at få frisk luft og motion – naturligvis i passende afstand af andre mennesker – flytter jeg mig på en gennemsnitlig arbejdsdag ikke mere end de cirka fem skridt, det kræver at gå fra stue til køkken med toilettet som mellemstation.

Mine mørkeblå joggingbukser er formentlig gået et par dage over tid. Forleden fik de en lille fedtplet på det ene lår under aftensmaden, men morgenen efter trak jeg dem alligevel på og tænkte: ”Det går nok.” Ingen andre skal jo se dem. Jeg har også tænkt på at gro et corona-skæg og dyrke hulemands-looket som Tom Hanks i 'Cast Away'. Forleden, i et svagt øjeblik, overvejede jeg sågar at starte en surdej. Men at gå og fodre sådan en må være København anno 2020’s svar på at tale til en volleyball med smileyfjæs, tænkte jeg, da jeg igen kom til fornuft.

Måske er jeg ved at få cabin fever – eller kahytfeber, som det hedder på dansk; et begreb, der ifølge Wikipedia dækker over den følelse af ”klaustrofobisk irritation og rastløshed, som opleves, når en person, eller gruppe, er fanget på en isoleret lokation eller et indskrænket areal i længere tid ad gangen.”

Normalt generer det mig ellers ikke at bo alene. Jeg nyder det faktisk. Men de sidste par dage må jeg erkende, at jeg er begyndt at føle mig en lille smule isoleret. Jeg går rundt i cirkler i min lejlighed, jeg bekymrer mig mere, end jeg plejer for ældre familiemedlemmer og for min egen freelance-økonomi, og jeg oplever, at det er blevet sværere at skelne de ensformige dage fra hinanden.

Ingen af delene er dog overraskende for Torsten Bjørn Jacobsen, overlæge ved Psykiatrisk Center København og formand for Psykiatrifonden. Han forklarer, at det er helt naturlige symptomer, når man føler sig afskåret fra omverdenen.

”Mennesker – også de mere introverte af os – er sociale væsner,” siger han.

”I en gammel pjece fra Tobaksskaderådet kunne man læse, at det er farligere at være enlig ikke-ryger end at være gift ryger fra de øvre sociale lag. Der er en lang række sociale faktorer, som har stor betydning for vores helbred, og mennesker, der er ensomme, har en højere dødelighed end mennesker med stærke sociale netværk.”

I den aktuelle situation er mange, der som jeg sidder hjemme og arbejder, formentlig først og fremmest påvirkede af, at strukturen i deres hverdag forsvinder, forklarer Torsten Bjørn Jacobsen. Grænsen mellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri udviskes, og nogle oplever måske også forstyrrelser i deres søvnrytme.

”Men det værste er nok uvisheden. Ingen ved, hvornår vi kan vende tilbage til vores almindelige hverdag. Samtidig minder nyhedsstrømmen os konstant om epidemien, økonomien er usikker, og mange frygter måske også for deres job. Læg det sammen, og så har du en kombination, som let kan føre til angst og stress,” siger han.

STØRSTEDELEN af den kontakt, jeg har med omverdenen i disse dage, foregår på elektronisk vis. Jeg holder video-møder, taler i telefon med mine forældre og skriver med venner. For mennesker, der er introverte eller har social angst, kan denne form for social kontakt ofte være nemmere end at møde andre mennesker i virkeligheden, viser forskningen. Men for de fleste andre kan telefonsamtaler, Skype og Messenger ikke gøre det ud for almindelig social kontakt.

Den menneskelige hjerne er indrettet efter et biologisk princip, som forskere har døbt economy of action. Det betyder, at hjernen altid vil foretrække den handling, som har færrest omkostninger, og flere undersøgelser viser, at samvær med andre mennesker sænker disse omkostninger på stort set alle punkter. Med andre ord kræver det ganske enkelt mere af en person at gennemføre et videoopkald end at føre en samtale ansigt-til-ansigt. Alligevel er det ifølge Torsten Bjørn Jacobsen vigtigt at række ud efter familie og venner på telefon eller video, da elektronisk kontakt er bedre end ingen kontakt.

”Det er vigtigt at bryde sin isolation. Vi ved, at det at tale med andre mennesker om sine bekymringer kan være en hjælp, ikke kun for den, der fortæller, men også for den, der lytter,” siger han.

Afhængigt af, hvordan corona-epidemien udvikler sig, risikerer danskernes bevægelsesfrihed at blive indskrænket yderligere – måske med et decideret udgangsforbud, som man har set i flere andre europæiske lande. Både Jens Modvig og Torsten Bjørn Jacobsen anser det for sandsynligt, at vi – når den første bølge af epidemien har lagt sig – vil se en stigning i antallet af danskere med depression, angst og stress, tre psykiske lidelser som i forvejen er steget eksplosivt i den vestlige verden. Dels på grund af isolation og mangel på social kontakt, men også fordi alvorlige kriser tidligere har medført flere psykisk syge.

En dansk undersøgelse har vist, at terrorangrebet 11. september 2001 førte til 16 procent flere psykiske diagnoser i de første uger efter angrebet, og i alt fik 400 flere danskere end forventet diagnosticeret med forskellige belastnings- og tilpasningsreaktioner i det første år efter 9/11. Det samme kan ende med at blive resultatet af corona-krisen, siger Jens Modvig.

”Man kan ikke udelukke, at nedlukningsperioden vil få helbredsmæssige konsekvenser, som kan komme til udtryk ved øget forekomst af eksempelvis depression, hjerte-kar-sygdomme og måske også tungere psykiatriske problemer.”