”Kære statsminister: Jeg håber, at du tager os alvorligt denne her gang. Mest af alt håber jeg, at du giver en fuck.”

”Kære statsminister: Jeg håber, at du tager os alvorligt denne her gang. Mest af alt håber jeg, at du giver en fuck.”
Offentliggjort

Jeg ved, at du garanteret har siddet i en sejrsrus og slubret portvin og kaffe hele natten for at få mandatkabalen til at gå op. Så måske kommer det her som et lyn fra en klar himmel, men vi er en god nævefuld, der er ved at være pænt trætte af pis.

Det er ikke, fordi kummerne ikke skyller længere, eller overboens faldstamme lækker - vi er bare trætte af pis. Ret meget af det pis, jeg snakker om, kommer i skikkelse af ligegyldige og røvsyge regler.

Vi har 22.000 siders lovgivning på dagpengeområdet alene. A-kassen ’Min A-Kasse’ printede samtlige sider i løbet af en uge. Da de var færdige lå reglerne i meterhøje stakke.

Det er så sindssygt mange siders regler, at det ligner en dårlig internetjoke a la denne her, bare 10 gange større:

Vi har regler for alting. Man må dårligt nok slå en streg i det fri, grave et hul eller tænde et bål uden at have en tilladelse. Og hvis man gør, har man en potentiel bøde hængende over hovedet.