Kongerækken: "Der er et behov for 'doven dannelse'"
’Kongerækken’. Det lyder som noget, bedsteforældre har haft som udenadslære. Et levn fra den sorte skole. Men to historienørder fik ret, da de satsede på god, gammeldags historie og en podcast om Harald, Knud, Frederik og de andre konger.
Foto: Peter Hove Olesen, PR
Der var ingen markedsundersøgelser. Ingen fokusgrupper. Ingen PR-strategier. Der var kun interessen for historie, en god portion viden og troen på, at hvis man selv går og savner 50 podcasts om de danske konger, så er der nok også andre, som gør det.
”Hvis man synes, noget mangler, er man nok ikke den eneste. Hvis man ellers er et rimeligt banalt og almindeligt menneske.”
Sådan siger Anders Olling, der oprindelig fik idéen til at indspille et afsnit om hver af de danske regenter i historien. Han spurgte sin bekendte, den historiestuderende Hans Erik Havsten, om han ville være med.
Det blev til ’Kongerækken’, en podcastserie på hjemmesiden Netudgaven.dk – og en så stor succes, at de to freelancere kort efter blev tilbudt fast arbejde på Politiken. I dag står de bag Politiken Historie, som er et uafhængigt nichesite under Politiken, og som publicerer podcasts, magasinet ’Politiken Historie’, live-events og sågar et kortspil bygget op som gammeldags bilkort men med Christian’er og Frederik’er i stedet for Ferrari og Porsche.
”Der er et behov for let tilgængelig dannelse,” siger Anders Olling.
”Doven dannelse kunne man også kalde det,” supplerer Hans Erik Havsteen.
Målgruppen er alle dem under 40, som i stedet for konger, tabeller og salmer fik skoledagene fyldt ud med projekter, tanker og samtaler. Og som nu – alle den nyere skoles fortrin til trods – føler, at de er gået glip af noget væsentligt.
”Historieundervisningen er blevet underprioriteret,” siger Hans Erik Havsteen.
”Man har taget den klassiske, konservative dannelse og gemt den lidt væk, men det er, som om mange genopdager nogle af de klassiske ting i de her år. Den bølge har vi redet med på,” tilføjer Anders Olling.
Den almindelige lytter savner ikke historisk indsigt så meget, at han læser otte bøger om barokkens æstetik. Men nok til, at han gerne gider lytte til en time om Valdemar Atterdag. Hvis den er godt fortalt.
”Jeg kommer fra sådan et lidt venstresnoet litteraturmiljø,” siger Anders Olling, ”og jeg følte det næsten, som om jeg brød med et kulturradikalt tabu ved at formidle kongerækken. Den er jo et symbol på magt og på den sorte skole og alt det der. Men den er jo også bare en praktisk indgang til historien – og fyldt med røverhistorier.”
Politiken Historie udkommer seks gange årligt med 100 siders historisk perspektiv på tidens store historier.
