Der går personer rundt, som ikke ejer empati. Personer, som er i stand til at dræbe mennesker, mens de kigger dem dybt i øjnene eller laver sadistiske lege med ofrene, før de tager livet af dem. Og det sker helt uden, at de føler den mindste form for anger. Jeg har altid haft lyst til at forstå disse mennesker og til at fange dem. Jeg lader dig nu komme ind i min efterforskerhjerne.
Jeg arbejdede i Københavns Politi fra 2006 til 2016, hvor der især var to ting, som optog mig. Hvordan kan jeg blive bedre til at fange gerningsmændene, og hvorfor bliver folk i det hele taget onde? Det er spørgsmål, som har fyldt meget for mig, og som har formet mit arbejde først som efterforsker hos Københavns Politi og siden som journalist. Til at starte med lå mit fokus på, hvordan jeg fangede forbryderne, men interessen for ondskaben, der lå bag, voksede hos mig.
Hvad er det der gør et menneske ondt? Så ondt, at det kan skade andre helt uden at føle anger? Særligt da jeg som nystartet betjent kom ud til et skur i Sydhavnen, København, hvor en dengang 19årig mand havde holdt sin kæreste fanget i ni dage og havde tortureret hende på en sindssygt morbid måde, der var det, at min hjerne ikke kunne forstå, hvordan man kunne gøre, hvad denne unge mand havde gjort.
Hun var brændt over hele kroppen, barberet skaldet, forsøgt kvalt flere gange, så hendes øjne var fyldt med blodsprængninger og hendes ene finger var skåret af. En anden mand var i øvrigt blevet tvunget af den 19årige mand til at spise fingeren. Det var ud over min fatteevne, og samtidig kunne jeg ikke slippe den underligt morbide fascination af, hvor det var gået galt for denne unge mand.
Er nogle mennesker født onde, eller er det deres omgivelser, som former dem? Stammer den ultimative ondskab, som man ser hos seriemordere, fra arv eller miljø? Der findes argumenter for og eksempler på begge dele, men min teori hælder mod miljøet som hovedfaktor. Det vender jeg tilbage til.
Allerede som helt ung politibetjent hørte vi om det, man lidt firkantet kan kalde en ”stereotyp seriemorderopvækst”, hvor barnet har dominerende forældre og oplever talrige overgreb og svigt begået af de personer, som burde passe på dem. Sådan er tilfældet hos en lang række seriemordere.
Det peger jo på, at miljø og opvækst spiller en stor rolle, når man skal se på, hvad der vækker de psykopatiske træk. Hvis barnet i de helt unge år ikke lærer at stole på dem, der burde være omsorgspersoner og gentagende gange bliver svigtet, vil barnet få problemer med at knytte sig til mennesker og stole på dem senere hen. Dette kan være startskuddet til at udvikle psykopatiske træk.
Problemet er dog her, at der også findes mange tilfælde af seriemordere, som har haft en opvækst med omsorgsfulde og støttende forældre. Herunder den kendte amerikanske Jeffrey Dahmer fra Wisconsin, som dræbte talrige mænd, havde sex med ligene og oveni købet spiste nogle af dem.
Så der findes altså også flere ting, som peger på, at generne er de dominerende, når det handler om at udvikle psykopatiske træk. Der er f.eks. lavet undersøgelser med tvillinger, som ikke boede sammen, der viste, at generne med tiden vil dominere.
Og retsmedicinsk er det påvist, at mange seriemordere og psykopater har en skadet forreste del af hjernen. En skade, som medfører reduceret skyldfølelse, uhæmmet seksualitet, aggressiv adfærd og ligegyldighed. Dette er en skade, som forskere mener er medfødt.
Der findes selvfølgelig altid afvigere, men som tidligere nævnt hælder jeg personligt mod, at alle mennesker, både du og jeg, indeholder ondskab, men at det er vores opvækst, som definerer om ondskaben bliver tøjlet eller sluppet fri.
Det er derfor vigtigt i det forebyggende arbejde, at skoler, familier og SSP arbejdere er opmærksomme på at spotte afvigende træk, så der kan behandles, før forvrængede fantasier bliver ført ud i livet.
Peter Madsen er et eksempel på, at hans fantasier ikke blev stoppet i opløbet. Her har efterforskningen vist, at han over en længere periode har flirtet med drab og halshugning af kvinder. Og hans mentalerklæring konkluderer, at han havde psykopatiske træk.
”Han virker pervers og svært seksuelt afvigende. Han er følelseshæmmet med alvorlig mangel på anger og skyldfølelse. Han beskrives som en svært afvigende personlighed med narcissistiske og psykopatiske træk.”
Jeg har flere gange haft en ekstremt underlig følelse i kroppen, når jeg har haft med personer at gøre, som har gjort noget ufatteligt ondt overfor et andet menneske. For når jeg først har besluttet, at ondskaben primært udspringer af miljø, så er de onde mennesker jo også en slags ofre, som har oplevet talrige svigt.
I sagen med den 19-årige psykopatiske mand var min følelse først vrede og harme, da jeg så den mishandlede pige. Derfor var min første tanke at anholde svinet hurtigst muligt – og det gjorde ikke noget, hvis anholdelsen kom til at gøre ondt på ham. Men da vi så kom til anholdelsen, og jeg så en ung forstyrret dreng, vidste jeg ikke, hvilket ben jeg skulle stå på.
Alle onde mennesker har et eller andet sted dybt nede også noget godt i sig. Jeg vælger simpelthen at tro, at folk ikke er født onde. Når det er sagt, skal folk der gør noget ondt selvfølgelig straffes.
Heldigvis har vi ikke mange onde mennesker, som udvikler sig til seriemordere i Danmark. I al fald ikke, hvis man følger definitionen, som lyder, at en seriemorder skal have begået tre eller flere drab over en periode. I hvert fald ikke hvad vi ved af.
Men at der ikke findes mange seriemordere i Danmark, vælger jeg at tro, skyldes godt politiarbejde. For der findes flere eksempler på mordere, som har dræbt to personer, hvorefter de er blevet fanget. Og man ved jo ikke, om de personer ville have fortsat deres drab, hvis ikke de var blevet stoppet.
På trods af politiets gode arbejde er jeg overbevist om, at der går seriemordere frit rundt blandt os. Mordere, som endnu ikke er blevet opdaget, da de er for dygtige. Mordere som måske dræber med gift, som politi og retsmedicinere har svært ved at opdage.
Og når FBI i dag anslår, at der er mellem 35-50 aktive seriemordere i gang i USA lige nu, så vil det være underligt, hvis vi gik helt fri.
Tidligere efterforsker hos Københavns Politi og nuværende journalist Sebastian Richelsen. Laver bl.a. seriemorder-podcasten ”Myrdet… af Richelsen og Grau” med komiker Anders Grau.
