Stammer du? D-d-d-du er ikke alene

Jeg har stammet, siden jeg var fire år. I dag har jeg elementer af flydende tale, men jeg stammer stadig. Jeg trækker ord ud eller går i stå og skifter retning. Nogle gange glemmer jeg, hvordan jeg virkelig lyder. Derfor er lydoptagelser en evig husker om, at min stammen aldrig slipper sit greb i mig. Som journalist har jeg gennem årene optaget tusinder timers interview, og stort set hver gang krummer mine tæer sig sammen i skoene, når jeg lytter optagelserne igennem.

I selve samtalen er jeg ikke sikker på, at dem, jeg interviewer, egentlig tænker så meget over min måde at tale på. Eksempelvis hvis jeg h-h-hakker, trææææækker på ordene eller lynhurtigt skifter ord, fordi jeg går i stå. De fleste mennesker taler ujævnt, når det kommer til stykket, og i journalistik siger man nogle gange, at hvis en kilde brokker sig over sine citater, så skal man bare citere dem fuldstændig korrekt med alle øh’er og al den fumlende snak.