Kupforsøget på Jyllands-Posten: "Jeg fortryder overhovedet ikke"
I 2001 gjorde Ulrik Haagerup oprør med ledelsen på Jyllands-Posten. Det kostede ham jobbet som chefredaktør.
Foto: Kristian Fæste Ulrik Haagerup blev fyret på Jylland-Posten efter et kupforsøg i 2001.
”Med denne orientering ønsker jeg over for min arbejdsgiver at redegøre for en situation, som jeg naturligvis finder uholdbar for mig selv, men, hvad værre er, også for Jyllands-Postens fremtid.”
Sådan slutter et usædvanligt 11 sider langt brev, som Ulrik Haagerup satte sig ned og skrev kort før jul i 2001. Han sendte det til samtlige medlemmer af Jyllands-Postens bestyrelse. Hvilket også var usædvanligt. Brevet skulle blive hans egen fyreseddel.
Den detaljerede redegørelse var et voldsomt angreb på Haagerups egen nærmeste chef, Jørgen Ejbøl, som netop var vendt tilbage til avisen efter at have været sygemeldt med en blodprop. I brevet anklagede han ikke bare Ejbøl for at lække oplysninger til partiet Venstre kort før et folketingsvalg, han beskyldte ham også for at ’ydmyge’ medarbejdere offentligt, at ’bagtale bestyrelsesmedlemmer’, håne ’gamle JP-skikke’ og i det hele taget opføre sig kolerisk, uetisk og med en diktators brutale metoder.
Forud for brevet var gået seks gyldne år for Jyllands-Posten. Haagerup selv var blevet udnævnt til chefredaktør af netop Jørgen Ejbøl med det mål at udvikle journalistikken på Jyllands-Posten. Medierne oplevede højkonjunktur, og Jyllands-Posten ekspanderede. Der blev ansat journalister i hobetal, og den jyske avis på Viby Bakke uden for Aarhus rykkede provokerende ind i hovedstaden og åbnede en redaktion i de københavnske konkurrenters forhave.
