Seks alternativer til at sætte pengene i banken

1. Aktier

– langsigtet trækhest, kortsigtede mavepumpere

Er du typen, der løber væk, når din investering bliver slået mod jorden, og kommer du først tilbage igen, når solen skinner, bliver dit bekendtskab med aktiemarkedet en blandet fornøjelse.

Aktierne er lunefulde, og det gennemsnitlige afkast dækker over enorme udsving fra år til år. Men har du robustheden til at stå fast, er det til gengæld aktierne, der med gennemsnitlige stigninger på 6 til 8 procent om året, typisk trækker afkastet hjem til porteføljen.

”Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at aktiemarkedet over tid altid går op. Langsigtet giver aktier et fantastisk godt afkast. Det faktum, at der er risiko, giver dig en garanti for, at du får et afkast. Men der er også risiko for, at vi over de kommende ti år får et par år med tocifret procentvis nedgang,” siger investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen og peger på, at prisfastsættelsen af aktier på den lange bane afspejles af virksomhedernes evne til at tjene penge.

Hos et af landets største pensionsselskaber Velliv peger chefstrateg Henrik Henriksen på aktiers omvendte logik.

”Aktierne leverer performance, når argumenterne for det er ringest. Da er alle nemlig flygtet fra aktier, så da er de billigst,” siger han og advarer om, at du i opsparingsperioden kan få formuen savet over i to, hvis du har alle dine penge i aktier. Noget, der overgik mange under finanskrisen i 2008, da aktiemarkederne styrtede med mere end 50 procent på seks måneder.

2. Obligationer

– porteføljens airbag

Når aktierne går i knæ, køber investorerne ind i sikre stats- og realkreditobligationer, og så stiger obligationskurserne. Derfor kan især statsobligationer betegnes som porteføljens airbag, der, alt efter hvor mange du har, folder sig helt eller delvist ud, når uheldet er ude på aktiemarkedet.

Omvendt er obligationskurserne allerede braget op i de senere år, og de pålydende renter har ikke været lavere i 100 år, pointerer Henrik Henriksen. Han forventer derfor, at det årlige afkast på statsobligationer blot bliver omkring 0,5 procent før skat og inflation over de kommende år.

”Men du kan forholdsvis sikkert opbevare værdi i danske statsobligationer. De er desuden likvide, hvis du pludselig skal bruge penge, og så kan du være heldig at tjene lidt på kursen, hvis aktierne får det svært. På ti års sigt skal man dog være indstillet på, at afkastet meget vel kan blive negativt,” siger han.

Per Hansen påpeger, at obligationer især er for folk med nervøse trækninger.

”Det er for folk, der ikke kan tåle at se aktierne svinge i værdi. Hvis du har en kort tidshorisont, kan obligationer også være en mulighed som alternativ til at betale minusrenter i banken,” siger han og understreger, at obligationerne har en berettigelse som beskyttende element.

”Obligationer agerer bundformation i porteføljen. Placerer du 40 procent af dine penge i obligationer og resten i aktier, kommer du ikke ud i en situation, hvor du taber 30 procent af dine penge, selvom aktierne falder 30 procent.”

3. Højrenteobligationer

– en hybrid

Højrenteobligationer er hybriden mellem aktier og obligationer. De er typisk udstedt af en virksomhed med en lavere kreditværdighed eller af et udviklingsland i Sydamerika eller Asien. Deraf har de fået den tvivlsomme betegnelse ’junkbonds’. Netop den større risiko betyder, at du løbende bliver betalt med højere renter end på danske stats- og realkreditobligationer.

”Til gengæld er der risiko for, at firmaet eller landet ikke kan betale de renter, de har lovet, eller at de går konkurs,” siger chefstrateg i Jyske Bank Ib Fredslund Madsen. I det sidste tilfælde kan investeringen være tabt.

Det skal man dog ikke nødvendigvis lade sig skræmme af, mener han. En stor del af risikoen kan nemlig elimineres ved at investere gennem investeringsforeninger, der har spredt risikoen ud på mange forskellige virksomheder eller lande. På den måde risikerer du ikke at tabe alle dine penge, hvis en virksomhed eller et land går konkurs.

”Hvis du er hunderæd for alt, skal du ikke købe højrenteobligationer. De har med risiko at gøre, så man skal kun placere mellem 5 og 10 procent af sin samlede investering i dem,” siger Ib Fredslund Madsen og peger på, at det forventede årlige afkast ligger på mellem 3 og 5 procent.

4. Ejendomme

– en slow mover

Investerer du i ejendomme, kommer indtægterne både fra husleje, fra driften af ejendomsselskabet og fra prisudviklingen på selve ejendommene, der tenderer til at være positiv på den længere bane.

”Ejendomsmarkedet er knap så hysterisk som aktiemarkedet, og der er bedre afkast end på obligationer. Samtidig er ejendomme en slow mover. I et år, hvor aktiemarkedet brager op med 20 procent, får du måske kun 6 procent på ejendomme. Til gengæld kan du godt have et lille positivt afkast på ejendomme i et år, hvor aktierne intet giver,” siger Henrik Henriksen.

Desuden er investeringer i ejendomme en beskyttelse mod, at dine penge bliver ædt af inflation. Stiger priserne i samfundet, har ejendomsselskabet nemlig mulighed for at sætte huslejen op.

Ejendomsinvesteringer kan desuden være ekstra relevante, hvis du bor til leje.

”Kommer der boliginflation, hvor huslejerne stiger, står du som lejer på sidelinjen. Har du til gengæld investeret i ejendomme, sikrer du dig, at du får del i de stigende ejendomspriser og de højere lejeindtægter,” siger Henrik Henriksen.

Du kan investere i ejendomme via børsnoterede ejendomsselskaber eller ejendomsfonde, hvor du kan købe små bidder på ned til 10.000 kroner af en ejendomsinvestering. Du kan naturligvis gå mere direkte til sagen og købe egen bolig eller sommerhus.

5. Guld

– forsikringspolicen

Det er nogenlunde kendt, hvor meget guld der er i verden, og centralbankerne kan ikke bare printe mere af den gyldne råvare.

”Guldets kvaliteter skyldes, at markedet er forholdsvis lille. Der kan ikke udstedes mere guld, og derfor er der kun en ting, der kan give sig, når alle vil have en del af kagen, og det er prisen,” siger råvareanalytiker hos Saxo Bank Ole Sloth Hansen.

”Guldet har en tendens til at performe, når aktier og renter falder. Derfor kigger professionelle investorer på guldet som en forsikringspolice for at mindske udsvingene i den samlede portefølje,” siger han og anbefaler, at man køber mellem 5 og 10 procent guld til porteføljen, hvis man vil opnå fordelene ved den glimtende råvare.

Guldbarrer kan købes fysisk, men det er forbundet med høje omkostninger i Danmark, ligesom du risikerer at få en langfingret på besøg. Det letteste er at købe børsnoterede investeringsfonde (såkaldte guld-ETF’er, red.), hvor prisen er direkte eksponeret mod guldprisen.

6. Kaffe, sukker og levende kvæg

– en sikring mod inflation

Har du mod på mere end glitrende guld, er der masser af muligheder i råvarer. Render du rundt med en indre Jesper Theilgaard og føler, at du kan forudsige kaffehøsten i Brasilien, kan du fx investere i børspapirer, der følger prisen på kaffe. Ligeledes kan du sætte pengene i svinekød, soyabønner, hvede og sågar levende kvæg.

”Når du investerer i råvarer, sikrer du dine penge mod en stigning i inflationen. Hvis priserne for varer pludselig går op, har man stadig sin købekraft i behold i modsætning til, hvis pengene står på en konto,” siger investeringsdirektør i Formue Nord Rasmus Viggers.

Ib Fredslund Madsen vurderer, at man maksimalt skal have mellem 5 og 10 procent af investeringerne placeret i råvarer.

”De svinger mere end aktier. Råvarer er ikke en ’sikker havn’, men de opfører sig på en anden måde end andre aktiver, og det bidrager til spredning af din samlede risiko,” siger han.

Begge peger på, at man i stedet for at investere i enkelte råvarer, kan sætte pengene i børspapirer, hvor man på en og samme tid eksponerer sig mod det brede råvaremarked. Fx ved at købe en børshandlet fond (en råvare-ETF, red.), der følger finanstjenesten Bloombergs råvareindeks – et indeks, der har en samlet eksponering mod prisen på så forskellige ting som hvede, soyabønner, sukker, kaffe, levende kvæg, magert svinekød, bomuld, olie, korn, guld, sølv, zink og nikkel.

Artiklen er en præsentation af en række aktiver, man kan investere i, og den indeholder således ingen anbefalinger.

Se, hvad vi ellers skriver om: Penge og Økonomi