Lone Frank: ”Fædre skal ikke bare være en kopi af mor”
Da videnskabsjournalisten Lone Frank pludselig mistede sin kæreste, satte hun sig for at blive klogere på kærlighed som fænomen. I processen fik hun et nyt syn på kønsroller, på opdragelse – og på mænd i det hele taget. Resultatet kan læses i bogen ’Størst af alt’.
Foto: Ritzau Scanpix
Hvorfor har du skrevet en bog om kærlighed?
”Den mand, jeg var sammen med i 13 år, døde pludselig efter et halvt års sygdomsforløb. Mine forældre var for længst væk, og jeg har ikke børn, så der opdagede jeg, hvor mutters alene i verden, jeg var. Der var ingen, jeg kunne sige ’jeg elsker dig’ til, og der var ingen tilbage, som elskede mig. Det ramte mig som et slag med et baseballbat, og jeg indså, hvor meget det betyder at have nogen, der elsker en. Jeg havde jo altid troet, at mit arbejde, og det at opleve alt muligt, var det centrale. Men der stod jeg, helt nøgen, og havde det ad helvede til.”
Hvad gjorde du så?
”Det slog mig, at der var brug for en bog, der kortlægger kærlighedens natur. Altså ikke den sædvanlige, typisk lyserøde og kællingeagtige selvhjælpsbog af værste slags med en masse fornemmelser, ’synsninger’ og råd til, hvordan man finder den ideelle mand. Nej, nærmere en personlig undersøgelse af, hvad kærligheden egentlig er for et fænomen, ved at gøre brug af hardcore naturvidenskab, psykologi og kulturforskning.”
