Hvorfor har du skrevet en bog om kærlighed?
”Den mand, jeg var sammen med i 13 år, døde pludselig efter et halvt års sygdomsforløb. Mine forældre var for længst væk, og jeg har ikke børn, så der opdagede jeg, hvor mutters alene i verden, jeg var. Der var ingen, jeg kunne sige ’jeg elsker dig’ til, og der var ingen tilbage, som elskede mig. Det ramte mig som et slag med et baseballbat, og jeg indså, hvor meget det betyder at have nogen, der elsker en. Jeg havde jo altid troet, at mit arbejde, og det at opleve alt muligt, var det centrale. Men der stod jeg, helt nøgen, og havde det ad helvede til.”
Hvad gjorde du så?
”Det slog mig, at der var brug for en bog, der kortlægger kærlighedens natur. Altså ikke den sædvanlige, typisk lyserøde og kællingeagtige selvhjælpsbog af værste slags med en masse fornemmelser, ’synsninger’ og råd til, hvordan man finder den ideelle mand. Nej, nærmere en personlig undersøgelse af, hvad kærligheden egentlig er for et fænomen, ved at gøre brug af hardcore naturvidenskab, psykologi og kulturforskning.”
Hvad nåede du frem til?
”Først og fremmest fandt jeg ud af, hvor stor en betydning min far har haft for mig. Da jeg var lille, sagde han altid: ’Du skal ikke lade andre bestemme over dig’ og ’Lad være med at tænke for meget over, hvad andre synes.’ Min far var en fantastisk lærer for mig, han vækkede trangen til at vide noget og lære noget og åbnede mine øjne for verden. Den måde, han har opdraget mig på, kan jeg se nu, har skabt en stor robusthed i mig, som har gjort, at jeg har klaret mig igennem alle de ulykker og forfærdelige ting, jeg har oplevet.”
Hvorfor fokuserer du på det i forhold til din bog?
”Fordi jeg i forbindelse med bogen fandt ud af, at forskningen er begyndt at indse, at fædre har en enormt vigtig rolle i børns opdragelse. Vi er så vant til at tale om mødre, og det er en vedtagen sandhed, at mødrenes tidlige omsorg og tilknytning er central i ungernes opdragelse. Men kigger vi tilbage i evolutionshistorien, så har fædrene i høj grad været dem, der lærer børnene, hvordan man begår sig i et samfund, og hvordan man indgår i sociale sammenhænge. Og forskningen viser faktisk, at moderne børn, der spenderer meget tid sammen med deres far, typisk er bedre til at begå sig i sociale sammenhænge og især til at løse konflikter. Det er da hamrende interessant, og det tror jeg vil være øjenåbnende læsning for mange mænd. For at sige det helt kort: Fædre skal ikke bare være en kopi af mor.”
Du skriver også om forskellen på mænds og kvinders tilgang til kærlighed? Er den egentlig så stor?
”Jeg tror ikke på alt det der populariserede pis med, at mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus. Driften er jo lige så stærk hos kvinder, som den er hos mænd, og vi har jo de samme længsler. Der er den almindelige liderlighed, der betyder, at vi gerne vil knalde nogle mennesker, og så er der driften mod at have et kærlighedsforhold, som varer ved. Man siger, at mænd bare gerne vil sprede deres sæd, og at kvinder bare gerne vil have tryghed. Jeg mener, at der er brug for at få eksponeret de her myter, som alene er baseret på statistik. For der er altså også kvinder, som har en vild og rasende seksualitet og skal have en ny mand hele tiden.”
Har arbejdet med bogen gjort dig klogere på mænd?
”Jeg føler, at jeg altid har været ret klog på mænd. Faktisk tror jeg, at jeg forstår mænd bedre, end jeg forstår kvinder. Men jeg vil sige, at jeg nu påskønner mænd endnu mere, end jeg gjorde før. Og jeg kunne virkelig godt unde mange mænd at læse min bog. For så ville de forstå, hvorfor det er vigtigt, at de fx leger vilde lege med deres børn og at de, ja, opfører sig som mænd. Det vil have stor betydning for, hvordan deres afkom bliver som mennesker, hvordan deres forhold bliver, og hvordan deres kærlighedsliv bliver.”
’Størst af alt’ udkommer 1. september.
